Linds Saga

Omdregningspunktet er Yngre Jernalder (omkring år 500 e.Kr.) i Danmark.

Lind er forlovet med Þurkisl, men da hun opdager en affære mellem ham og hendes bedste veninde, får det dramatiske følger og hun må forlade sin bygd, for at bevare livet.
Hun møder vølven Sigrun og hendes børn Egil og Þura, som indvilliger i, at hjælpe Lind i sikkerhed i bygden Bjarkasted.
Men vejen til Bjarkasted er ikke uden forhindringer og pludseligt er Lind alene igen.

2Likes
0Kommentarer
1012Visninger
AA

20. Afsnit XIX

Den morgen var det Egil der vågnede først. Faktisk var han vågnet mange gange i løbet af natten, for det føltes som om at hans ben var ved at tage livet af ham! -Det var det vel også, tænkte han galjenhumoristisk. Han havde næsten accepteret, at hans tid var kommet. For selvom Þura og Lind havde taget sig så godt af ham som det lod sig gøre og Lind havde syet hans sår sammen med den forfærdeligt grove uldsnor, så var de første symptomer på blodforgiftning begyndt at dukke op.

Han sank en klump. Det var ikke sådan han havde forestillet sig at hans liv skulle ende... Faktisk følte han at det næsten ikke var begyndt. Han så ned på Lind. Han ville så gerne finde kærligheden... Han havde aldrig næret de følelser, som hans søster og hendes veninder snakkede om...

Hans blik gled fra Linds lukkede øjne og ned til hendes mund.

Men måske?

Nej. Nej, han ville ikke nå at opleve kærligheden! Linds kæreste var lige død og hun var sikkert stadig ganske ulykkelig. Ja ganske vist så havde han set de blikke, pigen havde sendt ham i starten af deres bekendtskab, men det var den slags blikke piger altid sendte ham, når de først mødte ham. Siden mistede de interessen. Nå, det gjorde nu ikke noget. Det var for det meste bare dumme høns! Men han forstod det alligevel ikke... Alle andre havde tilsyneladende let ved at finde et menneske som de ville dele livet med. -Hvorfor var det så svært for ham? Og hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre at to mennesker forelskede sig i hinanden? Hvad var sandsynligheden for at de begge kunne lide hinanden?!

Lind rørte på sig. Hun strakte sig og gabte. Egil skyndte sig at lukke øjnene, inden hun opdagede at han var vågen. Han kunne høre at hun rejste sig. Hun stod stille lidt... Så sukkede hun og gik hen mod taskerne.

Han åbnede forsigtigt øjnene og missede over mod hende. Hun stod bøjet over en af ranslerne... Med ryggen til. Han fulgte med øjnene hendes krops konturer. Hun havde flotte former.

Han forstod det ikke... I starten havde hun set så almindelig ud! Akkurat som alle de andre fjantede piger i hans bygd og han havde ikke regnet hende for andet.

Men nu var det som om det lyse hår, havde fået et andet skær... Som guld! -Og de løvgrønne øjne var blevet så smukke og glansfulde at se ind i. Hendes hjerteformede ansigt var så symetrisk og huden mælkehvid... Hvorfor havde han ikke set det før? Hun var jo smuk!

Han spekulerede på, hvordan ham Þurkisl havde set ud. Han var sikkert lyshåret og blåøjet! Det var sikkert sådan at Lind syntes at mænd skulle se ud! -Ikke som Egil, med sorte lokker og ravfarvede øjne... Og så var han sejdhjælper. De fleste i bygden mente at det gjorde ham til en slags kvinde. Måske havde Lind det samme syn på ham?

Han skyndte sig at lukke øjnene, da Lind vendte sig om og med kraftfulde bevægelser gik ud i det lange græs som omgav den ødelagte hytte. Ud af syne.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...