Linds Saga

Omdregningspunktet er Yngre Jernalder (omkring år 500 e.Kr.) i Danmark.

Lind er forlovet med Þurkisl, men da hun opdager en affære mellem ham og hendes bedste veninde, får det dramatiske følger og hun må forlade sin bygd, for at bevare livet.
Hun møder vølven Sigrun og hendes børn Egil og Þura, som indvilliger i, at hjælpe Lind i sikkerhed i bygden Bjarkasted.
Men vejen til Bjarkasted er ikke uden forhindringer og pludseligt er Lind alene igen.

2Likes
0Kommentarer
1000Visninger
AA

9. Afsnit VIII

Bopladsen de skulle til hed Biarkasted. Da mørket var faldet på og alle bygdens stemmer var forstummet eller havde trukket sig ind i deres huse, sneg de tre sig ud i natten. Sigrun sagde at hun ikke kunne følge dem, for hvis nogen så dem ville de undre sig over hvorfor der var fire skikkelser i stedet for to eller tre. Og folk ville i forvejen undre sig over, hvorfor de var taget af sted om natten. Var det da lyssky ærinder de havde for? Men det ville være alt for risikabelt at drage af sted ved morgengry eller midt på dagen.

De nåede snart den vestvendte port og det virkede ikke som om der var nogen, der havde set dem. De var alle klædt i mørke vinterkapper med hætter, for at ingen skulle genkende dem. Lind havde fået lov at låne Sigruns, for sådan een havde hun selvfølgeligt ikke selv taget med, da hun forlod Þurstorp, den ville være for varm og tung at slæbe på om dagen. Sigruns kappe var noget så fin, den var syet i blåt stof og foret med kaninskind. Hun ville ønske at hun kunne få lov at beholde den, men hun tvivlede. Þura ville nok tage den med tilbage. Eller Egil. Han skulle jo også med tilbage...

”Hvorfor flyttede jeres mor fra Biarkasted?” spurgte hun for at aflede sine forbudte tanker om en Egil der blev boende hos sine morbroder sammen med hende og pludseligt forelskede sig i hende og levede lykkeligt, sammen med hende, til sine dages ende...

”Der var allerede en vølve! -Hendes kusine,” svarede Egil tørt. ”Hun ville ikke nøjes med at være hjælper, hun ville være et sted, hvor hun gjorde nytte!”

Lind nikkede eftertænksomt, hun håbede at Egil ville tiltrækkes af hendes alvorlige mine. Nej nu måtte hun altså holde op med den Egil! Þurkisl, tænkte hun ved sig selv. Tænk på Þurkisl! Tænk på hans blødende pande. Endnu engang steg kvalmen op i hendes hals. Åh nej! Egil skulle ikke se hende kaste op!

Det gjorde hun heldigvis ikke. Måtte bare synke nogle sure opstød.

”Hvor er jeres far?” spurgte hun så.

Egils far døde i kamp. Det var nok også derfor mor forlod bygden...” Þura tøvede og Egil fortsatte hendes beretning.

”Der er ingen der ved hvem Þuras far er, kun mor altså! Hun lod mig blive hos vølven i Biarkasted, hun hedder Frikaleika for resten. Nå men hun drog rundt i landet i et par år, som vølver nogle gange gør, og da hun kom og hentede mig, da var jeg nok syv-otte vintre gammel, havde hun Þura med sig. Og så tog vi hertil og har boet her lige siden.”

”Men hun er din mor?” spurgte hun Þura. Þuras øjne flakkede og det blev broderen der svarede.

Det er ikke til at vide,” sagde han. ”Hun er så gådefuld omkring det, men det må vi gå ud fra at hun er!” Han strøg søsteren over ryggen og sendte Lind et blik der fortalte hende, at hun skulle skifte emne. Dette gjorde tydeligvis hans søster utilpas...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...