Just give me a reason. (1D)

Jocelyn Catarina Simonsen er en pige der er træt af alt, hun er lige blevet 19 og fejre sin fødselsdag alene i London, på et hoteltag. Hun drikker alt for meget alene og danser afsted, men det slår klik og hun står med et på kanten og smiler, hun er klar på at hoppe. Hendes liv har ikke været fyldt med andet end had, vold og død. Så hvorfor skal hun leve mutters alene. Hvad sker der når 5 drenge kommer op på taget for noget luft og ser hende i hendes ankellange sommerkjole, stå på kanten og balancere.

18Likes
15Kommentarer
1051Visninger
AA

5. What did I do?

Louis P.O.V

Harry var bare løbet efter et opkald, jeg løb efter hele vejen hjem til ham.

Jeg nåede op for enden af trapperne og hørte et skud, derefter et skrig og flere skud.

Mine fødder stod fast... som naglet til gulvet.

Det var Jocelyn's skrig, hun skreg og skreg og skreg.

"HARRY!"

"Miss forhold dem rolig!" sagde en politibetjent.

Jeg gik derind.

Det var nærmest i slowmotion, jeg så noget brunt krøllet hår og mit hjerte gik i stå.

Med et væltede Jocelyn ned ved siden af personen, hun græd og kørte en hånd over hans ansigt.

"Du må ikke forlade mig... jeg har brug for dig! Harry åben de forbistrede øjne!" skreg hun.

"Jocelyn.. du.. kæmp.. jeg holder så meget af dig" stønnede Harry.

Jeg så blod på hendes hænder og Harry lukkede øjnene.

Der kom nogle ambulancefolk og fik Harry på et bord.

"Red ham..." hviskede Jocelyn.

Hun sad på gulvet og kiggede ned.

Jeg kiggede på Harry som blev kørt forbi mig, men Jocelyn havde brug for mig.

"Miss.. du skal på hospitalet" sagde en politibetjent.

Hun rejste sig og så mig.

Hun så så... undskyldene ud.

Med et var hun i mine arme, grædene og blev ved med at sige undskyld.

"Kom.. vi skal på hospitalet" hviskede jeg.

Hun nikkede og vi fulgte en ambulance kvinde, hun så ret skræmt ud.

"Hvad skete der" spurgte jeg Jocelyn om.

"De kom... de ville have Harry" sagde hun stille.

¤~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~¤

Jocelyn P.O.V

Jeg var blevet syet i baghovedet og så videre, jeg sad i venteværelset og trippede.

Harry.. han var stadig i gang med at blive opereret.

Jeg havde sat og kigget på det samme sted de sidste 3 timer, og jeg havde det forfærdeligt.

"Spis" sagde Liam og rakte mig et æble.

Jeg rystede på hovedet og han sendte mig et underligt blik.

Det hele var min skyld.. Harry er døden nær og det er min skyld.. Jeg.. Jeg er skyld i Harry's død.

Mit blik var det samme sted, og med et kom den læge der havde stået for Harry's operation.

Han snakkede men jeg fangede intet. Min hjerne fangede kun at Harry var okay.

"Kan vi se ham?" spurgte jeg.

"Ja.. i kan gå derind.. men han sover endnu, han vågner nok snart.. han tog et skud i maven, men overlever" sagde lægen.

Jeg rejste mig som om jeg intet kunne andet end at gå, jeg skyndte mig langsomt ind til Harry...

Gav det mening..

Skyndte mig langsomt.

Jeg var inde ved Harry og så hvor bleg han var, min mave vendte sig og mit hjerte slog langsommere.

Det her var min skyld..

Jeg satte mig ved siden af Harry's seng og kiggede på Harry, hans brystkasse bevægede sig langsomt..

Jeg kunne huske sidste nat helt klart.

Hans berøringer.. hans kærtegn.. hans kys.. Der skete intet andet, men det var nok for mig...

Jeg faldt med 100 kilometer i timen.. han havde ramt mig, men det gjorde han allerede da han reddede mig.

Drengene stod rundt omkring og kiggede på ham, de havde alle grædt.. især Louis.

Jeg sad i stolen og kiggede bare på Harry, lige som den gang han var blevet kørt ned..

Harry virkede... død.. men.. jeg kunne mærke ham.

Jeg hev stolen tættere på og tog forsigtigt hans hånd.

Jeg kunne mærke hans puls, den slog stille men så stærkere da jeg havde holdt hans hånd i et stykke tid.

¤~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~¤

Vi havde sat på hospitalet i flere timer og Harry..

Han sov stadig.

Jeg sad med panden imod min arm, som lå på sengen, jeg var ved at falde i søvn..

Drengene var taget hjem, de kunne ikke klare at se ham sådan, jeg.. jeg blev.

Det hele var min skyld.. Betsy's skyld.. Joe's skyld.. og.. og Michael's skyld.

Det var min aller sidste aflastning.. min sidste plejefamilie, som solgte mig, brugte mig og alt det der..

Arrene var tydelige.. som man siger.

Men virkelig.. Arrene var tydelige!

Jeg blinkede igen, for ikke at lukke øjnene, med et klemte Harry om min hånd.

Jeg kiggede op og så ham åbne sine øjne langsomt.

Han kiggede på mig, og jeg startede med at græde.

Jeg rejste mig og slap hans hånd, jeg bøjede mig indover ham og krammede ham let.

"Harry" hviskede jeg. "Jeg troede du ville dø" hviskede jeg.

"Aldrig" hviskede han igen.

Jeg lagde min ene hånd på hans kind og kyssede ham hårdt.. Jeg kyssede ham som om han aldrig ville blive kysset igen.

"Wow" mumlede han.

Han kiggede på mig og smilede, så tørrede han mine tåre væk og jeg smilede tilbage.

"Du skal have fundet et sted at sove" hviskede Harry.

"Niall har sagt at jeg kan sove ved ham" sagde jeg stille.

"Jocelyn... Det her.. det er ikke din skyld" hviskede han.

"Det ved vi begge at det er.." sagde jeg og kiggede på hans mave, som var dækket af en dyne.

"Nej.. aldrig" sagde han.

(----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------)

                                                                                                        2 uger senere

(----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------)

Jeg har crashet på Niall's sofa i to uger, ikke været på arbejde eller noget.

Jeg sidder i et par joggingbukser og en stor trøje.. Og med håret oppe.

Trætheden tager over konstant..

Jeg kan ikke sove..

Alt jeg ser er Harry..

Harry der bliver skudt og dør..

Selvom han ikke døde-døde..

Jeg ved sku ikke hvad der går galt for mig..

Jeg sad og kiggede ud af vinduet, Niall var i køkkenet.

"Harry kommer ud i dag" sagde Niall.

"Uhm" sagde jeg stille.

"Eleanor vil gerne have dig med i spa"

"Uhm.."

"Jeg er gravid"

"UUhm.."

"Hører du overhovedet efter!" råbte han højt.

"JA DU ER GRAVID... Vent hvad?" sagde jeg.

"Jocelyn.. tænk på noget andet.. Eleanor vil have dig med i spa i morgen og ud og shoppe" sagde han.

"Oh.. ja.. hvad skal vi have at spise"

"Spaghetti og kødsovs" sagde han.

"Uhhh lækkert" sagde jeg.

"Ja.. det er færdigt." mumlede han og gik fra døren.

Jeg rejste mig og gik hen til køkkendøren, jeg så maden og det føltes som om min mund begyndte at løbe i vand.

Jeg satte mig ned, og gabte en smule.

"Er du træt?" spurgte Niall og satte sig.

"Ja.. jeg har ikke sovet så meget" sagde jeg stille.

"Er sofaen dårlig?" spurgte han.

"Højst sandsynligvis" sagde jeg.

"Du kan tage min seng i nat" sagde han stille og smilede.

"Nej.. det går nok"

Jeg kunne jo ikke lige fortælle ham at jeg havde mareridt og at jeg så Harry dø konstant vel..

Psykolog.. Not a chance!

Jeg smilede men han rystede på hovedet.

"Du tager senge.. basta.. tag noget mad" sagde han.

"Okay.. men du skal ikke sove på sofaen!" sagde jeg og tog noget spaghetti.

Han kiggede på min tallerken og grinede af mig.

"Mere.." sagde han..

"Okay..."

Jeg tog mere, og med ekstra kødsovs.

"Bedre.. du er for tynd.." sagde han.

"Jeg er tilpas!" sagde jeg..

Og så tog jeg en ordenlig mundfuld!

Han grinede og spiste videre.

Jeg sad og proppede i mig, Niall kiggede lidt skræmt på mig og spiste langsommere.

Altså.. jeg følte at jeg ikke havde spist i månedsvis..

Men det havde jeg selvfølgelig.. Altså.. ikke så meget... men lidt..

"Det godt og se dig spise.." sagde han.

"Ja.. på en eller anden måde er der et eller andet der har gjort mig sulten.. måske er det fordi Harry snart kommer hjem" sagde jeg.

"Ja.. det kan godt være.. men i har jo ikke noget sted at bo" sagde Niall.

"Nej.. det er jo stadig et.. gerningssted.." jeg rystede bare ved tanken.

Jeg kiggede ned på min tallerken da jeg hørte en klirren da jeg lod gaflen prøve på at fange noget mere..

Jeg kiggede chokeret på Niall som bare var fanget af sin mad..

Jeg havde spist alt..

ALT MADEN VAR VÆK..

Det mærkeligste..

Jeg er stadig sulten!

Jeg tog cirka lige så meget og spiste endnu engang det hele, Niall.. han kiggede surt på mig.

"Undskyld.. ville du have mere?" spurgte jeg med mad i munden.

"Ja.. og charmerende.." sagde han..

Jeg tog noget af det spaghetti jeg havde og hældte det over på Niall's tallerken, han kiggede chokeret på mig.

"Hvordan kan du dele din mad?" spurgte han.

"Det er da ikke så svært." sagde jeg og spiste videre.

"Jeg kan ikke dele min mad." sagde han og kiggede på min tallerken.

"Nå?" sagde jeg og spiste op.

Jeg var træt, men havde lovet Harry at besøge ham, så jeg rejste mig og tog tallerkenen hen til vasken, så gik jeg ind og skiftede tøj og var klar til at gå nu. Niall smilede og tog sko på og det, han var også færdig.

"Jeg kører dig" sagde Niall og smilede.

"Tak Nialler!"

Jeg gik ud af døren og ventede utålmodigt på Niall, han grinede af mig da han låste døren.

Vi gik og skubbede lidt i sjov til hinanden og ja.. Jeg faldt..

"Åh for fanden din fulde trold" sagde Niall.

"Stahp it!"

Han hjalp mig op og var nu nede ved hans bil.

"Kom.. ind med dig!" sagde han og hoppede ind over ved sig selv.

Jeg gjorde som han sagde, men.. jeg nåede det ikke.

Jeg kiggede med store øjne på Niall.. han så forvirret ud.

"Kør" hviskede jeg..

Så faldt jeg imod asfalten og kiggede op på en mand, han smilede skummelt.

"Hvis du vil have at hun overlever.. kører du din vej og lader som ingenting" sagde han.

"NIALL KØR" skreg jeg, så han sparkede mig i maven for at holde mund..

Det virkede da.

Niall satte foden på speederen og med et blink var han væk..

"Kom så" sagde han.

Jeg havde en stærk smerte.. men han havde kun slået mig.. tror jeg.

Andet kan jeg ikke huske...

¤~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~¤

Det var det kapitel! Hvad tror i der sker med Jocelyn, hun har kun været der i ca en måned, og nu bliver hun bortført? Uha da da.. hvad tror i Niall gør, siger han noget eller kommer han med en løgn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...