Behind The Mask - One Direction

Emily Hope Delaney, er hvad man kan kalde en outsider. Hun sidder altid for sig selv, og har faktisk ikke nogen venner. Det ændrer sig dog, da Arizona starter på skolen. De fem badboys Harry, Zayn, Niall, Louis og Liam, ser straks Arizona som deres nye offer, og både Emily og Arizona ryger ud i en masse problemer. Hvad sker der når de drenge der har mobbet en hele skoleåret, pludselig falder for en? Og man skal vælge mellem to fyre? Og man bliver tvunget til at gøre noget, man ikke vil? Hvad ender det hele med, og holder Emily og Arizonas venskab gennem alt det?
//Drengene er ikke kendte//

46Likes
40Kommentarer
16021Visninger
AA

2. A New Girl.

Lyden af mit larmende vækkeur, vækkede mig. Jeg slog ud efter det med et irriteret suk, og sukkede så igen, da det faldt ned på gulvet og larmede endnu mere. Kunne det lille monster ikke bare være stille, så jeg kunne få min søvn? 

Jeg fik sat mig op, og rejste mig så bagefter sløvt. Vækkeuret blev samlet op, og derefter kylet ind i væggen. Ha, så kunne det endelig holde kæft.

Vi var flyttet ind i går, så jeg havde ikke pakket ud endnu.  Mit blik gled hen på de tunge papkasser, og jeg tøffede hen til dem. Jeg måtte finde noget tøj, og gøre mig klar til skole. Jeg var efterhånden vant til at starte på en ny skole, da vi nærmest flyttede 24/7 pga. fars arbejde. Jeg havde lært ikke at knytte mig for meget til dem på skolen, for jeg skulle sikkert flytte igen efter en måned.

Jeg fandt et par sorte jeans frem og en mørkeblå sweatshirt, og tog det hurtigt på. Mit hår blev redet igennem, og derefter sat op i en høj hestehale. Jeg havde normalt krøller, men fordi jeg havde fladet dem væk i går, havde jeg ikke nogle nu. Jeg lagde et lag mascara, og samlede derefter min skoletaske op fra gulvet. Den var let at bære, da jeg jo ikke havde fået nogle bøger endnu. Den vejede sikkert et ton, når jeg skulle hjem. 

Min morgenmad blev et æble, og så trak jeg i mine sorte Vans. Jeg var stået sent op, da jeg aldrig havde været et morgen menneske. Nu forstår du nok det med vækkeuret lidt bedre. 

“Ses mor og far” råbte jeg, og var så ude af døren. Jeg smed min taske ind i bilen, og fik hurtigt sat mig ind. Bilen blev startet, og så var jeg ellers på vej til min nye High School. 

Det skulle nok blive godt. En masse lektier, og nogle populære drenge man kunne drømme om, men aldrig få fat i, fordi de populære piger allerede havde dem. Sådan var det på hver High School, så hvorfor ikke også den her?

Da jeg var ved skolen, parkerede jeg bilen og steg langsomt ud. Tasken røg over min skulder, og jeg gik ind på skolen. Jeg skulle hen på kontoret, have et skab og så få nogle bøger. Fedt fedt. 

“Hej søde ven, hvad vil du?” spurgte en lille dame bag et skrivebord, og sendte mig et venligt smil. Jeg fremtvang et lille smil, og bed mig kort i underlæben. “Jeg er den nye elev… Arizona Evans” svarede jeg, og så på hende, da hun nikkede forstående. 

“To sekunder, så finder jeg lige dine bøger” sagde hun, og rejste sig op for at gå ind i et andet rum. Jeg kiggede lidt rundt imens, og sukkede lydløst. Hun kom tilbage med en stak bøger, som sikkert også var virkelig tunge.. Crap. 

Da jeg havde fået bøgerne og mit skabsnummer, gik jeg ud på gangen igen. Jeg fandt med besvær mit skab, og fik smidt mine bøger derind. Min første time var geografi, så jeg tog min geografibog, og ledte så efter lokalet. 

Det skulle være lokale nummer 63.. Det skulle jeg da nok finde. Da jeg endelig fandt det med hjælp fra en eller anden random pige, bankede jeg på døren. Jeg var kommet for sent, men jeg havde jo en undskyldning. Der var vildt mange lokaler, duuuh. 

“Kom ind” sagde en dyb stemme, og jeg åbnede stille døren. Alles blikke var på mig, men jeg ignorerede det bare. Jeg lukkede døren efter mig, og kiggede så hen på læren. “Du må være den nye elev” sagde han, og jeg nikkede bekræftende.
“Du kan sætte dig ved Emily” sagde han, og pegede ned på en brunhåret pige. Jeg nikkede kort, og kunne høre en svag fnisen i klassen. Jeg satte mig ned på stolen ved siden af hende, og opdagede at hendes kinder var ildrøde. Var hun en outsider? Hun virkede så lille og skrøbelig, som hun sad og kiggede ned i bordet af forlegenhed.


Jeg kiggede på døren da en spinkel pige kom ind. Hendes mascarafyldte øjnevipper kiggede rundt i klassen, og hendes brune øjne viste ingen frygt. Da læreren nævnede mit navn, spredte sig en fnisen i klassen med det samme, jeg vidste hvad de tænkte - Stakkels pige, at hun skulle hænge på mig. 

Hun gik med faste skridt ned mod mit bord, og mine øjne flakkede med det samme ned mod bordet, jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder. Hun sendte mig et venligt blik, efterfulgt af et imødekommende smil. Jeg har nok set ret sjov ud, for et grin forlod hendes skinnende læber.

Jeg kiggede rundt i klassen, og opdagede først nu at Zayn, Niall og Harry nedstirrede os, og jeg viste godt hvorfor - De misbrugte piger generelt, men de havde det motto, at ‘jo nyere, jo bedre’ Jeg kunne allerede nu regne ud, at den nye pige var deres nye stykke legetøj. Jeg vidste, at jeg burde advare imod dem, men jeg turde simpelthen ikke, jeg var bange for at rode mig ud i problemer - og man skulle aldrig rode sig ud i problemer med de drenge, hvis man havde sit liv kært.

Jeg vågnede op fra mine tanker, da klokken larmede i hele klassen, jeg kunne mærke hvordan de små hår på min arm begyndte at rejse sig, jeg mærkede hvordan min mave føltes som en stor klump. Jeg blev nødt til at advare hende….


Jeg smilede tilfredst, da klokken ringede, mit blik sad som limet fast på den nye pige, da hun rejste sig op gav jeg hende elevatorblikket. Jeg vinkede Zayn og Niall hen til mig, jeg kunne se hvordan et smil bredte sig på deres læber. Jeg lavede en mærkelig bevægelse, og Zayn kiggede undrende på mig, jeg lavede en fræk bevægelse der umuligt kunne misforstås, og Zayn fløjtede højlydt. Jeg fik øjenkontakt med hende, og et snert af ubehag kunne ses i hendes øjne, hvorefter hun hurtigt fjernede blikket.

Emily listede usikkert hen til den nye pige, som stod i dørkarmen, jeg rynkede ubevidst brynene, imens jeg fulgte dem med øjnene. Den nye pige kiggede i en hurtig bevægelse over på os, og mine øjne borede sig ind i hendes  chokoladebrune øjne, fyldt med frygt, jeg opfattede med det samme mistanke, jeg sendte Zayn et hurtigt håndkast, og han begyndte straks at skrive en besked på hans Iphone. 
 


Jeg var overrasket over det Emily fortalte mig. Jeg så hurtigt hen på Harry, og hans havgrønne øjne, borede sig ind i mine. Jeg var skræmt, og så hurtigt hen på Emily igen. “Tak” sagde jeg taknemmeligt til hende, og sendte hende et lille smil. Jeg kunne godt fornemme at hun havde været utryg ved at fortælle mig det.. Måske fik hun problemer med drengene nu? Det håbede jeg virkelig ikke.

Mere nåede jeg ikke at tænke, før et par stærke arme greb fat i mig. Jeg kiggede op i et par mørkebrune øjne, som hvis tilhørte ham Zayn. “Hvad vil i?” spurgte jeg usikkert, og mærkede en uro i maven. “Vi skal lige snakke lidt” sagde han med et skummelt smil, og trak mig med ned af gangen sammen med Harry og Niall. Jeg så hurtigt tilbage, og opdagede at Emily var blevet taget af to andre fyre - det måtte være Liam og Louis. Jeg mærkede en snært af skyldfølelse, og fik en klump i halsen. Det var helt sikkert min skyld, at hun var blevet rodet ind i det her.

Jeg blev trukket ind i et kosteskab, og så forvirret på de tre drenge. Deres blikke var onde, og jeg havde lyst til at krympe mig sammen henne i et hjørne. “Har jeg fortalt dig, hvordan vi plejer at indvie de nye elever?” sagde Harry, og tog to fingre under min hage, så jeg var nødt til, at se ham i øjnene. Jeg rystede skræmt på hovedet, og var som frosset til is.

Jeg havde aldrig oplevet noget lignende. Fyrene på de andre skoler, plejede at lade mig være, så det her var nyt for mig. Jeg havde ingen erfaring med det, så jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre.

“Hvis du bryder mine regler, bliver det værst for dig selv.. Okay smukke?” sagde han, og fjernede ikke fingrene fra min hage. “Yeah right.. Kommer du efter mig med din lille bande” vrissede jeg irriteret, og mærkede angsten forsvinde, da vreden overtog min krop.

Hans blik ændrede sig med det samme, og det var tydeligt at se, at han ikke var vant til, at nogen svarede ham igen. De andre drenge kiggede også overrasket på mig, og jeg smilede tilfreds. Jeg trampede Zayn over tæerne, og prøvede irriteret at komme fri af hans greb. Han gav slip på mig, for at tage sig til sin ømme tå, men Niall tog hurtigt fat i mig. 

“Hvad fanden har du gang i?!” råbte han vredt af mig, og skubbede mig hårdt op af væggen. “Det modsatte af det, du vil have mig til” svarede jeg ham flabet, og jeg skulle lige være lidt barnlig, så jeg rækkede da også lige tunge af ham. 

“Nå så du skal være flabet.. Når vi er færdig med dig, så tør du ikke at åbne munden igen” sagde Harry vredt. Indeni forbandede jeg min flabethed, da den altid fik mig ud i problemer - nu var et eksempel.


Jeg nåede lige at se Arizonas overraskede udtryk, da Zayn tog fat i hende, mere nåede jeg dog ikke før at Louis sendte mig et blik, der næsten kunne dræbe. Jeg kiggede bedende rundt på de andre elever, men de lignede nogle der bare syntes det var fedt med lidt drama for en gangs skyld. Da Liam også kom kunne jeg ikke holde et lille piv inde, jeg vidste jeg aldrig skulle have sagt det. Så langsom som jeg var, nåede jeg ikke engang at reagere inden de trak mig med ud af klassen.

De trak mig med udenfor, til den hvide sne, og jeg vidste med det samme hvad deres plan var. Vi gik om bag cykelskuret, og jeg var ved at dø af skræk, jeg har og vil aldrig være vild med sne. Mere nåede jeg ikke at tænke inden Louis smed mig ned i sneen og sparkede sne op i mit ansigt, Liam var hurtig klar til at joine Louis’ ide. Efter de havde fået mindst 10 kilo sne sparket på mig, satte Louis sig over mig med et ben på hver side, og før jeg nåede at sige sne, havde de proppet endnu mere sne ned imellem min trøje og hud, og som prikken over i’et puttede han en stor skovlfuld sne i munden på mig, hurtigt var de væk igen, og jeg følte mig sku lidt alene, og ikke nok med det lignede jeg en snemand med ben.


Harry stod og kærtegnede min kind, og jeg havde mest af alt lyst til at brække mig ud over ham. Så kunne han bruge timevis på at få bræklugten ud af sit store klovnehår. Niall havde stadig godt fat i mine arme, så jeg kunne ikke skubbe Harry væk.. Medmindre jeg gav ham et knæ mellem benene - men det turde jeg alligevel ikke. Flabetheden havde givet en stor straf, så hvad ville der ikke ske, hvis jeg kom til at gøre sådan, at han ikke kunne få børn. Tanken var nu alligevel fristende. Han begyndte at plante små kys på min hals, og jeg overvejede at spytte ham i ansigtet - egentlig en ret god ide. “Har du fattet budskabet?” spurgte Zayn, og så på mig med et koldt blik. Jeg nikkede stumt, og mærkede hvordan Harrys små kys kom længere og længere ned mod min trøje.. Ad. “Må jeg godt gå nu?” hviskede jeg bange, og så hen på Zayn. Han så afventende hen på Harry, og det virkede som om, at Harry var lederen. Harry stoppede med at kysse mig, og nikkede så kort. “Pas bedre på næste gang” sagde han, og var hurtigt ude på gangen igen, sammen med Zayn og Niall. Jeg stod skræmt tilbage, og kunne stadig mærke hans kys på min hals.. Klam følelse. 
 


Jeg gik tilfreds ned af gangen, og snakkede med Zayn og Niall om at opsøge Louis og Liam, og vi blev enige om at vi skulle mødes på vores hemmelige sted..

Vi havde altid tilbragt meget tid sammen på Cafe Cookie, Niall elskede cafeen over alt på jorden, faktisk så meget at cafeen havde lavet en cookie der hed Niall, fordi han altid kom og ville have en stor chokoladecookie. 

Da vi kom hen til cafeen sad Liam og Louis ved vores sædvanlige bord ved vinduet, vi satte os over for dem, og ventede på at de fortalte hvad de havde gjort ved Emily. Der gik ikke lang tid før Louis brudte den akavede stemning ved at fortælle “Først bar vi hende ud i sneen, derefter fik hun en vasker, hvor hun blandt andet fik sne i munden.” “Lad os bare sige hun ligner en omvandrende snemand” brød Liam ind, og smilte stolt. Jeg nikkede kort, som et tegn til at det var godt, derefter fortalte jeg om vores episode, selv Louis sad med et måbende udtryk i ansigtet, da jeg sluttede af.

 


Jeg så måbende på Harry, da han havde snakket færdigt. Jeg var overrasket over to ting. Et - hun turde at svare ham igen. To - han havde allerede været i gang med at kysse hende på halsen. Nummer to burde nu ikke være en overraskelse, da Harry altid gik hurtigt frem med  pigerne. 

Vi bestilte noget og drikke, og som sædvanlig var Niall i gang med en stor bestilling. “To nuggasmåkager, en Niall(chokoladesmåkage), og et stykke lagkage” sagde han, og smilede stort af sin bestilling. Hvordan kunne den dreng spise så meget? Det var et mysterium.


Jeg listede usikkert ud på gangen, og åndede lettet op, da drengene var gået. De havde skræmt mig en del.. Især Harry. Jeg kiggede desperat rundt efter Emily, og endte med at løbe udenfor. Jeg så en krop ligge begravet i et snebjerg, og løftede overrasket det ene øjenbryn. Hun lå vel ikke under alt det sne?

Jeg fik sneen væk, og fik øje på en hvid Emily. “Emily, hvad er der sket?” spurgte jeg chokeret, og hjalp hende op at stå. “Jeg fik bare en lille vasker” sagde hun, og prøvede at få sne ud af sit hår. “Det er jeg virkelig ked af.. Det er alt sammen min skyld” sagde jeg trist, og bed mig svagt i underlæben.

Skyldfølelsen kom igen, og jeg lod den blive der - det var jo min skyld. Tænk at hun havde turde at sige det til mig alligevel.. Hun var virkelig sød, og hun kendte mig ikke engang.

_______________________________________________

Det var så kapitel et.

Undskyld for stavefejl osv. klokken er fire om morgenen, så vi er ret trætte.

Hvad tror i der sker med Arizona og Emily?

Synes i drengene er onde mod dem?

Mon Emily og Arizona nu er blevet veninder?

- Xoxo Kathrine og Julie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...