Linds Saga

Omdregningspunktet er Yngre Jernalder (omkring år 500 e.Kr.) i Danmark.

Lind er forlovet med Þurkisl, men da hun opdager en affære mellem ham og hendes bedste veninde, får det dramatiske følger og hun må forlade sin bygd, for at bevare livet.
Hun møder vølven Sigrun og hendes børn Egil og Þura, som indvilliger i, at hjælpe Lind i sikkerhed i bygden Bjarkasted.
Men vejen til Bjarkasted er ikke uden forhindringer og pludseligt er Lind alene igen.

2Likes
0Kommentarer
1067Visninger
AA

8. Afsnit VII

Det viste sig at begge børn var sejdkonens hjælpere. Og det forklarede vel Sigruns eftertryk på mine børn. For der var også en klog kone i den bygd de skulle besøge og det var sædvanligt, at vølver en gang i mellem udvekslede kundskaber og urter. -Men denne gang sendte vølven altså sine hjælpere.

Dagen gik med at pakke en masse plantefrø og gaver til bygdens vølve, men Lind kunne ikke så godt hjælpe til, hvis nogen lige pludseligt skulle finde på at opsøge vølven, så hun gemte sig i stalden, som Sigrun havde sagt.

Lind var faktisk spændt på rejsen. Det var som om mødet med Sigrun og hendes to børn, måske allermest Egil, havde givet hende et nyt mod på livet. Egil lod også til at glæde sig til rejsen. Et smil, som virkede sjældent på hans mystiske ansigt, havde spillet om hans mund hele dagen. Lind kunne ikke lade være med at tænke på, at han måske kunne gøre hende lykkelig og håbe på, at hans smil havde noget med hende at gøre. Men hun følte at disse tanker var forkerte og forræderiske over for Þurkisl... Hun havde allerede forvoldt ham så meget ondt, men på den anden side så var det ham og ikke Lind, der havde stået og kysset Gro på halsen og... Ude i skoven!

Hun gøs. Men alligevel.. Hun elskede jo Þurkisl! Hun burde sørge dybt og ikke tænke på andre end ham.

Þura var nervøs for det hele, men det lå til hendes blide sindelag. Hendes lyseblå øjne flakkede rundt i huset og så ud til at være vokset til den dobbelte størrelse. Lind var ikke sikker på, at pigen frivilligt var blevet vølvens hjælper. Hun virkede som een der egnede sig meget bedre til et normalt liv med en tryg ægtemand og et dusin børn omkring sig. Men det var vel også lige tidligt nok for det nervøse pigebarn.

Egil derimod! Han passede perfekt som sejdudøver, med sit dunkle ydre og sikkert lige så dunkle indre. Med hans mørke hår og hans øjne... NEJ! Hun måtte ikke tænke sådan!

Hun sneg sig til at kigge på ham gennem den flettede væg. Han stod og samtalte med sin moder. Hun kunne ikke høre, hvad de talte om. Så kastede han et blik i hendes retning og hun mærkede hvordan det rislede behageligt gennem hele kroppen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...