Just give me a reason. (1D)

Jocelyn Catarina Simonsen er en pige der er træt af alt, hun er lige blevet 19 og fejre sin fødselsdag alene i London, på et hoteltag. Hun drikker alt for meget alene og danser afsted, men det slår klik og hun står med et på kanten og smiler, hun er klar på at hoppe. Hendes liv har ikke været fyldt med andet end had, vold og død. Så hvorfor skal hun leve mutters alene. Hvad sker der når 5 drenge kommer op på taget for noget luft og ser hende i hendes ankellange sommerkjole, stå på kanten og balancere.

18Likes
15Kommentarer
1031Visninger
AA

2. My last breath.

Her sidder jeg så.. Jocelyn Catarina Simonsen..

Alene på min 19 års fødselsdag..

Great.

Jeg har tømt tre flasker vodka selv, og har det ikke engang dårligt!

Hvad nu?

Synge..

Dur jeg ikke til?

Danse..

JA..

Danse!

Jeg rejste mig og dansede intetanende om hvad der ville ske!

Musikken var i mit hoved og jeg elskede det!

Jeg dansede og dansede...

Jeg stoppede og kiggede ned..

Der var så langt.. Hvis man landede dernede ville man dø?

Ide!!!?

Hop, dø, lev!

Det gav ingen mening..

Fuck It!

Jeg er fuld bitches!

Jeg smed skoene og stillede mig helt ude på kanten. Jeg spredte armene ud som Rose i Titanic og smilede.

Den kolde marts brise ramte mig og jeg rystede en smule, men smilet forlod ikke mine læber. Jeg tog et lille skridt og hørte så stemmer.

"Harry hold nu kæft.. hvor er du lam!" var der en der sagde.

"Jaa.. okay!" sagde en anden.

Jeg vendte mig langsomt, stadig med armene ude. Jeg kiggede på personerne, og kun en fik øje på mig.

"Hey.. hvad laver du deroppe.. kom ned!" sagde han forskrækket.

"NEEJ!" grinede jeg.

En af den ramlede ind i en af de tomme vodkaflasker og kiggede med et helt hvidt ansigt på mig.

Vinden fik min kjole til at flagre og jeg lænede hovedet bagud, jeg fniste og grinede, jeg elskede den her følelse.

Der var stille, selv larmen fra bilerne var væk, jeg smilede og følte at jeg fløj, med et faldt jeg.

Dog den forkerte vej, jeg lå nu på nogen og kiggede ham i øjnene. Jeg følte mig som Rose vildt meget.. og han.. han var Jack.

"Jack" hviskede jeg.

"Nej.. Harry!" sagde han og fik os op.

"Oh.." mimede jeg.

Jeg gik hen imod kanten igen, men han greb min hånd. Han hev mig tilbage og kiggede bekymret på mig.

"Kom" hviskede han.

"Nej.. lad mig flyve" hviskede jeg tilbage.

"Ikke i dag" sagde han og løftede mig over skulderen.

Idiot..

Jeg gad ikke engang og sprælle, jeg var for træt.

"Tag hendes ting.. så meget for frisk luft." stønnede han under sit åndedrag.

Jeg hang bare slapt over hans skulder.

"Må jeg ikke komme ned og gå i stedet?" spurgte jeg.

"Nej.. men du kan komme ned i min favn i stedet" sagde han.

Han satte mig, og tog mig så op i brude stilling.

"Du er min Jack" hviskede jeg så.

"Ja, så siger vi det" hviskede han.

Jeg lukkede øjnene lidt, men alligevel lang tid! Jeg lå med et i en seng, og kiggede forvirret rundt.

"Hvor er jeg." spurgte jeg.

"Sov" var der en stemme der hviskede.

"Okay" sagde jeg.

Harry P.O.V

Hun lå ved siden af mig og jeg kunne føle hendes varme, hun var helt væk.. tro mig. Der lå tre tomme flasker vodka oppe på taget, da vi kom derop og hun var ved at springe.. vanvittige pige. Men smuk..

Smuk det var hun.

Helt krystalblå øjne, med ibenholt farvet hår, og de mest røde læber.

Da jeg så hende, troede jeg hun var snehvide. Smuk.. Aldeles smuk.

Hun må have problemer siden hun ikke kunne tage tingene mere, hun ville hoppe..

Jeg kunne se det på hende, hun var klar til at gå døden i møde.. bare hoppe den i møde i stedet.

"Jeg er tørstig" mumlede hun.

"Jeg henter noget vand" sagde jeg.

Jeg rejste mig og gik ud i stuen, der stod en flaske vand som var uåbnet og Niall sad som en zombie.

"Sover hun!" spurgte han bekymret.

"Nej.. hun er tørstig" sagde jeg og tog vandet.

"Hvad hvis hun var hoppet?" spurgte han, helt bleg.

"Så havde vi ikke kunne stoppe hende" sagde jeg.

Ordene jeg sagde slog mig hårdere end jeg havde forventet, jeg gik ind på værelset.

"Gå i seng Niall." hviskede jeg.

Han nikkede men blev siddende, det sidste jeg hørte fik min mave til at vende sig.

"Hun må have gået igennem helved for at ville hoppe derfra" hviskede han.

Jeg lukkede dørene og så at hun sad op, hun kiggede tomt på mig, men blinkede dog.

"Han har ret" sagde hun og tog vandet fra mig.

Jeg sagde intet, men tog trøjen af og lagde mig ned under dynen, hun gjorde ikke en mine, men drak halvdelen af flasken og lagde sig ned, hun virkede så sårbar. Jeg kunne ikke lade hende gå.. aldrig.

Hun lå og kiggede på mig, med et trist blik.. Det lignede at der spillede en film bag hendes øjne, og jeg kunne kun se bidder af dem.

"Godnat" hviskede hun.

"Godnat Rose" hviskede jeg tilbage.

¤~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~¤

Det var første kapitel.. hvad synes i!:D Jeg håber i kan lide det, for den her historie bliver et brag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...