Linds Saga

Omdregningspunktet er Yngre Jernalder (omkring år 500 e.Kr.) i Danmark.

Lind er forlovet med Þurkisl, men da hun opdager en affære mellem ham og hendes bedste veninde, får det dramatiske følger og hun må forlade sin bygd, for at bevare livet.
Hun møder vølven Sigrun og hendes børn Egil og Þura, som indvilliger i, at hjælpe Lind i sikkerhed i bygden Bjarkasted.
Men vejen til Bjarkasted er ikke uden forhindringer og pludseligt er Lind alene igen.

2Likes
0Kommentarer
1043Visninger
AA

3. Afsnit II

Hvorfor tog det så lang tid?” spurgte hendes mor, da hun kom tilbage med vandet.

Lind opdigtede en forklaring, om at vandet havde været så forfriskende, at hun ikke havde kunnet få sig selv til at gå op igen. ”Ja det kan jeg se!” sagde moderen og pegede på hendes nu dobbelt så tilsølede kjole. Resten af moderens skænden overhørte Lind. Det meste af resten af dagen drev hen forbi hende som en tåge. Det var først ved aftentide, da nattens vinger var ved at sænke sig over solen, og hun stirrede ind i ilden, at hun igen vågnede til live. Tove, Þurkisls moder, havde banket på døren og stod nu i huset og snakkede med Linds mor. ” Du har ikke set Þurkisl i dag, vel Lind?” spurgte moderen. Lind løftede sit fastfrosne blik fra ildstedet og rynkede brynene. ”Nææh.. Jo! Jeg så ham i morges, da han trak kvæget på græs.” Svarede hun. Toves øjne begyndte at blive våde af angst. Kvinden havde ikke haft det let. Þurkisl var hendes eneste overlevende søn og for få fuldmåner siden havde Tove mistet endnu et barn. En lille pige.”Åh! Jeg håbede, at du havde set ham siden.. For det er der ikke andre der har. -Nogle mener, at de så ham forsvinde ud i skoven med Gro, men det benægter Gro, så jeg håbede at det var dig han var sammen med...” Lind rystede på hovedet og fortsatte sin stirren ind i bålet. Så flyttede hun atter blikket mod Þurkisls moder. ” Er han da forsvundet?” spurgte hun troskyldigt. ”Ja,” svarede Tove ”Det ligner ham ikke at blive væk hele dagen.” Så forsvandt hun ud af døråbningen. ”Mærkeligt,” mumlede Linds mor for sig selv.

Senere på aftenen hørte de, at en eftersøgning var sat i gang.

Så varer det ikke længe, før de finder ham, tænkte Lind og mærkede uroen stige op i sig. Så pakkede hun en kurv med tæpper og tog så meget mad med sig, som hun kunne under påskuddet om at hun også ville ud og lede efter hendes elskede.

For hun vidste, at hvis nogen fandt ud af at det var hende, der havde slået Þurkisl ihjel, så var det hende, der blev ofret ved festen når det blev månehverv. Hun havde hørt, at menneskeofringerne var begyndt at ophøre rundt omkring, men Høvding Þur var meget streng, traditionsbunden og gudetro, og desuden havde hun begået en stor forbrydelse... Hun var stensikker på, at det ville gå hende ilde, hvis det blev opdaget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...