The Organisation "Mundo Pax" - The Rainbow Phoenix

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2013
  • Opdateret: 6 jun. 2013
  • Status: Igang
Mundo Pax betyder "World Peace" og er en organisation som bekæmper hærene fra landene Vindicta, Ira, Telum og Macto. Vindicta ville gerne styre alle verdens organisationerne og går derfor i krig med de tre andre. De uskyldige som bliver angrebet bliver reddet og taget sig af Mundo Pax og Mundo Pax gør så deres bedste til at stoppe Vindicta i verdensfredens navn. En dag bliver "Umbra" en by brændt ned af Vindicta hvor kun to overlevede. En pige ved navn Joan og hendes ven som besidder magiske kræfter, fuglen Lena. De blev desværre ikke fundet af Mundo Pax men istedet for fundet af Vindicta soldater hvor hun blev trænet op til at udspionere Mundo Pax, men blev desværre opdaget af lægen. Han beslutter så derefter at give dem en chance til og oplærer hende i medicin og urter. Nu hvad ville de gøre? ville de blive loyale medlemmer af Mundo Pax eller ville de fortsætte deres oprindelige formål?

3Likes
0Kommentarer
407Visninger
AA

1. Min Mission

"MOR! FAR! CRAIG! Lena! HVOR ER I! koff koff"

røgen kom ind i mine lunger og fik mig til at hoste mere og mere. Ilden bredte sig og jeg begyndte at svede. Ilden brændte mange steder på min hud og det begyndte at blive sværere og sværere at se for alt røgen. Brædderne på anden sal begyndte at falde ned foran mig og alt blev til aske. "SQUIIIK!" der kom en høj lyd til og ned kom der en stor mørk skikkelse ædt op i flammer

"Joan l-løb du må ud herfra, de er her, de..."
"Craig? Craig er det dig?! Craig svar mig! hvem er her, HVEM?!"

Intet svar. Pludselig var der stille. Ildens store kamp om at nedlægge huset kunne ikke længere høres, Craig sagde ingenting, ingen andre sagde noget. Det eneste der lavede en lyd var mig der sad på mine grædende knæ og hulkede foran min brors krop der langsomt blev til aske. Tiden gik og huset begyndte at lave høje lyde igen. Det lykkedes mig at komme ud dækket og beskyttet af mine tårer. Jeg gik ud af huset hvor en masse andre flammer åd de andre huse i byen. En efter en efter en mødte jeg huse der var ædt op i flammer. Lyden af ilden der åd hus efter hus og en masse skrig fra de mennesker der ville blive til aske hjemsøgte mig og gentog for hvert skridt jeg gik. Pludselig kunne jeg høre heste vrinske og en masse mænd råbe ordrer frem og tilbage. Jeg hørte nogle heste galopere hen imod mig. Jeg fandt en lille og tynd gyde som jeg kunne klemme mig ind i og så dem galopere forbi mig med store voksne mænd i soldateruniformer, som med brændende fakler satte ild til alting. Dette syn endte med at hjemsøge mig for altid. Det varede ikke længe før jeg blev fundet af en mand i en anden slags soldat uniform. Han tog mig med sig til en bygning hvor jeg mødte en masse mænd i den samme uniform som ham. De alle sammen trænede og havde nogle masker med et tegn på som var et gråt kors med et omvendt hjerte på bunden af det.

"Det er Mundo Pax's tegn, vores største fjender. De blander sig i alting og er en pest"
"er de da dårlige mennesker? hvad har de gjort?"
"vi har mistet en masse gode mænd i kampene mod dem"

Mord? Det var nok til at få mig til at hade dem mere end noget andet. Manden stirrede på mig med et skummelt dog tilfredsstillende smil. Han skubbede mig hen til et rum hvor en masse andre på min alder kæmpede og trænnede

"ville du gerne hjælpe med at stoppe deres mordforsøg?"

Jeg stirrede kort på ham, men jeg havde hurtigt besluttet mig. og nikkede ja. Fra den dag af begyndte jeg at træne. Jeg boede i bygningen i mange måneder til de mente at jeg godt kunne trænge til lidt udendørs træning. Jeg var ikke meget glad over at skulle se verdenens rædsel og sorg igen, men i den skov jeg skulle træne i så jeg ikke andet end smukke grønne træer, mange forskellige blomster, en flot og klar himmel og alle dyrene der havde det sjovt sammen. Den dag var den første dag hvor jeg igen fik set den smukke side af den her verden. De lod mig istedet for træning se verdenens smukke side i noget tid hvor jeg så løb ud for at finde andre dele af den her verden der kunne være smuk. Det første der fangede mig var glæden jeg følte da jeg fandt en stor majestætisk blå fugl der havde den samme form som en føniks og var ligeså stor som en løve. Jeg løb hen til den med mine tårer der sev ud af mine øjne.

"Lena! Lena det er dig er det ikke?!"

Fuglen drejede sit hoved imod mig og fløj lige ind i mig, i mine arme. Jeg krammede den så hårdt som jeg kunne og sagde

"Lena! Jeg er så glad for at du er okay! Jeg har savnet dig så meget"
"Jeg har også savnet dig Joan"

Vi gik sammen tilbage igen til mændene der skulle træne mig. De gad godt at vide hvem fuglen var og da jeg forklarede dem hvad hun var i stand til blev de mere end glade. Lena var nemlig en magisk fugl som havde beskyttet min familie og jeg i flere år. Derfra trænnede jeg igen med Lena som min partner hvor vi fandt på mange combo angreb til jeg blev 15 og fik min første rigtige mission. Jeg skulle udspionere Mundo Pax.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...