Prinsessen og løven

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 mar. 2013
  • Opdateret: 30 mar. 2013
  • Status: Igang
Ginny er 8 år. Lucifer er 13. Ginny er fremtidig baronesse. Lucifer bor i Londons gade. Mærkeligt at så forskellige ting kan høre sammen ikke?

3Likes
3Kommentarer
516Visninger
AA

2. Pindsvinet

Miss. Cher sukkede højlydt, men for sig selv. Det var aldrig godt når der var gået over 10 minutter siden hun sidst havde sat sin datter i gang med noget fornuftigt. Som at lave lektier. Hun havde en tindens til at forsvinde på mærkelige tidspunkter, når hun kedede sig.

Hun sukkede over hvordan de slangekrøller hun havde brugt så lang tid på at lave kunne være ødelagt ligenu. 

 

”Ginny?” råbte hun, efterfulgt af et suk, da hun vidste at Ginny ville skrige så det kunne høres i Sverige nu.

 

 ”JAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAA!” skreg Ginny. 

 

Miss. Cher holdt sig for sine ører. Ginny kunne kun være oppe på bakken vil nordvandet. Det var også et af de steder Ginny ikke havde opholdt sig siden sneen smeltede sidste år.

”Glem det!” mumlede Miss. Cher. Sikker på at Ginny ikke kunne høre det. 

”HVOOOOOOORFOR RÅBER DU PÅ MIG NÅR DU INTET VIL SIIIIIIGE!” skriger Ginny. 

Miss. Cher sukkede. Nu skulle hun igen hente Ginny ned fra den store bakke. Tulipanerne bag om Miss Cher blomstrede og åbnede sig. Det var som om det var i går, at alle blomsterne var små knopper. Men alligevel – foråret går så hurtigt, og tiden til sommeren blev kortere og kortere.

Ginny var akkurat blevet 8. Hun lignede sin mor. Det var en af de mest stolte ting Miss. Cher kunne sige om Ginny. Hendes øjne var nøddebrune, håret var tit sat i slangekrøller, smukt rundt ansigt, og de fineste små læber. Men alligevel var Ginny, for vild til at være en prinsesse. 

Ginny Cher Lourds var nu heller ikke prinsesse, men fremtidig baronesse. Men hendes far kaldte hende det og så var navnet ligesom blevet hængende i Miss. Chers bevidsthed. Hun lignede det også til fester, og moster Anna havde også kaldt hende en prinsesse.

Miss. Cher var nok den eneste der kaldte Ginny for Ginny. Ikke fordi Miss. Cher ikke kunne lide sin datter. Hun elskede hende. Men prinsesse var efter hendes mening for overfladisk, og snob var en af de ting hendes lille Ginny ikke måtte blive. Hun gøs ved tanken om både Ginny som en hottentot, der render rundt i junglen, og en overklasses snob.

Ginny var nok tættest på at blive til hottentotten. Ginny skulle være en frisk og livlig baronesse, der dog går fint klædt, men stadig er som Ginny er nu. De røde kinder, og det friske barn der nu er Ginny. Mon Ginny stadig havde den blå silkekjole på? Og mon hun legede med – gylp – Emil?

Ginny havde til vane at lege med alle hun kunne komme i nærheden af. Hvilket måske er en god egenskab, men Ginny havde det med at være sammen med tiggerbørn, og ødelægge kjole efter kjole. Ikke på den måde Ginny var naiv. Hun var en rigtig klog 3. klasses pige, der fulgte godt med både socialt og bogligt.

Kreativt var også en af hendes bedste fag, så Miss Cher, vidste ikke hvad hun faktisk var bange for.

”HVAAAAAD!” skreg Ginny. Dog en anelse mere dæmpet end før. 

”HAR DU LAVET DIN LEKTIER!” råbte Miss Cher. Hun var ved at rødme af den flabethed at råbe som baronesse.

Men Ginny var kun et barn. Så hun havde vel lov? Der gik en pause hvor der var stilhed over hele Nordhuset. Det var noget man skulle nyde. Men pigen er jo også faderløs. Det var præcis 8 år siden at George Cher, skulle ud på en ”mission for at komme af med noget skidt!” som han selv sagde. 

Han blev fundet myrdet dagen efter. Mange beviser tyder på selvmord. Det er nok bedst at lade Ginny leve i den tvivl at hun aldrig har haft en far.  Ellers må hun få det af vide når hun bliver ældre. 8 år er for lidt. Ginny er for følsom. Der er så mange grunde til at Ginny IKKE skal vide noget som helst om George. 

Miss. Cher knytter håndledende stramt. Der sker aldrig noget i den her by skønt den ligger meget tæt på London. Så da hende og George blev gift kom det i Town avisen. Hun husker tydeligt overskriften. ”Baronessen endelig fundet, Susanne Brown!” Det var 4 lykkelige år indtil Susanne blev gravid med Ginny, og George døde.  

”NEEEEEEEJ, DE DER GANGESTYKKER ER PÆNT SVÆRE, OG VEJRET ER SÅ GODT! skriger Ginny endelig tilbage. Susanne sukker. 

”SÅ KOM NED!” skreg Susanne igen. 

Susanne rykkede på sit mørke bølgede hår. Hun havde fået Ginny i en ung alder, så hun var kun omkring de 30 nu. Da hun var lille havde hun lignet Ginny på nær, en meget større næse. Ginnys var lille, mens Susanne havde en opstopper en. Snart kunne hun se Ginny komme løbende i horisonten. Susanne omfavnede snart sin lille datter. 

”Du skal møde min veninde!” sagde Ginny ivrigt. ”Hun hedder Annie!”. 


Snart efterfulgt af Ginny, så Susanne en anden lille pige. Det sagde hun til sig selv måtte være Annie. Håret var næsten afbleget og fløj bag hende. Øjnene var skarpe og blå, men hun var stadig køn. Ginny gik lidt til side fra Susanne. 

”Mor!” sagde Ginny med en myndig stemme. 

"Det her er Annie Freckles!”. 

Annie fnisede lidt, inden hun slog håret tilbage, bag hendes små ører. Ginnys hår var – som sædvanligt – ødelagt. Håret hang i tjavser, og der var mudder op i ansigtet på hende. 

”Vi fandt en pindsvine unge?” sagde Ginny kærligt, og trådte lidt til side. 

Annie gik frem med en lille nålepude. 

”Må vi beholde den!” spurgte Ginny med sin kærligste stemme. 

Susanne sukkede. Ginny havde en metode til at gøre øjnene store og våde af tårer når der var noget hun ville have. Uimodståelig var ordet hvis. 

”Kom nu!” hviskede Annie. Hun kunne på samme måde gøre øjnene store. 

”Så ja...!” sukkede Susanne. 

Begge piger hoppede op. 

”DU ER DEN SØDESTE MOR EVER!” råbte Ginny, og omfavnede Susanne.

Susanne aede Ginny på ryggen, og kunne mærke Ginnys små tåre – og de var af glæde.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...