Linds Saga

Omdregningspunktet er Yngre Jernalder (omkring år 500 e.Kr.) i Danmark.

Lind er forlovet med Þurkisl, men da hun opdager en affære mellem ham og hendes bedste veninde, får det dramatiske følger og hun må forlade sin bygd, for at bevare livet.
Hun møder vølven Sigrun og hendes børn Egil og Þura, som indvilliger i, at hjælpe Lind i sikkerhed i bygden Bjarkasted.
Men vejen til Bjarkasted er ikke uden forhindringer og pludseligt er Lind alene igen.

2Likes
0Kommentarer
1011Visninger
AA

11. Afsnit X

Det var blevet så mørkt, at de måtte anstrenge deres øjne for at se. Egil sagde, at de godt kunne slå lejr. -Han var åbenbart ikke bange for troldtøj og den slags. Men de gik alligevel lidt længere, for Þura mente at hun kunne mindes en lille plads der blev beregnet til formålet lidt længere fremme.

Lind var begyndt at få ondt i fødderne da de endeligt fik øje på lejrpladsen. Det var et fladt stykke land, omkranset af træer. Der var bygget et par små hytter. Eller hytter var vel så meget sagt. Læskure var måske en mere rammende betegnelse, for det var egentligt bare et tag, der gik var jorden skråt op til nogle stolper, der var banket ned i jorden. Åbningen der fyldte hele den anden side af hytten stod åben for vejr og vind. Men det passede dem fint, det var bedre end at sove under åben himmel. Og de havde for øvrigt også masser af soveskind og tæpper med, så hvis kulden blev for slem, kunne de sikker hænge dem op foran udgangen, på een eller anden måde.

De satte sig ind under taget og Egil gik ud for at finde nogle grene og kviste, de kunne tænde op med. I mellemtiden begyndte pigerne at pakke maden og deres skind ud. Lind lagde sit skind, så der var plads til et par andre skind på begge sider af hende. Þura bredte sit skind ud til venstre for hendes. Så kunne Egil ligge tættest henne ved bålet, tænkte Lind. Og ved siden af mig, hviskede det underbevidste i hende. Hun viftede tanken bort som et irriterende insekt.

Men da Egil kom tilbage, med favnen fuld af brænde, som han begyndte at stable op til et bål, sagde han at den måde de havde lagt sig på, slet ikke duede. Han så på Lind, som om han udmærket vidste at de var hende, der havde fundet på det. Han troede ganske enkelt ikke at hans søster kunne være så dum! De skulle lægge deres skind rundt om bålet, gav han ordre til.

Lind rødmede skuffet og skammede sig. Og hun blev endnu mere skuffet, da hun så at Þura denne gang tog pladsen i midten, så Lind ville komme til at ligge længst væk fra Egil.

De tilberedte og spiste deres mad i stilhed, så gik Egil ud efter lidt mere brænde til bålet. Imens lagde de to unge kvinder sig til ro. Da Egil kom tilbage til bålet, sov de begge to. Egil blev lidt oppe og ragede i flammerne med en pind, indtil natteluften blev for kold og han måtte krybe ned under sine skind. Han kiggede på Lind.

Han vidste ikke, hvad han skulle synes om hende. Hun var tydeligvis interesseret i ham og det irriterede ham. Havde hun ikke slået sin kæreste i hovedet med en spand, fordi hun elskede ham så højt og han sårede hende? Var det ikke kun få dage siden? Og nu kiggede hun sig allerede omkring efter en anden?

Men moderen, havde valgt at hjælpe pigen og det måtte der være en grund til. Moderen ville have set det, hvis pigen havde et urent hjerte, og så ville hun vel ikke have hjulpet hende?

Egil havde en stor tillid til sin mor, men nogle gange forstod han ikke hendes valg og afgørelser. Men han var trods alt også kun hendes hjælper og hun kunne være en meget gådefuld kvinde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...