Just give me a reason. (1D)

Jocelyn Catarina Simonsen er en pige der er træt af alt, hun er lige blevet 19 og fejre sin fødselsdag alene i London, på et hoteltag. Hun drikker alt for meget alene og danser afsted, men det slår klik og hun står med et på kanten og smiler, hun er klar på at hoppe. Hendes liv har ikke været fyldt med andet end had, vold og død. Så hvorfor skal hun leve mutters alene. Hvad sker der når 5 drenge kommer op på taget for noget luft og ser hende i hendes ankellange sommerkjole, stå på kanten og balancere.

18Likes
15Kommentarer
1034Visninger
AA

4. My Greatest Victory!

Jocelyn P.O.V

Der er gået to uger, og nu.. nu arbejder jeg.

Harry og de andre har haft en masse interview's og jeg har for det meste været alene..

Jeg har grædt, råbt og alt det der.. jeg kæmper for ikke at gøre noget dumt.. virkelig.

Jeg sad bare i sofaen og stirrede ud af vinduet, fuglene fløj forbi.. Det var ved at blive koldt, så..

De var sikkert på vej sydpå.

Jeg var træt og udkørt, efter kun 5 timers arbejde..

Jeg sad i skrædderstilling og tog min sketch bog, og begyndte at tegne.

Jeg tegnede og tegnede og tegnede..

Jeg tegnede mine frustrationer ned, kjoler, bukser, trøjer, sko..

Der flød papirer ud over alt, med alle de designs der bare røg ud af min hjerne og ned i fingrene og ned på papir.

Min tidsfornemmelse forsvandt, og med et gik døren op. 

"Haha Har... wooow.. Jocelyn?! Er du okay" var der en der spurgte.

Min hjerne reagerede ikke før jeg havde tegnet færdig.. det var den perfekte kjole..

Med et mistede jeg kræfterne og smed mig i sofaen, jeg knyttede den ind til mig.

"JOCELYN" råbte Harry.

Jeg satte mig op med et sæt og kiggede rundt..

"Hvad.. hvad sker der!" hvinede jeg.

"Jeg troede du besvimede!" sagde Harry og sad på hug foran mig.

"Nå.. nej.. hvad er klokken!" sagde jeg.

"Den er 22?" sagde Niall.

"HVAD!" skreg jeg.

Jeg kiggede rundt omkring mig og så alle de papirer.. Jeg kiggede på min sidste sketch og så at jeg havde brugt hele bogen.

Jeg stønnede højlydt.. jeg havde lige fået den i går af min nye chef.

"Fuck!" hvislede jeg.

"Hvad nu... de.. de er fantastiske.." sagde Zayn.

"Nej.. fuck! Jeg har lige fået den i går!" peb jeg.

Jeg tog mig til hovedet og var sur nu.

"Hvad er der galt.. det er bare en blok.. vi kan købe dig en ny?" sagde Harry.

"Nej.. nej det er jo det vi ikke kan.. de kan kun købes ved ham.. Han opdager det.. og de her blokke koster 60 pund." sagde jeg.

"Ja.. me.. hvad!!! 60 pund" sagde Liam.

"Jaer.. de er bestemte.." hviskede jeg.

"Jeg tror bare han bliver lykkelig over at der er en der har brugt hele blokken" sagde Louis..

Ham og Zayn stod og samlede designs op og jeg krympede sammen... 

Jeg hader..

HADER!!!

At folk kigger på mine tegninger.

Jeg fløj op og begyndte at samle dem alle sammen op.. eneste problem, der er 99 sider på gulvet og en i min hånd..

"IKKE KIGGE!" skreg jeg og samlede flere op..

Drengene flyttede sig, som om de var bange for mig.. 

Det hentyd til at jeg stoppede og kiggede forvirret og såret på drengene.. Jeg kiggede på Harry der ikke havde flyttet sig en meter.

"Lad os i det mindste hjælpe dig med at samle det op" sagde Louis..

"Nej.. du må ikke brænde dem" hviskede jeg og stod som om der ville komme et slag.

"Jocelyn.. det her.. det her er jo for fantastisk til at brænde" sagde Louis.

"Ja.. det her sæt.. er det til drenge!" spurgte Niall.

"Tjo.." sagde jeg som en mus.

"Jeg ville elske at have det på, på scenen." sagde Niall.

"Jeg kan prøve at sy det.. et sæt til jer hver.. i vælger selv" sagde jeg og lod min hånd køre igennem mit hår.

"Fedt!! Jeg har valgt min!" sagde Niall.

Drengene kiggede igennem det, og Louis var ellevild over et specielt design. Jeg grinede lavt.

"Jeg vil gerne have den her." sagde Harry.

Jeg kiggede på den og så det var designet, jeg lavede lige inden min kjole.. De passede sammen.. det var et parsæt.

"Æhm.. Ja.. men det er jo til fester og det.." sagde jeg stille.

"Men den er flot" sagde Harry.

"Ja.. men kan du vælge et andet først.. så kan jeg lave det senere" spurgte jeg stille.

De andre havde valgt, det var bare hverdagstøj og Harry ville have fest. Han fandt det første jeg lavede og smilede.

Drengene samlede alle papirerne op, og lagde det sæt de ville have på et lille bord.

"Jeg er træt" sagde jeg.

Jeg var slemt træt, for jeg kunne ikke holde balancen, jeg sukkede og satte mig på gulvet.

"Har du spist i dag?"

"Ja.. et æble og noget sandwich og drukket noget vand, som Mr. Tom gav mig." sagde jeg udkørt.

"Det er jo ingenting!" sagde Harry.

Han kom hen til mig hurtigt, og tog fat i mig, jeg kiggede ham i øjnene og faldt ind imod ham.

Jeg var bange og træt.

"Kom.. i seng med dig!" sagde Harry og tog mig i sine arme.

"Okay" hviskede jeg bare.

"Vi smutter nu" sagde drengene.

"HEJ" sagde jeg og hørte døren.

Harry lagde mig i min seng og jeg puttede mig ned under dynen.

"Jeg har fri i morgen" sagde jeg stille.

"Vi har et enkelt interview så kan vi hygge lidt" sagde han og sad på kanten.

"Harry"

"Jocelyn" sagde han drillende.

"Vil du ikke blive ved mig i nat?" spurgte jeg stille.

"J.. Jo selvfølgelig!" sagde han stille.

"Tak" hviskede jeg og lukkede øjnene.

Jeg kunne mærke ham lægge sig ned og jeg vendte mig om, jeg åbnede øjnene og kiggede på ham.

Han lod sine fingre løbe henover min arm, hvor min tatovering var.

"I won't stop till I surrender, because dreams do come true" hviskede han.

"Min mor sagde det altid" hviskede jeg.

"Jeg siger det første.. altså I won't stop till I surrender" sagde han og smilede.

"Ja.. det har jeg hørt" sagde jeg stille.

"Sov nu Jocelyn, sov godt" sagde han.

"I lige måde Harry" hviskede jeg.

¤~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~¤

Jeg vågnede med et sæt, da jeg hørte døren! Jeg kiggede rundt og så at Harry ikke var der, så det var nok ham der var gået.

Jeg rejste mig, og så at værelses døren blev åbnet.

Jeg kiggede længe på den, og så så Dusty.

Pff..

Paranoid..

"Jocelyn" lød en hvislende stemme.

"Jocelyn" hvislede det igen.

Mit hjerte stoppede og jeg rejste mig langsomt, jeg gik over til skabet og kravlede ind, Dusty hoppede med.

Han sad og kiggede på skabsdøren hele tiden, han stod med hårene rejst og jeg.. jeg vidste hvem det var.

"Jocelyn Catarina Simonsen." sagde stemmen igen.

Nej.. NEJ!

Han kan ikke have fundet mig.. han har bare ikke kunne have fundet mig.

I dag dør jeg..

HARRY!

Nej.. nej ikke.. hvad hvis han har gjort Harry fortræd...

"Hun er her ikke Joe." sagde en kvinde stemme.

Betsy.. nej.. de vil helt klart slå mig ihjel..

Jeg sad og holdte Dusty og han sagde ikke et kvæk..

"Jocelyn.. er du her.. vi skulle hygge!" råbte Harry og jeg hørte døren gå.

Jeg åbnede skabsdørene og skreg for mine lungers fulde kraft.

"HARRY FLYGT!" råbte jeg.

Jeg stod i rummet, foran Joe og Betsy.. de smilede ondt, og Joe.. Joe stod med en pistol.

"HARRY SKRID... LØB DE HAR FUNDET MIG!" skreg jeg igen.

De grinede ondskabsfuldt og med et stod deres søn bag mig.. han holdte en båndoptager.

"Nej... Jeg beder jer.. Lad mig være" peb jeg og bakkede væk.

Dusty løb imellem deres ben og ud af rummet, fuld forståelse herfra.

Jeg stod op af vinduet åbnede det og skreg, højt.

Folk på gaden måtte da hører det.

Med et følte jeg noget hårdt i baghovedet og alt blev sløret.

"Dumt.. Virkelig Dumt." hørte jeg en stemme sige.

"Harry" hviskede jeg inden alt blev sort.

Harry P.O.V

"Vi hører at i har taget en pige til jer.. eller skulle man sige dame? Jocelyn hedder hun." sagde Alan Carr.

"Ja.. det har vi.. hun har haft det meget svært, og vi følte at vi burde hjælpe" sagde Liam.

"Harry.. hun bor ved dig.. har du været på besøg i Jocelyn's have?" spurgte han.

Alle drengene grinede og det samme gjorde jeg.

"Nej.. Alan det har jeg ikke.. hun er som en søster for os alle.. hun er bare stille og rolig.. også designer hun tøj, hun har givet os lov til at vælge et af hendes designs hver, så ja.. i ser snart noget nyt tøj på os" sagde jeg.

"Nå nå.. så hun skal tage mål af jer.." sagde Alan.

"Ja.. det skal hun"

"Alle steder?" spurgte han.

"Alle steder" sagde Niall.

"NIALL!" sagde vi i munden på hinanden og grinede.

"Det var det, One Direction mine damer og herre!" sagde Alan Carr.

Vi rejste os og smuttede, min mobil vibrerede helt vildt og jeg tog den, jeg kiggede på den. Ukendt nummer?

Jeg tog den og tog den op til øret.

"Harry her" sagde jeg.

"HARRY.. DU MÅ IKKE KOMME HJEM.. BLIV VÆK" skreg Jocelyn.

Jeg hørte et klask og hun skreg af smerte.

"JOCELYN!"

"Ringer du til politiet, eller dukker ikke op.. bam og død er hun" sagde en mand.

"Harry.. bliv væk" hørte jeg hende sige.

Jeg frøs og kunne ikke bevæge mig.. 

"Jeg er der om en halv time" sagde jeg og lagde på.

"hvad sker der." sagde Niall.

"ingenting.. ring til politiet og send dem hjem til mig om præcis 45 minutter" sagde jeg og begyndte at løbe.

"HARRY!" råbte Louis.

Mine ben stoppede ikke, jeg løb alt hvad jeg kunne ud af studiet og videre hen af gaden, jeg løb hele vejen hjem og kunne mærke mit hjerte briste for hvert skridt.

Mine tanker tog overhånd.

Hvad hvis hun er død!

Jeg kan ikke miste hende..

Hun er mit et og alt allerede..

Jeg må redde hende koste hvad det vil!

¤~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~¤

Jocelyn P.O.V

Jeg kunne mærke blodet løbe ned af nakken på mig, ned af min venstre kind og smerten tog overhånd.

Jeg græd ikke, jeg sad bare og stirrede på de grusomme mennesker der brugte deres liv på det her!

Jeg hørte døren og Harry og mit hjerte eksploderede, jeg vidste at de ville slå ham ihjel.

"Kald på ham trunte" sagde Joe.

"Aldrig!" snerrede jeg.

"Okay.. så er det på din måde" sagde han.

Betsy rejste sig, og kom hen imod mig.

Jeg kiggede koldt på hende, hellere ham end mig!

Hun stod med pistolen og pegede på mig, et øjeblik så jeg tvivl og bekymring i hendes øjne.

Hun lod sin hånd falde og hun kiggede på Joe, med et blev døren brudt op og Harry kom ind med politiet.

Betsy pegede på Harry og trykkede på aftrækkeren.

Jeg skreg!

¤~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~¤

Tredje kapitel = med gang i den... Hvad tror i der sker med Harry, og med Jocelyn? Nogen ideer!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...