Words can´t bring me back - One Direction

Jeg så ikke bilen før det var for sent. For sent at komme væk.

En tragisk ulykke er skyld i at 16-årige Melanie mister hukommelsen, pressen har fulgt ivrigt med i Melanies tilstand, da ingen rent faktisk ved hvad der skete under ulykken. Ulykken har ændret hendes personlighed, den glade og smilende pige hun var før ulykken er væk. Et halvt år efter ulykken er hun stadig plaget af mareridt og glimt af hendes fortid. Da hendes forældre en dag får nok og tvinger hende til at komme ud og få et socialt liv, møder hun Danielle, som introducerer Melanie for One Direction. Men kan One Direction få Melanie til at huske og kan de komme ind bag den facade Melanie har opbygget?

45Likes
37Kommentarer
3902Visninger
AA

21. The truth

Melanies synsvinkel

Det var ved at være sent. Vi havde kæmpet os igennem hele Twilight-sagen, eller nogle af os havde. Eleanor var den første der måtte give op, hun faldt i søvn, da vi var nået til første del af breaking dawn. Jade og Perrie var også begyndt at se temmelig smadrede ud, så de faldt i søvn halvvejs inde i breaking dawn part 2.

Så til sidst var det mig og Danielle, som trofast holdt ud til filmen var slut. Jeg kunne mærke at der stadig var noget, som gik Danielle på. Hun havde været mere stille end hun plejede at være. ”Øhm Danielle?”, sagde jeg forsigtigt, og så over på hende. Hun kiggede på mig med trætte øjne ”hvad er der Melanie?”, spurgte hun og brugte med vilje mit navn, for at gøre nar ad mig.

”Hvad er det egentlig helt præcist der er galt?”, spurgte jeg direkte, der var jo ikke nogen grund til at pakke det ind vel? Hun så lidt utilpas ud, ”ikke noget,” mumlede hun og så væk, det begyndte at irritere mig at hun ikke ville snakke om det. Jeg kunne jo ikke hjælpe hende, hvis hun ikke fortalte hvad der var galt.

”Seriøst, det passer jo ikke og det ved vi begge to, så fortæl mig nu hvad der er galt”, sagde jeg og stirrede gennemtrængende på hende. Hun sukkede opgivende og gav efter, ”det er bare…” startede hun og vidste vist ikke helt hvordan hun skulle fortsætte. ”Altså, jeg føler mig bare udenfor” fik hun endelig sagt og stirrede ned i gulvet.

Jeg så nysgerrigt på hende, ”hvordan det?” forlangte jeg at få uddybet. ”Altså jeg synes bare ikke at, i har tid til mig mere”, sagde hun og fik tårer i øjnene, jeg rejste mig og gik over til hende og lagde en arm om hendes skulder. Det forklarede hendes kommentar tidligere på dagen.

”Årrh Dani, sådan må du da ikke have det, uden at sige det til os” sagde jeg stille og gav hende et knus. Hun snøftede, ”det er bare det at, i har så travlt med jeres kærester, og det går ikke specielt godt for mig og Liam for tiden” sagde hun og hulkede lige så stille, ”så det gør lidt ondt, når jeg ser hvor godt dig og Harry har det sammen, og også Louis og Eleanor”.

Hun så stadig ned i gulvet, som om hun synes at det var pinligt, at hun følte som hun gjorde. ”Det er da naturligt at du har det sådan”, sagde jeg og smilede til hende, ”sådan ville jeg nok også have det, hvis det ikke gik så godt mellem mig og Harry”. Det virkede som om hun fik det lidt bedre af mine ord. ”Så du er ikke sur over det eller hvad?”, jeg stirrede måbende på hende, hvordan kunne hun tro sådan noget?

”Selvfølgelig er jeg ikke sur, du er min bedste veninde også når du har det svært”, sagde jeg, og gav hende endnu et knus. ”Men hvad er det der er gået galt mellem dig og Liam?” spurgte jeg forsigtigt, for jeg ville jo ikke gøre hende ked af det. Hun snøftede lidt ”det er bare som om vi ikke fungerer som kærester mere” sukkede hun, ”vi er næsten aldrig sammen mere og vi er nok mere venner end kærester”.

Jeg så eftertænksomt på hende, ”måske er det en god ting”, foreslog jeg stille. Hun så mærkeligt på mig, ”hvordan det?” spurgte hun forvirret. Jeg tog en dyb indånding ”altså jeg mener bare, at så selv hvis, i nu slår op, jeg siger ikke at, i gør det, men hvis nu, så kan i da stadig være venner” forklarede jeg.

Hun sad lidt uden at sige noget. ”Måske har du ret” sagde hun til sidst og smilede til mig, ”jeg skulle have talt med dig fra starten af”. Jeg nikkede, ”jeg vil altid gerne snakke” sagde jeg og følte lidt at jeg var med i en eller anden sentimental tv-serie.

Hun grinede stille, hun havde nok også lagt mærke til mit sentimentale øjeblik. Jeg gabte, ”men nu tror jeg også at jeg har brug for at sove” meddelte jeg, Danielle gjorde sig hurtigt enig, så vi gik ud på Jade og Perries, rimelig store, badeværelse. Meget kunne man sige om Perrie og Jade, men god stil det havde de sgu.

Danielles synsvinkel

Det havde været rart at snakke med Melanie, det havde ligesom løftet en byrde fra mine skuldre. Hvem skulle have troet at Melanie var så god til at få mig i bedre humør. Hun burde måske overveje en karriere som psykolog. Det måtte jeg foreslå hende en dag. Jeg overvejede stadig om jeg skulle fortælle hende om en ubehagelig episode fra før ulykken, men jeg ville ikke give hende dårlig samvittighed.

Underligt nok var jeg den første, som var vågen. Det burde være Eleanor, for hun var jo ligesom den første som faldt i søvn. Men okay jeg kendte jo Eleanor, hun havde et godt sove hjerte, hun kunne næsten sove fra hvad som helst. Jeg kom til at fnise ved tanken om, at der stod en abe og spillede tromme ved siden af hende. Mærkelige tanker, jeg ved det godt.

”Hvad griner du af?” lød en søvnig stemme, fra en af madrasserne på gulvet. Jades søvnige øjne mødte mine. ”Bare nogle mærkelige tanker om en abe” røg det ud af munden på mig, Jade så underligt på mig, ”okaaaay” sagde hun og trak ligesom ordet ud, men hun smilede imens. ”Det lyder lidt som mine tanker nogle gange”, sagde hun så og kom selv til at grine.

”Skal vi vække de andre?” spurgte jeg og så på klokken, den var allerede halv 11. Jade så også på klokken, så fór hun op ”fuck” udbrød hun og var hurtigt henne ved Perrie. ”Perrie kom op med dig, vi har travlt” sagde hun og ruskede i Perrie. ”Hvad er klokken?” mumlede Perrie og vendte sig om på den anden side.

”Den er halv 11, og vi skal være i studiet klokken tolv, så du har bare at komme op nu!” svarede Jade og blev ved med at prikke til Perrie. ”Jeg kommer nu, bare du lader være med at ruske i mig”, sagde Perrie halv fornærmet.

”Hvad har i gang i?” lød Melanies søvnige stemme, hun rejste sig op på albuerne og gabte. ”Vi har bare lidt småtravlt” kom det fra Jade, ”og Jade stresser som sædvanlig over tiden” lød det fra Perrie. Jade rullede bare med øjnene og skyndte sig ud på badeværelset. Kort efter kunne vi høre bruseren.

Jeg kiggede over mod Eleanor, men hu lå stadig og sov. ”Måske skulle vi prøve at få liv i hende” sagde jeg og nikkede over mod Eleanor. De andre vendte opmærksomheden over mod hende. ”hvordan kan hun bare sove, når vi larmer så meget?” spurgte Melanie forbavset.

”Det er Eleanors særlige talent” svarede jeg, ”hun kan sove fra alt”. Melanie grinede stille og listede over mod Eleanor. Hun stillede sig helt tæt på hende og råbte så, så højt hun kunne ”ELEANOR DET BRÆNDER!”. Det gav et sæt i Eleanor og hun væltede ned på gulvet. ”Hvad sker der?” spurgte hun forvirret med store øjne.

Jeg grinede ”det var bare Melanies helt specielle måde, at få dig ud af fjerene på”. Eleanor sendte Melanie et surt blik, men Melanie tog sig ikke rigtig af det hun smilede bare og sendte Eleanor et luftkys, ”du elsker mig” sagde hun bare, Eleanor rullede med øjnene, ”måske et stede dybt dybt dybt inde i mit hjerte et sted, der gør jeg måske, men det er meget langt inde” mumlede Eleanor.

Jade kom styrtende ud fra badeværelset, ”er du stadig ikke kommet op?” sagde hun og så strengt på Perrie, ”undskyld chef” mumlede Perrie og rejste sig. Jade så godt ud som sædvanlig, og jeg kom til at grine, for hun så endnu bedre ud sammenlignet med os andre. Vi sad stadig på madrasserne og i sofaerne, med morgenhår og makeup tværet ud i ansigtet.

Jade havde et par høj taljede sorte bukser på, og en mørkerød skjorte, hvor der sad en lille sort butterfly og hendes makeup sad perfekt og gjorde hendes smukke ansigt endnu smukkere.

”Hvad griner du af?” spurgte Jade og så ned af sig selv. ”Bare rolig du ser fantastisk ud, det ser bare sjovt ud, når du ser så godt ud og så sidder vi andre her og ser skrækkelige ud, med morgenhår og det hele” forklarede jeg og grinede igen. ”Det kan du selvfølgelig have ret i” smilede hun.  

 Harrys synsvinkel

Vores interview gik godt, selvom vi var ufattelig trætte oven på vores Disney maraton. Liam var da også kommet i bedre humør, og han havde indrømmet at det ikke gik så forfærdelig godt mellem ham og Danielle. Men vi havde da fået ham til at tænke på noget andet.

Vi var blevet interviewet ca. klokken 12, så der var ikke noget med at sove længe. Desværre. Men heldigvis havde vi snart ferie, så kunne jeg sove længe hver dag. Vi skulle spille nogle julekoncerter, men ikke særlig mange. Selvom jeg elskede mit job, så var det alligevel rart at få ferie en gang i mellem.

Det mindede mig om, at jeg skulle huske at spørge Melanie om hun ville med til en af koncerterne. Hmm, det kunne jo være en del af hendes fødselsdagsgave, jeg vidste at vi havde en koncert på hendes fødselsdag. Der var faktisk ikke så lang tid til hendes fødselsdag, men jeg måtte nok hellere lige snakke med hendes forældre, hvis de nu havde planlagt noget på hendes fødselsdag.

Jeg gik i mine egne tanker, så jeg gik lige ind i en lygtepæl, det var så typisk mig. Det var ligesom dengang jeg gik ind i en glasrude. Niall begyndte selvfølgelig straks at grine, men han holdt sig væk fra lygtepælene, han kunne nok også godt huske sidste gang, han havde grinet så meget af mig, at han selv var gået ind i den samme glasrude.

”Du er jo helt væk mand” kom det tørt fra Zayn, mens han prøvede at skjule et smil. ”Hvad tænker du på siden du er så langt væk?” spurgte Liam og så nysgerrigt på mig. ”Jeg overvejer bare at tage Melanie med til koncert på hendes fødselsdag” svarede jeg med et smil, ”det er jo i næste uge”.

”Til koncert med hvem?” spurgte Louis forvirret, jeg rullede med øjnene, nogle gange kom han simpelthen med nogle dumme spørgsmål. ”Vores koncert selvfølgelig”, svarede jeg, ”skal Little Mix egentlig noget, den 12. december? Spurgte jeg og så på Zayn. Han rystede på hovedet ”ikke så vidt jeg ved”.

”Måske kan vi overtale dem til at komme og spille et nummer for Melanie” sagde jeg og nikkede for mig selv, hun ville blive ellevild af glæde, hvis hun skulle se Little Mix optræde. ”Jeg kan da spørge dem” sagde Zayn. Jeg smilede taknemmeligt til ham, det ville være fedt hvis han kunne overtale dem.

”Nå men så smutter jeg, jeg har lige noget jeg skal have ordnet”, sagde jeg og fortsatte alene mod Melanies hus, forhåbentlig var hun ikke hjemme.

Melanies synsvinkel

Danielle og jeg var taget i Chessington World of Adventures & Zoo, vi havde brug for lidt tøsetid, bare os to. Jeg havde heller aldrig besøgt parken, i hvert fald ikke ifølge det jeg kunne huske, så jeg glædede mig som et lille barn til at prøve nogle af forlystelserne. Vi ville gerne have været i Thorpe Park, men den var lukket om vinteren. Desværre.

Ved den første af forlystelserne vi prøvede, købte vi det billede som blev taget. Det så virkelig sjovt ud, både Danielle og jeg lignede nogen der var ved at dø af skræk. Jeg ville sætte billedet i ramme når jeg kom hjem, så ville jeg have et minde om dagen for altid.

Vi gik rundt og så på dyrene, da Danielle lige pludselig trak mig med hen på en bænk. Hun så ud til at være ubehagelig til mode. ”Der er altså noget jeg er nød til at fortælle dig” sagde hun stille, jeg så undersøgende på hende, ”hvad er der galt?” spurgte jeg nervøst.

”Jeg er bare nød til at fortælle dig det” sagde hun stille, ”det er noget der skete før ulykken,”. Jeg afbrød hende ”vent, siger du at vi kendte hinanden før ulykken?” spurgte jeg måbende, hun nikkede, ”men det er altså ikke på en god måde vi kendte hinanden” sagde hun og så varsomt på mig.

”Okay nu gør du mig altså nervøs, hvad skete der?” spurgte jeg nervøst. Hun så undersøgende på mig, som om hun skulle være sikker på om jeg kunne huske det eller ej. ”Ved du godt at du var næsten lige så strid som Claire er nu?” røg det ud af hende, ”HVAD?” nærmest råbte jeg, det kunne ikke passe jeg kunne ikke have været som Claire.

”Du var faktisk veninde med Claire, dig og Mira hang næsten altid efter hende, jeg tror hun tog dig med i gruppen fordi du var god til at danse og hun er jo bange for konkurrence, men altså du var faktisk med til at nedgøre mig” det sidste sagde hun så stille at jeg næsten ikke kunne høre det.

”D-det kan ikke passe, hvordan har jeg kunnet gøre det mod dig?” min stemme skælvede. Den da Danielle og jeg havde mødte hinanden, havde jeg set et glimt af genkendelse i hendes øjne, men jeg havde tolket det forkert. Det var slet ikke fordi hun havde hørt om mig i fjernsynet, det var fordi jeg havde været en heks overfor hende.

”Men hvorfor var du så, så sød imod mig?” spurgte jeg, jeg kunne ikke få det til at passe sammen. Danielle tog en dyb indånding, ”altså før ulykken var du altid den der så ud til at have det dårligt når, i var på nakken af nogen, og så tænkte jeg, at du havde brug for en ny chance, og nye venner som sætter pris på dig” sagde hun stille.

Jeg gav hende et kæmpe knus, ”undskyld” sagde jeg stille, lige meget hvad jeg havde gjort, så skulle hun have en undskyldning. ”Det er fortid, jeg syntes bare at du fortjente at få det at vide”, mumlede hun, jeg kunne se at hun havde det skidt med at fortælle mig det, men hun havde jo ret, jeg var nød til at have det at vide på et eller andet tidspunkt.

For første gang nogensinde, så jeg noget godt der var kommet ud af ulykken. Jeg var sluppet væk fra Claire og Mia, og jeg havde fået nogle fantastiske nye venner. Måske var den ulykke slet ikke så dum alligevel.

♣♣♣

Da da dam, så kom der lige nogle sandheder på bordet, hvad siger i til det?

tror i at Harrys fødselsdags overraskelse vi lykkes?

Kom med jeres gæt på hvad i tror der sker:-)

♣♣♣

Igen igen tak fordi i læser med fantastiske mennesker:-)  det betyder meget, men det ved i jo efterhånden godt;b

Jeg regner med at der kommer et eller to kapitler mere og så er den slut;( snøft.

Men i hvert fald tak for alle favoritlisterne, kommentarerne og likesne (jeg ved stadig ikke om det er et ord;D)

-Christina<3 xx

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...