Prinsessen og løven

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 mar. 2013
  • Opdateret: 30 mar. 2013
  • Status: Igang
Ginny er 8 år. Lucifer er 13. Ginny er fremtidig baronesse. Lucifer bor i Londons gade. Mærkeligt at så forskellige ting kan høre sammen ikke?

3Likes
3Kommentarer
576Visninger
AA

3. Londons kloakker

Den store fugt var en af minusserne ved at leve i kloakken. Vanddråber drypede konstant ned i ansigtet på Lucifer. Han fortrak altid ansigtet i  noget der lignede total smerte når vanddråben ramte ham. Lucifer udstødte et mærkeligt støn da en vanddråbe ramte ham i nakken.

 

Han sank sammen på kommando som var det en sten der hurtigt havde ramt ham. 

 

”Er der nogen dernede!” sagde Konder. En kloakarbejder, der som den eneste gad tage sig tid til at fodre Lucifer. Konder var egentlig kun hans efternavn.

 

Men ingen kaldte ham Alexsander mere. Bare Konder. Det var også meget lettere. ”Jeg er her!” hviskede Lucifer, han stak sit hoved frem og ventede på leveringen af tørt brød. 

 

”Lucifer?” sagde Konder venligt og stak hoved tættere på Lucifer. ”Ja, jeg er her!” sagde Lucifer forsigtigt. Han vred vand ud af en tot hår der hang allermest i tjavser. 

 

Lucifer holdte hænderne frem. Hans mave rumlede. Konder ruskede ham i håret. Faktisk hadede Lucifer når Konder rørte ved hans hår. Men han sagde intet for Konder gav ham mad. 

 

Konder lagde et tørt franskbrød i hånden på Lucifer.

 

”Tak!” mumlede Lucifer. Lucifers eneste nuttede evne var at gøre øjnene store og den var ikke så slem endda. 

”Jeg kommer i morgen Lucifer!” sagde Konder.

 

”Tak!” sagde Lucifer.

 

Konder forsvandt så hurtigt han havde kommet, i det dunkle mørke i røret. Lucifer bed af brødet. Det smagte surt, og der var ikke skjul på det var meningen det skulle være et citronbrød. Men trods alt var Konder det man normalt kalder en ven. Sådan noget sagde Lucifer aldrig.

 

Han havde trods alt kun ordforrådet fra en på 5 år. Lucifer snakkede ellers meget.Hvis de ville have haft ham kunne han måske have udviklet sig som snakkesalig. Men det ville de ikke, og trods de mange år, sad der stadig et bitter had til hans familie. 

Han tog endnu et bid af brødet. Lucifers mave rumlede som bare pokker. Han var taknemmelig for at Konder kom en gang om dagen, med hans kone mislykkede brødforsøg. Hans kone Astrid, også kendt som hypokonderen, eksperimenterede med alle slags brød. Hindbærmarmelade og persille. Remoulade og karamel. 

 

Nogle få af de brød han havde fået. Den grå metalfarve var en af de eneste farver der sad i Lucifers hverdag. Og så guld som brød. Han havde ikke ord på farverne. Men han vidste forskel på det kolde tørre brøds fra den grå metalvæg i kloakrøret. Den sure lugt var Lucifer vandt til. Den havde han haft siden han var lille. 

 

Lucifer rejste sig op. I dag ville han ud. Han havde ligget i røret i 2 dage, og han trængte til at se regndråberne, i stedet for blot at høre dem banke mod fortovet. Lucifer gav igen en mærkelig lyd fra sig, og rettede ryggen op. En vanddråbe ramte hans kind, og rendte ned som kunne det være en tåre.

 

Men det var ikke en tåre. Hvem skulle Lucifer græde den for? Hans fødder ramte med svup, det våde betongulv. Han lagde brødet på et nogenlunde tørt sted. For han vidste han ville kunne finde tilbage. Lucifers øjne skar sig i gennem mørket som var det smør. Hans øjne var udviklede nok til at se i gennem det andre ser som mørke. 

 

Lucifer vidste at dækslet var tæt på. Dækslet til at komme op, i Londons fyldte gader. Blandt andre. Og så var det der. Lucifer rykkede let lugen op. Han stak hovedet op og så hvordan regnen slog mod Londons gader. Han undgik netop et fodtrin, da han stak hovedet op. Han sugede frisk luft til sig som en svamp.

 

Ikke fordi luften i London er specielt frisk, men den var bedre end den varme kloak, hvor Lucifer boede. Det var længe siden Lucifer havde set så meget liv. Han var presset ind i mængden, og af folk der konstant gik forbi ham. Der gik få sekunder før han hørte et pigeskrig tæt på ham. Lucifer så sig skrækslagent op. 

 

Skriget forsatte. Lucifer løb som refleks tilbage i kloakken. Han vidste ikke hvorfor. Måske fordi man ikke skulle tro det var ham? Han smækkede kloakdækslet i, og kravlede ned af stigen.Sveden begyndte at hagle over ham. Når man lige havde været ude i knap 2 grader, virkede de 35 grader der var i kloakken meget. Han hørte lyden af hænder mod væggen.

 

Nogen bankede på kloakvæggen tæt på ham. ”Hjælp!” skreg en stemme. Den skreg og græd og hulkede. Lucifer så rundt om sig. En pigeskikkelse bankede mod væggen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...