Words can´t bring me back - One Direction

Jeg så ikke bilen før det var for sent. For sent at komme væk.

En tragisk ulykke er skyld i at 16-årige Melanie mister hukommelsen, pressen har fulgt ivrigt med i Melanies tilstand, da ingen rent faktisk ved hvad der skete under ulykken. Ulykken har ændret hendes personlighed, den glade og smilende pige hun var før ulykken er væk. Et halvt år efter ulykken er hun stadig plaget af mareridt og glimt af hendes fortid. Da hendes forældre en dag får nok og tvinger hende til at komme ud og få et socialt liv, møder hun Danielle, som introducerer Melanie for One Direction. Men kan One Direction få Melanie til at huske og kan de komme ind bag den facade Melanie har opbygget?

45Likes
37Kommentarer
3893Visninger
AA

20. What´s wrong?

Melanies synsvinkel

Endnu en kulde rystelse gik gennem min krop. Hold da op hvor havde det været koldt at spille fodbold. Vi var heller ikke blevet der særlig længe, for det begyndte at sne, så vi havde fundet os en hyggelig lille cafe, hvor vi sad og drak varm kakao. Mums.

”Gemmaaaaaa,” kaldte Niall og lavede de største hundeøjne ever. ”Hvad er der Niall?” spurgte hun og gned sine arme, jeg var åbenbart ikke den eneste der frøs. ”Kan du ikke huske hvad du lovede” fiskede han og smilede stort.

”Du vil da ikke have is nu,” udbrød Gemma forfærdet, ”fryser du ikke nok i forvejen?”. Niall rystede bare smilende på hovedet, ”man kan altid spise en is,”. Vi stirrede alle sammen underligt på ham, helt ærligt den dreng var ikke normal. Gemma gav ham nogle penge, og straks var han i gang med at bestille en is. Jeg skulle godt nok ikke nyde noget af at spise is i det vejr. Bare tanken fik mig til at fryse, jeg rystede igen. Harry lagde denne gang mærke til det, og lagde en arm om min skulder.

Louis begyndte at pifte, så jeg blev selvfølgelig helt rød i hovedet. ”Hvad pifter du for Louis”, sagde Harry drillende, ”du sidder da selv med Eleanor”. Godt gået Harry, det fik Louis til at holde mund. Jeg grinede, for ny var det Eleanors tur til at blive helt rød i hovedet, jeg skulle til at sige noget til hende, men en perlende latter afbrød mig. Det var Perrie som sad og holdt øje med os.

”Før i siger noget, så er jeg ikke bedre end jer” sagde hun og blinkede, hun sad selv med Zayns arm omkring sig. ”Gemma og jeg er de eneste der har ret til at grine,” sagde Niall, ”i er alle sammen lige slemme,”. Det fik os alle sammen til at grine, for han havde faktisk ret, ham og Gemma var de eneste som ikke sad og holdt om hinanden.

”Få dig en kæreste Niall,” grinede jeg, han sendte mig et løftet øjenbryn og vendte sig så mod Gemma, ”skal vi være kærester,” sagde han med en stemme, der mest af alt lød som en fireåriges stemme. vi begyndte alle sammen at grine igen, Gemma sendte ham et skævt smil, ”det er meget fristende,” grinede hun, ”men nej tak,”. Han sendte hende et lettere fornærmet blik, og fortsatte med at spise sin is. ”Du ved ikke hvad du går glip af” mumlede han og blinkede til hende.

”Uhhh Harry, du skal holde øje med din søster,” sagde Louis og blinkede til Harry, ”Niall bager på hende”. Gemma og Niall rullede med øjnene og grinede. ”Bare rolig Louis, jeg holder øje med dem” svarede Harry og nidstirrede Niall.

”Jeg bliver desværre nød til at gå nu,” sagde Danielle lige pludselig, vi vendte os alle sammen om mod hende, hun så ikke ud til at have det alt for godt. ”Jeg går med” skyndte jeg mig at sige, Eleanor og Perrie gjorde sig hurtigt enige. Vi rejste os og forlod cafeen.

Harrys synsvinkel

Vi sad alle lidt i stilhed og prøvede at forstå hvad der lige var sket. Danielle havde ikke set for godt ud. Vi vendte alle blikket mod Liam, men han trak bare på skuldrene, han vidste heller ikke hvad der lige var sket.

”Ja, det var...” startede Louis og ledte efter ordene, ”… interessant” sluttede han. Når jeg tænkte efter, så havde hun faktisk heller ikke sagt så meget mens vi havde været på cafeen. Jeg kunne ikke lade være med at være lidt bekymret for hende, selvom hun ikke var min kæreste, så holdt jeg utrolig meget af hende.

”Hvad tror i der var galt med hende?” spurgte Zayn stille, han fik ikke noget svar, vi sad alle i vores egne tanker. ”Måske fik hun det bare dårligt” foreslog jeg, da der havde været stille længe nok. Stemningen var ikke særlig god længere, så vi besluttede at brude op.

Liam så virkelig bekymret ud, og lignede en der ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv, så jeg tog ham under armen. ”Kom vi tager hjem til mig og stener disneyfilm hele natten” sagde jeg opmuntrende. Han smilede, ”bare surt at vi har et interview i morgen, men fuck det”. Han måtte virkelig være bekymret, når han sådan gik med til et af mine uansvarlige indfald. Normalt bad han os om at gå tidligt i seng, når vi havde et interview, men ikke denne gang.

”Jeg tager med,” sagde Louis og gik op på siden af mig, jeg smilede til ham. Louis skulle nok få Liam i bedre humør. ”Jeg tager også med,” sagde Zayn og klappede venskabeligt Liam på skulderen. ”Og i kan lige prøve på at holde filmaften uden mig,” sagde Niall truende, ”slet ikke hvis du har popcorn i din lejlighed Harry” tilføjede han, jeg kunne ikke lade være med at smile. Niall kunne på en eller anden måde altid løfte stemningen.

”I har præcist…” jeg så hurtigt ned på mit ur, ”en halv time, til at hente jeres ting og så har i bare at stå ved min dør når den halve time er gået, ellers…” sagde jeg truende. De andre grinede ”javel hr. kaptajn” grinede Louis og gjorde honnør.

Og så for de alle sammen af sted.

Melanies synsvinkel

”Hvad er der galt Danielle?” spurgte jeg bekymret og lagde en arm om hendes skulder. Hun lignede en der havde mest lyst til at græde. Hun rystede afvisende på hovedet, ”det er ikke noget” mumlede hun. Eleanor og jeg udvekslede bekymrede blikke, jeg havde aldrig set Danielle sådan før. ”Du bliver nød til at sige hvad der er galt, ellers kan vi ikke hjælpe dig” sagde Perrie fornuftigt og lagde også en arm om hendes skulder.

”Det er bare for åndssvagt” mumlede Danielle for sig selv, jeg tror ikke at det var meningen at vi skulle høre det. ”Seriøst Dani, du bliver nød til at sige det”, prøvede Eleanor. Det blev for meget for Danielle og hun begyndte at græde. Jeg stoppede op og så bekymret på Danielle, ”du bliver altså nød til at fortælle os hvad der er galt”, sagde jeg og gav hende et knus.

”Jeg føler bare ikke at jeg passer ind længere” hulkede hun, ”det er som om jeg ikke længere hører til i vennegruppen”. Vi så alle tre chokeret på hende, ”jamen Danielle selvfølgelig passer du da ind i gruppen”, sagde Eleanor stille og strøg hende over håret.

”Du har brug for en pige aften,” kom det lige pludselig fra Perrie, vi vendte alle blikket mod hende og så mærkeligt på hende, ”hvad?” sagde hun, ”pigeaftner hjælper altid på humøret”. Det havde hun måske ret i. Danielle havde brug for at tænke på noget andet og føle sig som en del af gruppen.

”Fint vi holder pigeaften” sagde Eleanor, jeg nikkede og gjorde mig enig. Det var alligevel fredag, så jeg skulle ikke i skole dagen efter. ”I kommer bare hjem til mig” smilede Perrie, ”i har ikke noget imod at Jade er der vel?” tilføjede hun. Jeg gjorde store øjne, jeg skulle hjem til Perrie fra Little Mix og jeg skulle muligvis møde Jade fra Little Mix. Omg, fangirl moment.

”Nej, selvfølgelig er det okay” sagde Danielle, ”Jade er så sød”. Så var det ligesom besluttet, men jeg anede ikke hvor Perrie boede. ”Øhm hvor bor du egentlig henne?” spurgte jeg tøvende, Perrie skulle til at svare, men Danielle afbrød hende, ”jeg ved det, vi kan bare følges ad”.

Hun så allerede ud som om hun var kommet i bedre humør. Vi aftalte at være ved Perrie kl. 7 og så skulle vi ellers bare pigehygge hele natten. Jeg kunne ikke vendte. Danielle tog med mig hjem, for at finde mine ting frem, jeg skulle så bagefter med hende hjem, for at finde hendes ting.

Jeg håbede virkelig at jeg fik lov af mine forældre, ellers ville jeg være nød til at snige mig af sted. Mon jeg overhovedet ville få lov til at forlade huset efter den forrige dag, sikkert ikke. De ville sikkert stå parat i døren til at give mig en skideballe, heldigvis for mig havde jeg jo Danielle med, så det var nok begrænset hvor meget de ville råbe.

Ganske rigtigt, da jeg trådte ind ad døren, stod min mor parat. ”Hvor har du været?” spurgte hun med det sammen om og sendte mig et bidende blik. ”Jeg sov ved Danielle” røg det ud af munden på mig, før jeg nåede at tænke mig om. Jeg sendte Danielle et hurtigt blik og håbede at hun ikke ville røbe mig.

”Åh” min mor så ud til at ånde lettet op, hun var nok bange for at jeg havde sovet ved Harry, hvilket jeg jo sådan set også havde, men det behøvede hun jo ikke at få at vide. ”Jeg skal for resten til pigeaften” skyndte jeg mig at sige, hun rynkede panden, ”ved hvem?” sagde hun og stirrede gennemtrængende på mig, det var helt vildt ubehageligt.

”Ved en veninde” sagde jeg bare, men så nemt slap jeg selvfølgelig ikke. ”Hvem?” gentog hun, sig mig stolede hun ikke på mig eller hvad? Svaret er nej, det gjorde hun nok ikke efter at jeg bare skred.

”Ved en der hedder Perrie” sukkede jeg opgivende, ”du kende hende ikke”. Min mor så stadig gennemtrængende på mig, ”er hendes forældre hjemme?” blev hun ved. Jeg sukkede irriteret, kunne hun ikke bare lade være med at stille alle de spørgsmål.

”Hun har sin egen lejlighed, men Danielle og Eleanor kommer også” sagde jeg hurtigt. Det slog mig lige pludselig at jeg ikke havde nævnt Eleanor før, ups. ”Og hvem er Eleanor så?” spurgte hun. Denne gang redede Danielle mig heldigvis, ”det er en af mine gode veninder” sagde hun og smilede stort til min mor.

Det så ud til at det overbevidste min mor om, at jeg ikke bare tog hjem til Harry. ”Okay du får lov, men kun på én betingelse” sagde hun, ”og det er at du aldrig bare render din vej igen, er det en aftale?”, jeg nikkede ivrigt, jeg ville opføre mig eksemplarisk hvis bare jeg fik lov til at komme hjem til Perrie.’

På grund af min mor var vi ved at blive sendt på den. Så jeg tog bare de første og bedste ting jeg kom i nærheden af. Vi for end af trappen, jeg smuttede hurtigt ud i køkkenet, hvor min mor sad, og gav hende et hurtigt kys på kinden, ”vi ses i morgen ikke?” sagde jeg hurtigt. ”Vi ses min skat” sagde hun og smilede.

Danielle og jeg skyndte os ud til busstoppestedet og for en gangs skyld var vi faktisk heldige. Bussen kom lige da vi nåede derud, så vi sprang ind i bussen og viste vores buskort. Vi smed os forpustet på de klamme brune sæder, det tog ikke så lang tid at køre hen til Danielle, men vi havde virkelig brug for at sidde ned.

Bussen stoppede, og vi skyndte os ud. Danielle begyndte lige pludselig at grine, jeg så forvirret på hende ”hvad er der?” spurgte jeg og kunne ikke selv lade være med at grine, ”du ligner en der lige har løbet et maraton” grinede hun, ”du er helt rød i bærret”. Danielle tog sig til maven og knækkede helt sammen af grin.

”Du er ikke meget bedre selv?” sagde jeg og daskede til hendes skulder, med en påtaget fornærmet mine. Jeg var dog ikke særlig god til at holde masken, og begyndte selv at grine helt hysterisk, hvilket bare fik Danielle til at grine endnu mere. ”Jeg har savnet det her” mumlede hun for sig selv.

”Hvad?” spurgte jeg forvirret, for jeg forstod helt ærligt ikke hvad hun mente. ”Ikke noget” sagde hun hurtigt. Hun opførte sig altså mærkeligt, jeg måtte finde ud af hvad der helt præcist var galt.

Da vi kom op i Danielles lejlighed, gjorde hun præcis ligesom jeg havde gjort, tog det første og bedste hun kunne finde. Inden længe var vi på vej hen til Perrie, jeg glædede mig som en sindssyg, men er det ikke forståeligt nok? Jeg skulle hjem til to af mine største idoler. Okay lidt sært måske, at jeg flippede sådan ud, jeg hang ud med One Direction flere gange om ugen, og alligevel flippede jeg sådan ud. Typisk mig.

Præcis klokken 7 stod vi uden for Perrie og Jades dør. Jeg kunne ikke fatte det, de havde en fucking penthouse lejlighed, hvad sker der lige for det? Jeg skulle virkelig tage mig sammen for ikke at begynde at fangirle.

Danielle ringede på døren og kort efter åbnede Perrie. Hun viste os ind i stuen, den var virkelig flot. Der stod et kæmpe stort fjernsyn op ad den ene væg, foran den stod der en stor sort sofa, væggene var malet i en flot lysegul farve og der hang billeder på væggene af Perrie og Jades familier og af Little Mix.

”Ej hvor er her flot” udbrød jeg uden at tænke mig om, jeg slog en hånd for munden og blev helt rød i hovedet. Perrie grinede bare ad mig, det syntes jeg tit at hun gjorde, eller er det bare mig?

Perrie tog fat i min hånd og førte mig hen til sofaen, Eleanor sad i den sammen med en anden pige, og det var ikke en hvilken som helst pige, det var fucking Jade fra Little Mix. Omg hun var lige så smuk i virkeligheden, alle de andre begyndte at grine, og det gik lige så stille op for mig at jeg havde sagt det højt. Jeg blev helt rød i hovedet, ”hej jeg hedder Jade” sagde hun smilede og rakte mig sin hånd, ”jeg hedder Melanie” svarede jeg og tog hendes hånd.

Jeg elskede seriøst den piges stil. Hun havde et par løse sorte bukser på, en løs top som stoppede lige over navlen, hvor der stod SWAG på, og sidst men ikke mindst så havde hun et par sorte seler på. Hun så virkelig godt ud, fuck hvor ville jeg gerne ligne hende.

”Slå jer ned” sagde Perrie og pegede på sofaen og bagefter på et par turkise sækkestole, som jeg ikke havde lagt mærke til lige da jeg kom ind. ”Hvad skal vi se?” spurgte Danielle og smed sig i en af sækkestolene. ”Vi skal se Twilight” nærmest sang Jade og viftede med filmen. Jeg grinede.

Denne aften skulle nok blive hyggelig.

♦♦♦

Hvad er der galt med Danielle? kan Melanie styre sin indre fangirl?

Og når One Direction til deres interview? eller er de simpelthen for trætte?

Kom med jeres gæt på hvad der sker;)

♦♦♦

Tak titusinde gange fordi i læser med, det betyder seriøst meget for mig:-)

Beklager for det lidt dårlige kapitel, jeg har haft lidt svært ved at skrive for tiden;/

Men igen mange tak for alle favoritlisterne, kommentarerne og likesne(kan man egentlig godt sige det?)

Jeg skal nok prøve at opdatere lidt hurtigere næste gang, det lover jeg:)

Forresten så er det her et af de sidste kapitler;)

-Christina<3 xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...