Words can´t bring me back - One Direction

Jeg så ikke bilen før det var for sent. For sent at komme væk.

En tragisk ulykke er skyld i at 16-årige Melanie mister hukommelsen, pressen har fulgt ivrigt med i Melanies tilstand, da ingen rent faktisk ved hvad der skete under ulykken. Ulykken har ændret hendes personlighed, den glade og smilende pige hun var før ulykken er væk. Et halvt år efter ulykken er hun stadig plaget af mareridt og glimt af hendes fortid. Da hendes forældre en dag får nok og tvinger hende til at komme ud og få et socialt liv, møder hun Danielle, som introducerer Melanie for One Direction. Men kan One Direction få Melanie til at huske og kan de komme ind bag den facade Melanie har opbygget?

45Likes
37Kommentarer
3783Visninger
AA

9. Payback time

Melanies synsvinkel

Jeg var åbenbart faldet i søvn bag sofaen. Jeg vågnede ved at noget koldt rørte mit ansigt. Jeg rullede rundt, for at få det til at forsvinde. Jeg åbnede øjnene og stirrede lige op i Louis´ smilende ansigt, han sad med en sprittusch i hånden. ”Neeeej Louis, det gjorde du bare ikke” stønnede jeg, da jeg godt kunne regne ud hvad han havde gang i. han trak på skuldrende ”jeg sagde jo at jeg ville gøre det” grinede han, jeg rullede med øjnene og sprang op og smuttede ud på badeværelset.

Og ganske rigtigt. Louis havde tegnet et fint overskæg på mig, han var godt nok ikke blevet helt færdig. Jeg åbnede for vandet i håndvasken og prøvede at få skæget af. Heldigvis havde hans tusch ikke været vandfast. Jeg gik tilbage til de andre og prøvede at udtænke en hævnaktion.

”Hvor er du streng Louis” sagde jeg, da jeg smed mig i en af sofaerne. Han trak bare på skuldrene og grinede. De var heldigvis færdige med gyseren. Hvor længe havde jeg mon sovet. ”Hvad er klokken” gabte jeg og så over på Danielle. Hun kiggede på sit guld armbåndsur, ”halv 2” svarede hun, ”du har sovet i et par timer”. Jeg rødmede lidt ”hvorfor har i ikke vækket mig?” spurgte jeg en anelse irriteret. De trak alle sammen på skuldrene, undtagen Eleanor som også var faldet i søvn. Hun havde også et fint lille overskæg, ”Louis og Harry forbød os, at vække jer” mumlede Danielle undskyldende, ”i var måske også lidt selv ude om det, med de der billeder”.

”Hvor er i tarvelige” mumlede jeg bare. Selvom jeg havde sovet, var jeg stadig rimelig træt. Harry lignede også en der snart ville gå ud som et lys. ”HA Niall, jeg faldt ikke i søvn klokken 9” mumlede Harry triumferende og så på Niall, ”jeg var ikke engang den første der faldt i søvn”. ”Du havde ret, men du har også bællet kaffe hele dagen” svarede Niall. Harry skulle til at sige noget mere, men jeg afbrød ”skal vi ikke se en film”.

De vendte sig alle mod mig, ”hvad skal vi se?” spurgte Liam, jeg så over på Danielle ”har du Mean girls?” spurgte jeg. Hun nikkede og rejste sig, hun fandt filmen og lagde sig så med hovedet i Liams skød. Seriøst Mean girls og Grease er de bedste film ever, jeg havde bare stenet dem film siden ulykken.

Klokken var lidt over 3 da de andre var faldet i søvn. Tid til min hævnaktion. Jeg puffede blidt til Eleanor, for at få hende til at vågne, men samtidig skulle jeg undgå at vække Louis, som lå ved siden af hende. ”Eleanor” hviskede jeg, ”vågn op”. Hun slog øjnene op ”hvad er der Melanie?” spurgte hun søvnigt, ”er du frisk på en hævnaktion” spurgte jeg og fandt et lille spejl frem fra min taske, så hun kunne se overskægget.

Hun nikkede og kom lige så stille på benene, hun smuttede ud på badeværelset og vaskede skægget af, ligesom jeg havde gjort tidligere. Hun kom tilbage, med et udvalg af sprittuscher, som hun havde fundet inde på Danielles soveværelse. Jeg tog en turkisblå tusch og listede hen til Louis. Payback time tænkte jeg og tegnede forsigtigt et par turkise briller på Louis, og derefter et lille, fint, sort overskæg. Han ville få sig en overraskelse når han vågnede. Eleanor havde tegnet fipskæg på Harry og var i gang med at tegne en klovnenæse på Zayn. Jeg var lige ved at komme til at grine, men bed mig i læben i stedet for. Jeg smuttede over til Liam og tegnede striber i forskellige farver, på hans kinder. Niall var vågnet og stirrede på os, jeg gjorde tegn til ham om ikke at sige noget. Han nikkede og lagde sig til at sove igen.

Vi lod Danielle være, hun havde ikke fortjent det. Vi gav hinanden en hi-five, hvorefter Eleanor lagde sig ned ved siden af Louis og jeg gik ud og børstede mine tænder. Der var ikke rigtig plads nede på madrasserne til mig, og jeg havde ikke lyst til at ligge på sofaen sammen med Harry, så jeg lagde mig på min dyne omme bag sofaen igen.

Harrys synsvinkel

Jeg vågnede forholdsvis tidligt, og for en gangs skyld var jeg ikke den sidste der vågnede. De andre lå stadig på madrasserne da jeg åbnede øjnene. Jeg kunne ikke se Melanie nogen steder, så jeg gik ud fra at hun var oppe, Eleanor var heller ikke at se nogen steder. Louis satte sig op på sin madras og jeg begyndte at grine, da jeg så hans ansigt. ”Hvad er der Harry” spurgte Louis og vendte hele ansigtet imod mig, så begyndte han også at grine. Oh nej tænkte jeg, for jeg havde sikkert også et eller andet i ansigtet, ”har du glemt at barbere dig Harry?” grinede Louis, jeg løftede et øjenbryn og svarede ”det har du vist også, det er for resten nogle flotte briller du har fået”.

Det tørrede smilet af hans ansigt. Han sprang op og løb ud på badeværelset, jeg skyndte mig efter. Vi så begge to total åndssvage ud, jeg havde fipskæg og Louis havde briller og overskæg. ”Melanie” udbrød vi i kor og skyndte os tilbage til stuen. Melanie og Eleanor sad bag sofaen og lignede nogen der var ved at dø af grin, selv Melanie. ”Har i sovet godt” fniste Eleanor. Louis og jeg så fra den ene til den anden ”hvem af jer har gjort det?” spurgte jeg. ”Who knows” sagde Melanie flabet og fik med det samme dræberblikke fra både mig og Louis.

”Hvem fanden har tegnet mig i ansigtet” hylede Zayn, som kom gående, eller trampende, ude fra badeværelset. Han måtte være gået derud imens vi snakkede med pigerne. Jeg vendte mig om og begyndte at grine da jeg så ham, han havde fået en klovnenæse. ”Hvad har i gang i deromme?” spurgte en søvnig Liam, hans og Danielles hoveder kom til syne over sofaen. Liam havde fået streger i ansigtet, men var ikke så hårdt ramt som os andre. ”Spørg Melanie og Eleanor” svarede Zayn og stirrede olmt på pigerne.

De så uskyldigt på ham ”hvad mener du?” spurgte Melanie og blinkede uskyldigt med øjnene. Drengene og jeg udvekslede blikke og kastede os alle fire over Melanie og Eleanor. Danielle stod bare og grinede, vi fik sat os ovenpå pigerne og holdt deres arme fast. ”Vi ved det var jer” sagde Louis, som sad på Eleanors mave, han gjorde tegn til at ville kilde hende ”nej Louis ikke igen” bad hun, han smilede drillende ned til hende ”du bad lidt selv om det” han begyndte at kilde hende ”hvem tegnede mig i ansigtet?” forlangte han at få at vide.

”Jeg siger det ikke” mumlede Eleanor sammenbidt. Vi vidste ikke helt hvordan vi skulle straffe Melanie. Godt nok var hun kilden, men hun kunne modstå det. Liam fik en ide og forsvandt ud af rummet, lidt efter kom han ind med tuscherne i hånden. ”Vi giver igen” forklarede han. ”Det gør i bare ikke” sagde Melanie, ”det var jer selv der begyndte”.

”Okay okay, det var Melanie” gispede Eleanor og så undskyldende på Melanie. ”Var det hende der tegnede på os alle sammen?” blev Louis ved. Hun rystede på hovedet ”Melanie tegnede på dig og Liam, jeg tegnede på Harry og Zayn” tilstod hun. ”Hvad med Niall” spurgte jeg, ”hvor er han egentlig henne?”. Vi så os alle forvirrede omkring, ”hvor er hvem henne?” spurgte Niall og kom gående ude fra køkkenet med en sandwich i hånden.

Han havde ikke noget i ansigtet. ”Hvorfor skulle Niall ikke tegnes i hovedet?” spurgte Zayn og så på Melanie, ”han vågnede og så hvad vi havde gang i” forklarede hun. Vi vendte os alle om mod Niall, ”hvorfor vækkede du os ikke” beklagede Liam sig, Niall trak på skuldrene ”det var ret godt fundet på og jeg ville gerne se hvordan i kom til at se ud” sagde han og grinede, ”og i ser faktisk ualmindelig dumme ud alle sammen”.

Louis havde rejst sig og stirrede surt på Melanie ”hvorfor skulle det gå udover mig?” spurgte han, Melanie hævede overrasket et øjenbryn og svarede ”jeg forstår ikke hvorfor du er så overrasket, du startede selv med at tegne det overskæg på mig”. Jeg grinede af Louis, for hun havde jo ret, vi havde selv været ude om det. ”Okay lad os slutte fred og få noget morgenmad” sagde jeg og skyndte mig ud i køkkenet.

Niall havde lavet mad, imens vi havde haft vores lille ”fight”. Han havde varmet brød og dækket bord, han havde også varmet vafler til os, købe vafler. Han var allerede selv godt i gang med at spise, så vi skyndte os alle sammen at tage noget mad, før Niall havde spist det hele. ”Ikke flere hævnaktioner vel?” spurgte Eleanor og så nervøst på os. Vi lovede hende at vi ikke ville tage hævn, selvom det var utrolig fristende. Hun åndede lette op og spiste videre.

”Har du ikke noget nutella?” spurgte Niall pludselig Danielle. ”Jo ovre i hjørneskabet” sagde hun og pegede på skabet. Danielle var heller ikke tegnet i hovedet, snyd tænkte jeg. Jeg kunne også godt have undværet det fipskæg jeg havde fået.

Stemningen omkring morgenbordet var faktisk utrolig god. Vi havde det rigtig hyggeligt, der blev både grinet og snakket. Melanie var den første der rejste sig, ”jeg er ked af det, men jeg bliver nød til at tage hjem nu” sagde hun undskyldende. Hun gav Danielle og Eleanor et knus før hun forsvandt ud af døren, ”må vi andre ikke få knus?” råbte jeg klagende efter hende. Hun stak hovedet ud i køkkenet og rakte tunge af mig, de andre grinede bare. Man havde vel lov til at håbe.

Eleanor var den næste der forsvandt hun kyssede Louis, som også rejste dig, og gav Danielle et knus, hun vinkede bare til os andre. ”I sårer mig i dag” sagde jeg og lavede sadface, de andre grinede af mig igen. De var godt i gang med at ødelægge min selvtillid. Louis kom over og gav mig et knus, ”det er da også så synd for dig lille Harry” sagde han og forsvandt ud af døren.

”Jeg skal mødes med Perrie, så jeg er også nød til at smutte” sagde Zayn, han gav os alle et klap på skulderen og gik ind og pakkede sine ting. ”Vi bliver også nød til at gå Harry” sagde Niall til mig, jeg så forvirret på ham ”hvorfor” spurgte jeg. Han rynkede panden, ”har du glemt det?” spurgte han, jeg nikkede. ”Vi skal se fodbold i dag” sukkede han opgivende, jeg slog mig i panden, ”nårrh ja” udbrød jeg, og rejste mig. ”Får vi slet ikke noget knus Harry?” drillede Liam, da jeg skulle til at gå ud af døren. ”Selvfølgelig gør du det Liam” sagde jeg og gav ham et stort bamsekram bagfra. Danielle gav jeg også et knus. ”Hvis alle bare var som mig” mumlede jeg og hentydede til de manglende knus, da de andre tog hjem.

Niall grinede og smuttede ind for at hente vores ting. Det var hurtigt klaret, vi skulle bare proppe vores dyner ned i tasken, så måtte vi børste tænder og alt det når vi kom hjem til mig. ”Hmm Niall, du kunne i princippet lige så godt bo hos mig, du er der altid alligevel” sagde jeg og gav Niall en lammer for sjov. ”Måske skulle jeg overveje det” svarede han. Jeg grinede og vi gik sammen ud af døren.

♦♦♦

Beklager det lidt korte kapitel, der skete ikke så meget i det. Det bliver mere spændende i næste kapitel, hvor der muligvis sker noget mellem Melanie og Harry.

Tak fordi i læser med, det betyder meget. Hvis i kan lide historien må i meget gerne like og sætte på favoritlisten, eller skrive en kommentar, så bliver jeg rigtig glad.

-Christina<3 xx

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...