Words can´t bring me back - One Direction

Jeg så ikke bilen før det var for sent. For sent at komme væk.

En tragisk ulykke er skyld i at 16-årige Melanie mister hukommelsen, pressen har fulgt ivrigt med i Melanies tilstand, da ingen rent faktisk ved hvad der skete under ulykken. Ulykken har ændret hendes personlighed, den glade og smilende pige hun var før ulykken er væk. Et halvt år efter ulykken er hun stadig plaget af mareridt og glimt af hendes fortid. Da hendes forældre en dag får nok og tvinger hende til at komme ud og få et socialt liv, møder hun Danielle, som introducerer Melanie for One Direction. Men kan One Direction få Melanie til at huske og kan de komme ind bag den facade Melanie har opbygget?

45Likes
37Kommentarer
3802Visninger
AA

12. Thinking of you

Beeb beeb beeb. Jeg blev så forskrækket da vækkeuret ringede, at jeg trillede ud af sengen og slog hovedet mod natbordet. Det var blevet en dårlig vane, jeg måtte flytte det bord. Da jeg havde mareridt og jeg vågnede skrigende, slog jeg også hele tiden hovedet ind i det skide bord. Det minder mig faktisk om at jeg ikke havde haft mareridt siden filmaftenen, eller det passer ikke helt, jeg havde haft et enkelt.

Det var dejligt ikke at blive vækket af mareridt, men til gengæld var jeg bare total forvirret, for Harry havde taget mareridtenes plads. Altså han var ikke dårlig at drømme om, det er slet ikke det, det var faktisk meget underholdende de ting vi lavede. Omg det lød forkert, det var ikke ment på den måde vel!

Jeg var utrolig forvirret, kan i høre det. mine tanker var fuldstændig fucked up, beklager sproget, men det kan ikke beskrives anderledes. Jeg tog mig sammen og kom op fra gulvet, eller jeg kravlede nærmere over mod vinduet, for at rulle gardinet op.

Mit humør steg med 100%, da jeg så ud af vinduet. For det første skinnede solen og der var blå himmel, et klart plus. For det andet var der ikke nogen paparazzier, det var fedt. De havde forhåbentlig mistet interessen fuldstændig for mig. Jeg var heller ikke så underholdende at følge efter, hvis du spørger mig, jeg var helt normal. Hvis man altså ser bort fra mine lidt mærkelige tanker.

Jeg fandt noget rent undertøj og gik ud på badeværelset. Jeg tændte for det varme vand og stillede mig ind under bruseren. Jeg nød virkelig hvordan det varme vand blødte mine muskler op og fik mig til at slappe af. Hvis jeg fik lov, ville jeg stå under bruseren i flere timer, men jeg skulle jo i skole, så det var ikke rigtig en mulighed. Jeg var faktisk ret stolt da jeg endelig fik taget mig sammen og kom ud af bruseren. Jeg havde kun brugt en halv time, klap på skulderen til mig.

Jeg smuttede over til mit elskede skab (Remember? Hjørneskabet). Jeg vidste ikke lige hvad jeg skulle tage på. Hmm var der ikke noget med at Harry godt kunne lide orange? Tænkte jeg og havde lyst til at banke hovedet ind i væggen. Jeg hev en orange striktrøje ud af skabet, den gik an. Jeg tog en sort top inden under, det ville være lidt kikset at komme i skole med en gennemsigtig trøje. Jeg hev også et par sorte bukser ud af skabet, de var lidt for store, så jeg gennemrodede mit skab, for at finde et bælte. Uden resultat. Jeg fandt til gengæld et par hvide seler. Jeg trak på skuldrene, de kunne godt bruges.

Jeg klikkede selerne på plads og gik nedenunder. Mine forældre var ikke i køkkenet, mærkeligt, de skulle vel også på arbejde. Jeg satte noget kaffe over, det ville de sikkert sætte pris på, når de engang kom op. Jeg åbnede køleskabet og tog yoghurten ud, derefter fandt jeg noget brød i vores brødkasse, logisk nok, og smuldrede det ned i yoghurten. Det smagte seriøst godt.

Der var stille i køkkenet, så jeg sad bare i mine egne tanker. Jeg gad egentlig ikke i skole, eller jeg ville gerne se Danielle, men Claire havde jeg ikke et stort behov for at møde. Den heks havde været endnu mere efter mig siden springvandsepisoden. Det var vildt irriterende at Harry og Niall lige skulle komme forbi på det tidspunkt, for Claire havde selvfølgelig set dem og hun blev ved med at spørge mig, om hvordan det var at ligne en idiot foran Harry Styles og Niall Horan. Det var pisse irriterende, især fordi hun glemte den detalje, at hun selv var endt i vandet.

Jeg blev færdig med at spise og satte min tallerken i opvaskemaskinen, for så sød er jeg nemlig. Det var mærkeligt at mine forældre stadig ikke var kommet op, det lignede dem ikke. Jeg hældte kaffen over i to kopper og stillede dem på en bakke. Så listede jeg ind i mine forældres soveværelse, jeg stillede bakken fra mig på deres mahogni kommode og rullede deres mint grønne gardiner fra.

”Så står vi op” kvidrede jeg morgenfriskt. Min mor satte sig op i sengen, hendes kastanjebrune hår stod ud til alle sider, og hun havde et forvirret udtryk i de chokoladebrune øjne. Min far vendte sig bare om og sov videre. ”Melanie skat” sagde min mor overrasket, ”hvad er klokken?”. ”kvart over syv” sagde jeg, det gav et sæt i mor og hun kom straks ud af sengen. ”Op med dig Charles” udbrød hun og skubbede til far, ”vi har sovet over os”. Det fik ham ud af sengen, han tumlede fortumlet op. De så begge så stressede ud at jeg havde svært ved ikke at grine. ”Jeg har lavet kaffe til jer” sagde jeg og gjorde et kast med hovedet. De smilede taknemmeligt og drak hurtigt kaffen.

Jeg skyndte mig op på mit værelse og pakkede min taske. Jeg skulle have to timers tysk fra starten af. Suk, tysk og jeg var bare ikke gode venner. Jeg skyndte mig ned af trappen igen, jeg havde faktisk lidt travlt, hvis jeg skulle nå bussen. Jeg gav hurtigt mine forældre et kys på kinden, før jeg fór ud af døren. Der var ikke langt til busstoppestedet, det lå jo næsten foran mit hus, men man vidste aldrig om bussen kom for tidligt og jeg havde ikke tid til at gå i skole.

Endnu engang var jeg glad for at paparazzierne var væk, jeg orkede ikke at skulle have et kamera i ansigtet og svare på spørgsmål. Forhåbentlig holdt de sig væk, og hvis ikke kunne deres kameraer nemt gå i stykker. For jeg ville med glæde trampe på dem. Jeg er altså ikke et voldeligt menneske, men der er grænser for hvor mange gange man skal stikke et kamera op i fjæset på mig, før jeg bliver aggressiv.

Det havde været klogt af mig at komme ud til bussen i god tid, for den kom lige med det samme. Jeg satte mig ved en vinduesplads og håbede at Danielle også tog bussen. Jeg var heldig, for da bussen stoppede, kom en smilende Danielle ind i bussen. Det var også logisk nok at hun tog bussen, for hun var doven ligesom mig. Hvorfor gå når man kan tage bussen?

Hun smed sig på sædet ved siden af mig, og begyndte med det samme at snakke. Ikke overraskende snakkede hun om Liam, han havde åbenbart købt chokolade til hende. ”Han er bare så sød” sukkede hun, og fik røde kinder, det gjorde hun når hun talte om Liam. ”Han sov hjemme ved mig i går” sagde hun og smilede lumskt til mig, jeg rullede med øjnene, de havde vidst også lavede andet end at sove, hvis du forstår hvad jeg mener.

”Hvad sker der egentlig mellem dig og Harry?” spurgte hun nysgerrigt. Jeg havde ikke fortalt hende om mine følelser, men jeg tro at hun havde gættet det meste. Den måde hun havde set på mig og Harry ved konkurrencen, tydede på at hun havde regnet mig ud. ”Ikke noget” mumlede jeg og rødmede. Hun så mistroisk på mig ”og den vil du have at jeg tror på?” spurgte hun og løftede et øjenbryn. Seriøst Harry havde også smittet hende, med det løftede øjenbryn.

”Fortæl nu” sagde hun og lignede en der var ved at eksplodere. Jeg sukkede opgivende ”vi kyssede i går”, jeg kiggede opgivende ud af vinduet. ”Jeg vidste det” hvinede Danielle, hvilket fik flere af folkene i bussen til at kigge på os.”Shhh” hvæsede jeg, jeg havde ikke lige behov for at alle i bussen skulle vide noget om mine følelser. Jeg havde ikke engang accepteret dem selv.

”Kom han så med ind?” spurgte Danielle med lysende øjne, jeg rystede på hovedet ”er du tosset, mine forældre var hjemme”. Hun så skuffet ud og jeg tror at hun mumlede et eller andet om at det var en dårlig undskyldning. Jeg trak bare på skuldrene og rejste mig, vi var nemlig nået frem til skolen.

 Og hvem tror du er den første jeg møder? Nemlig Claire. Hun var egentlig fin nok, når bare hun holdt munden lukket, men det tror jeg ikke at hun kunne finde ud af. ”Er du kommet dig over ydmygelsen Melanie” spurgte hun nedladende. Jeg ignorerede hende og gik bare videre. ”Har du hørt historien Danielle?” spurgte hun og henvendte sig til Danielle, ”nej hvor skulle jeg have hørt den, du har kun kørt i den historie i over en uge” sagde hun sarkastisk til Claire, som stirrede rasende på os. ”Så ved du også hvad det er for en taber du hænger ud med” sagde hun med et overdrevent sødt smil. ”Den eneste taber her er dig” mumlede Danielle som svar.

Claire var ikke så nem at ryste af, hun havde åbenbart besluttet sig for, at jeg skulle ydmyges. ”Hvordan var det at blive skubbet i et springvand, mens Harry Styles og Niall Horan så på” smilede hun ondt. Normalt ville jeg bare ignorere hende, men jeg fik bare nok af hende ”det kan du jo fortælle selv!” sagde jeg med et stort falsk smil på læben, ”så vidt jeg husker havnede du selv i springvandet, er det ikke rigtigt Claire” hun så meget utilpas ud, da jeg begyndte at snakke om hendes tur i vandet. ”Men den del af historien har du måske ikke fortalt?”. Claire sendte mig et rasende blik, ”du ville måske selv fortælle det?” sagde jeg og lod som om, at jeg var ked af, at jeg havde fortalt det før Claire.

”Bitch” hvæsede Claire og skubbede hårdt til mig, da hun forsvandt sammen med sine veninder. ”Smut bare, du kan vel ikke klare mosten” sagde Danielle lige præcis højt nok, til at de hørte det. De ignorerede os bare og gik videre gennem skolegården.

”Godt gået” sagde Danielle og gav mig en high-five. Jeg var stolt af at jeg havde lukket munden på Claire, men jeg var også lidt bekymret for hvad hun nu kunne finde på. En ting var sikkert: Claire fandt sig ikke i at blive ydmyget.

Klokken ringede og Danielle trak mig med hen imod tysklokalet. Heldigvis havdee vi tysk sammen, ellers var jeg død.

Harrys synsvinkel

Jeg kedede mig seriøst meget. Ingen af drengene havde tid til at være sammen med mig. Forever alone? Sådan følte jeg mig i hvert fald. Niall var taget hjem til Irland, han skulle være væk i en uge. Suk, så var jeg overladt til de kærestekedelige drenge. Louis skulle ud med Eleanor, Zayn hang ud med Little Mix, han havde vidst lovet Perrie at tage med til deres koncert. Liam havde heller ikke tid, hans søster Ruth var kommet for at besøge ham.

Så der var kun mig tilbage. Jeg havde overvejet at ringe til Melanie, for at høre om hun ville mødes, men så kom jeg i tanke om at hun var i skole. Ingen havde tid til mig, så jeg lå bare på sofaen og stenede MTV. One Thing havde lige været på, det var altid fedt at høre sin egen sang i radioen og på tv, så følte man sig lige det sejere.

Jeg havde ligget på sofaen i en time, da jeg ikke orkede mere. Jeg ringede til Melanie og satsede på at hun havde frikvarter. Telefonen duttede mange gange, jeg skulle lige til at lægge på, da hun tog telefonen.

”Det er Melanie” lød hendes stemme. ”Det ved jeg godt” sagde jeg flabet, ”ellers havde jeg valgt et andet nummer”. Jeg kunne nærmest se hvordan hun rullede med øjnene. ”Hej Harry” mumlede hun. Ingen af os sagde noget i lidt tid, jeg vidste ikke rigtig hvordan jeg skulle spørge. ”Hvad vil du?” spurgte hun, hun lod lift opgivende, og det kunne jeg faktisk godt forstå. Det var nok også lidt mærkeligt, at jeg ringede hende op og så ikke havde noget at sige, men jeg anede ikke hvor jeg skulle begynde.

”Øhm, jeg tænkte på om vi skulle mødes senere” sagde jeg nervøst. Hun var stille lidt, ”hvad tænker du på?” spurgte hun, jeg åndede lettet op over at hun ikke afviste det. ”Vi kunne gå på Nando´s” foreslog jeg. ”Fint” svarede hun, jeg havde lyst til at lave en lille sejrsdans, jeg var endelig ved at komme om bag Melanies facade. ”Jeg kommer hen til din skole, så kan vi følges. Hvornår har du fri?”.

”Helt vildt god ide” sagde hun med en stemme der dryppede af sarkasme, ”du kommer da bare hen til en skole, med hundredvis af piger, som sikkert er helt vildt meget fan af dig”. Det havde jeg så ikke lige tænkt på. ”Vi kan bare mødes ved Nando´s halv tre” sagde hun. ”Fint” sagde jeg, ”vi ses”. ”Ses” svarede hun og lagde på.

Vildt mand, jeg havde en aftale med isdronningen. Det navn havde Niall og jeg givet hende, efter at vi havde mødt hende et par gange, fordi hun havde virket så kold over for os. Det passede bare ikke rigtig på hende mere, en gang i mellem kunne hun godt være lidt kold, men hun var blevet meget sødere. Det ville være løgn hvis jeg sagde, at jeg ikke havde fået lidt følelser for hende.

Jeg vidste ikke helt hvordan hun havde det med mig. Hun havde i det mindste ikke trukket sig væk da jeg kyssede hende. Det måtte da være et godt tegn ikke? Det håbede jeg, det ville gøre ondt at blive afvist.

 Hun var en speciel pige, hun hørte ikke til de super smukke, men hun var heller ikke grim. Hun var bare helt sin egen og jeg så frem til at lære hende endnu bedre at kende. Men indtil klokken halv tre havde jeg ikke noget at lave. Så jeg gik ind i stuen og smed mig foran fjernsynet, igen.

♦♦♦

Uuuh hvad sker der så nu? hvad tror i?

Bliver der noget mellem Harry og Melanie eller er de bare venner?

Jeg håber i vil blive ved med at læse med.

Der kommer lidt flere tanker fra Melanie, efterhånden som hun åbner sig op, så hendes personlighed kommer lidt mere til udtryk nu, håber i vil skrive hvad i synes om det:)

♦♦♦

Tusind mange gange tak fordi du læser med, det betyder utrolig meget for mig. Hvis du vil gøre mig rigtig glad må du meget gerne skrive en kommentar og like. Det er rart at vide hvad du synes om handlingen og personerne.

-Christina<3 xx

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...