Lias & Love *One Direction*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 mar. 2013
  • Opdateret: 31 mar. 2013
  • Status: Igang
Angela er en 17 årig pige, som der bor i London sammen med sin far.
Angela var engang en pige, som der havde alt. Hun havde en bedsteveninde, som der betød alt for hende, lige indtil der kom en ny pige i klassen. Derudover havde hun også en mor og en bror, som der også blev taget fra hende.

Angela har ikke nogen venner, og derfor begynder hun at lyve, så hun kan få venner.I starten er det bare små løgne, men efterhånden bliver de større og større. Efterhånden er hendes løgne blevet så store, at hun har fortalt, at hun er venner med Zayn Malik.

Det går også godt til at starte med, men hvad så, når hendes "veninder" vil se beviser på, at hun rent faktisk også er venner med Zayn?
Og hvad når hun faktisk har en fortid med Zayn, som der er ingen, som der kender til, fordi den er så smertelig for både Zayn og Angela?
- Og hvad med Zayn? Kan og vil han hjælpe hende med at rette op på hendes løgne?

3Likes
2Kommentarer
293Visninger
AA

2. kapitel 1. Lias, lias and..lias

Kender I det, hvor man kommer til at fortælle en lille bitte løgn? Det behøver ikke engang være med vilje. - Det sker bare. Det kan være, hvis man lige skal imponere dem, man kender, eller man nu lige er blevet inviteret med til noget, som man egentlig ikke har lyst til. Så i stedet for at skulle forklare sig, så er det lettere bare lige at smide en løgn på bordet.

Det gør jeg i hvert fald. Nok lidt oftere end jeg burde.

 

Hov.

 

Jeg burde måske lige præsentere mig selv, jeg hedder Angela og er 17 år. Efternavnet kan vel i starten være lige meget, huh? Jeg bor i London sammen med min far. Ja, du tænker nok..Hvad med min mor? Hun var ude og køre og så, ja.. Den tager vi bare på et andet tidspunkt, ikke?

 

Men altså. Ja, jeg lyver, men det er altså kun for at få venner. Jeg ved godt, at det er dumt, men hvad skal jeg ellers gøre?


Jeg havde en gang en ven, eller veninde kalder man det vel. Men så, startede der en ny en i klassen, En som der havde penge, i modsætning til mig. I starten troede jeg ikke, at det gjorde noget, men efterhånden gik det op for mig, at min veninde, som forresten hedder Josephine, hellere ville være sammen med den nye pige i klassen, som hedder Alma.

 

Ad.

Puhbad.

 

Eller hedder det puhad?

 

Anyway, så havde koen, ja, jeg taler om Alma, rigtig mange penge. Som sagt troede jeg ikke i starten, at det betød noget for mit og Josephines venskab. Ordsproget siger jo, at man ikke kan købe kærlighed for penge.

 

Det er sikkert en fattig mand, som der stjal en rigmands kone, som der fandt på det ordsprog.

 

Hæhæh.

 

Muhahahahaha!


Okay. Jeg stopper nu. Stakkels rige mand.

 

Anyway(igen) så begyndte Josephine at være meget sammen for Alma, fordi Alma havde råd til mange flere ting, som jeg kunne ville have råd til, hvis jeg droppede mad i pr uger.

 

Og det sker ikke. Mad er min eneste ven. Snøft.

 

Josephine glemte langsomt at glemme mig, selvom jeg virkelig, virkelig forsøgte at holde fast i hende, men det var virkelig svært, fordi at Alma hev i den anden side af hende. Josephine og Alma var både ud og shoppe sammen, spise sammen, i biograften sammen, til koncert sammen, og ..

 

Jeg tror, du har fattet det.

 

Og hvad jeg lavede imens? Jeg trøstespiste.

 

 

Jeg forsøgte at få andre venner, og jeg prøvede virkelig at være mig selv, men det var som om, at der var ingen, som der behøvede mig. Der var ingen, som manglede nogen, selvom jeg manglede nogen.

 

Det gik efterhånden op for mig, at jeg blev nødt til at være interessant, før at der var nogen som gad mig, og hvem er måske ikke interesseret i det vildt kendte boyband, One Direction?

 

Så for at gøre mig selv interessant, begyndte jeg at pynte lidt på sandheden og begyndte at bilde folk ind, at jeg var venner med Zayn Malik. Det var jeg også en engang, eller min bror var..men det er længe siden nu.

 

I starten, var der ingen, som der rigtig troede på, at jeg kendte Zayn Malik, men efterhånden, som jeg blev ved og ved med at tale om ham, og fortælle om de ting, vi havde lavet sammen, begyndte folk at tro på mig.


Jeg havde altid været den søde pige, så hvorfor skulle de ikke tro mig?

 

Efterhånden blev mine små løgne til større og større løgne, men jeg kunne ikke stoppe. Alle ville høre om den lækre Zayn, og om vores venskab slash forhold.

 

Slash.

 

Jeg kan godt lide det ord.

 

Det lyder meget bedre end skråstreg.

 

Farvel skråstreg, I'll never use you again.

 

”Angela du kommer for sent!” min fars mere eller mindre brøl rev mig væk fra mine tanker. Åh nej. Han er ikke ligefrem morgenmennske, hvilket jeg heller ikke er.

 

Egentlig har jeg slet ikke forladt min seng, fordi jeg havde tænkt mig at tage en fridag i dag. Ja, jeg er typen, som indimellem giver mig selv en fridag, og så kommer jeg til at lyve overfor min far og siger, jeg har ondt i halsen.

 

Hov.

 

Ej, jeg lyver som regel ikke for min far. Kun når han spørger, hvordan jeg har det. Så fortæller jeg ham, at jeg har det godt og har nogen fantastiske venner ovre i skolen.

 

Løgn.

 

Men jeg vil jo bare ikke skuffe ham.

 

I det samme kan jeg høre hans trin på trappen, og derefter i retning imod mit værelse. Hurtigt og elegant som en ninja springer jeg ud af sengen, og hen til spejlet og forsøger at for det til at ligne, at jeg er ved at gøre mig klar til skolen.

 

Løgn igen.


Jeg er overhovedet ikke elegant på nogen måde, men jeg kom da hen til spejlet.

 

”Er du ikke sent på den?”


Min far stor i døren med et lettere bekymret ansigts udtryk. En af de ting, som han går allermest op i , er at jeg passer skolen, får en ordenligt uddannelse, får et godt job, en god mand og en hel lykkelig familie og så videre og så videre.

 

”Jo, jeg sov over mig, men jeg tager afsted lige om lidt,” hurtigt kaster jeg et blik hen på ham med et lille smil, og håber på, at han dog vil lade være med at bekymre sig sådan om mig. Han har været sådan lige siden det med min mor og min bror..

 

”Jamen, så må du have en god dag, min lille musling” Han sender mig et kærligt smil, og sender mig et fingerkys, inden han forlader mit værelse.

 

Opgivende kigger jeg mig selv i spejlet, og ved at det ikke kommer til at ske, hvis jeg skal være ærlig hele dagen. Hurtigt kommer der en tåre frem i min øjenkrog, men hurtigt blinker jeg den væk. Jeg har lovet mig selv ikke at græde mere, men alligevel styrter jeg ud på badeværelset, smider tøjet og går i bad.

 

Nu kan jeg ikke længere mærke, om det er tåre eller vand, som der glider ned ad mine kinder.


***
 

Selvfølgelig har klokken ringet, da jeg trasker ned af skolegangen. Det kunne jeg har sagt mig selv.

Det er bare ikke min dag i dag.

 

Men på den anden side, hvornår er det min dag?

Jeg smiler sarkastisk for mig selv.

 

”Angela, burde du ikke være til time nu? ”

 

.. Når man taler om min dag.

 

Den stemme kan kun tilhøre..

 

Jeps. Min fantastiske lærer mr. Robertson.

I know, hvad I tænker. Hans navne minder lidt om Robert Pattinson.


Men så er jeg ked af at skuffe jer.


Ham her minder mest om alt af en rynket rosin, som der har ligget alt for længe i et skab fyldt med støv, så ikke engang en sulten mus, som er døden nær, ville spisen den.

 

Jeg tror, I har fattet det.

 

”Jo, men jeg kom desværre for sent,” mumler jeg og kigger ned i jorden.

 

Jeg ved af erfaring, at det ikke nytter noget at ligge sig ud med ham. Det bliver kun værst for en selv.

 

”Igen?” Robertson's stemme skar igennem luften, og den lød lige så vred, som hvis jeg fortalte ham, at jeg lige havde tænkt mig at sprænge hele Jorden i stykker.

 

Pyha, så skulle der bruges meget sprængstof.

 

Tror jeg har haft om sprængstof i fysik.. eller også var det i kemi.


Jeg stinker til både fysik, kemi, biologi, geo..

 

”Jeg synes, du er begyndt at komme alt for ofte for sent,” skældte mr. Robertson, og afbrød min tanke gang, som omhandlede fag, som jeg virkelig hader overalt på hele Jorden.


Fuck dig Jorden.

 

Det er din skyld.


Hvorfor ved jeg ikke.

 

”Jeg ved det godt, men det går ikke så godt derhjemme, lige fortiden” løj jeg, og forsøgte at presse et pr tåre frem, imens jeg forsøgte at fange Robertson's blik.


Robertson's blik var iskoldt, men han stoppede i det mindste med at se ophidset ud.

 

Vred.

 

Ikke ophidset.

 

”kom med,” mumler han, og begynder at skubbe mig hen imod det klasse lokale, som vi skal være i. Hurtigt skurer jeg et stort falsk smil på, så det er klart, til når jeg træder ind ad døren.

 

Hvem ser måske sur ud, når man kender Zayn Malik?

 

***
 

”Hvordan har Zayn det?” Smiler Lara falsk, i det hun sætter sig ved siden af mig i kantinen, i mens hun kaster sit smukke, lange blonde hår om på ryggen.


Ko.

Hun gider mig kun, fordi hun håber, hun kan møde Zayn.

 

”Ja, hvad med de andre drenge?” Fniser Caroline, i det hun sætter sig ved siden af mig.

 

Det eneste hun har på sin tallerken er æbler, som er skåret ud i både.

 

Caroline og Lara er blevet mine ”veninder”, siden jeg begyndte at tale om Zayn. De æder den ene historie efter den anden. Det er vel lige før, jeg kunne bilde dem ind, at vi blev gift for et år siden, men at vi så blev nødt til at slå op.


”Zayn har det dejligt,” fortæller jeg, mest henvendt til Caroline, inden jeg taget en bid af min sandwich, og tygger biden lidt ekstra, end jeg behøver, fordi jeg kan se, at de begge to er ved at revne af nysgerrighed.

 

”Hvad med Naill?” spørger Caroline og kigger nærmest tilbedende på mig med sine store, grimme, grønne øjne.

Ja.

Hun har grønne øjne.

Hun minder mig også lidt om frø.
 

Kvak kvak.


Hahaha.

 

”Han er begyndt at date lidt,” lyver jeg og nyder at se, hvordan Caroline spærrer munden op. Hun ligner en, som der kunne finde på at falde død om med det samme. Det er ingen hemmelighed, at Caroline er helt vild med Naill. Det er lige før, at det begynder at blive lidt ulækkert.

 

Jeg mener.

Det var vel okay, at have et liv?

 

”Det er løgn, ikke?” Det går op for mig, at hun har tåre i øjnene, og et kort øjeblik overvejer jeg at køre løgenen endnu længere ud, men så får jeg ondt af hende.


”Jo,” mumler jeg og tager en bid mere af min sandwich, og kan mærke, hvordan at Caroline begynder at trække vejret igen.

Lara har slet ikke bemærket at hendes bedsteveninde, Caroline, var at falde død om, og kigger stadig interesseret på mig. ”Hvornår skal du være sammen med Zayn igen?”


Altid det samme spørgsmål.

 

Kan hun ikke snart finde på noget nyt?

 

”I weekenden tror jeg, hvis han kan få presset det ind” smiler jeg og slikker mig om læberne.

”Men det gør han nok. Han vil jo gøre alt for mig,”

 

Jeg tager den sidste bid af min bolle og nyder at se, hvor ivrig Lara bliver.


”Tror du ikke, du kan være sammen i weekenden? Bare dig og mig, og ….”

”Jeg troede, vi skulle være sammen i weekenden, Lara?” Udbryder Caroline ved siden af mig og sætter tudefjæs op.


Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, jeg ikke finder det komisk.

 

”Det kan vi altid være, jeg mener.. Jeg vil bare så gerne møde Zayn!” Lara sender Caroline dræber øjnene som tegn til, at hun bare skal holde sin mund.


Dengang Josephine og jeg var veninder, ville Josephine aldrig droppe mig i weekenden, selvom der kom noget mere interessant op. Jeg mærker et lille stik, men skubber det hurtigt fra mig igen.

 

”Jamen, jeg er jo alene hjemme!” snerrer Caroline igen, og ligner en, som der kunne finde på at smide sine æble både lige i fjæset på Lara.

Hahaha.


Det kunne faktisk være lidt sjovt.

 

Muhhahahahahahahahahah.

 

Undskyld.

 

”Du ville jo også droppe mig for Naill, ville du måske ikke?” Giver Lara igen.

 

Det lukkede munden på Caroline, som der tog et stykke æble mere.
 

Til min ærgrelse spiste hun det, i stedet for at kyle det i hovedet på Lara.

 

”Du kender slet ikke Zayn, gør du vel?” Almas stemme går mig til at kigge mig tilbage, hvor hun står sammen med Josephine, som der ikke kigger på mig.

”Undskyld?”
 

Denne gang kigger Lara og Caroline også spørgende på Alma.


”Jeg siger.. Du kender slet ikke Zayn Malik, gør du vel?”

 

________________________________________________________________________________________________

 

Det var så mit allerførste kapitel herinde på Movellas! :D. 
Jeg håber rigtig meget, at I kan lide det, ellers må I meget gerne komme med foreslag til, hvordan jeg kan gøre det bedre :D. 

XX SmillaX

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...