Linds Saga

Omdregningspunktet er Yngre Jernalder (omkring år 500 e.Kr.) i Danmark.

Lind er forlovet med Þurkisl, men da hun opdager en affære mellem ham og hendes bedste veninde, får det dramatiske følger og hun må forlade sin bygd, for at bevare livet.
Hun møder vølven Sigrun og hendes børn Egil og Þura, som indvilliger i, at hjælpe Lind i sikkerhed i bygden Bjarkasted.
Men vejen til Bjarkasted er ikke uden forhindringer og pludseligt er Lind alene igen.

2Likes
0Kommentarer
999Visninger
AA

26. Afsnit XXV

Hun vågnede først igen, da det var blevet lyst og det var holdt op med at regne. Solen havde brudt igennem det grå-hvide skydække og badede nu verdenen omkring hende i sine stråler.

Hun satte sig halvvejs op, på albuerne og smilede. Var det guderne, der så mildt ned på hende og Egil? Havde de helbredt ham nu?

Hun drejede hovedet mod sin elskede og strøg ham forsigtigt over ryggen.

Han havde vendt sig i løbet af natten, så han nu lå med ryggen til hende.

Hun måtte hellere lade ham sove! -Søvn var en god kur mod alle slags sygdomme, vidste hun.

Pludseligt opdagede hun, at hans brystkasse ikke bevægede sig så hurtigt som før. Hun blev straks meget bange. Men det burde jo være et godt tegn! -Bare han trak vejret.

Hun ruskede i ham. Han hverken reagerede eller bevægede sig...

Hun rullede ham rundt, så hun kunne se hans ansigt.

Hun fik et chok. -Det var ligblegt og fortrukket i en smertelig grimasse. Øjnene vidt åbne.

”Egil!” Hun bøjede sig ned og lagde øret mod hans bryst. Hvor der dagen før havde lydt hidsige hjerteslag, var der ingen ting at høre.

Det prikkede i næsen på hende og hendes øjne blev slørede.

”Neeej!” Skreg hun hulkende. Hendes stemme forvandlede sig til noget umenneskeligt og dyreagtigt. Hun kunne ikke holde op med at skrige.

Hendes hjerne summede af had rettet mod alting. Guderne, menneskene, naturen, den rod Egil var snublet over... Sig selv... Egil!

Hendes kæbe spændte så det gjorde ondt. Hun kunne knapt få vejret for gråden. Kunne ikke udtale hendes vrede og skuffelse. Hendes store sorg og smerte.

Det gjorde så ondt indeni! Hendes hjerte føltes knust. -Der var ikke andet end et pinefuldt, tomt hul i hendes bryst mere. Og dog hamrede blodet i hendes øre.

Hun skar sine negle dybt ind i armene, rev og kradsede, som for at skære smerten bort.

Hvad skulle hun gøre af sig selv nu?

Skulle hun vente på folkene på Biarkasted eller bare.. forsvinde? Ud i skoven og håbe på at en ulv kom og tog hende?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...