Words can´t bring me back - One Direction

Jeg så ikke bilen før det var for sent. For sent at komme væk.

En tragisk ulykke er skyld i at 16-årige Melanie mister hukommelsen, pressen har fulgt ivrigt med i Melanies tilstand, da ingen rent faktisk ved hvad der skete under ulykken. Ulykken har ændret hendes personlighed, den glade og smilende pige hun var før ulykken er væk. Et halvt år efter ulykken er hun stadig plaget af mareridt og glimt af hendes fortid. Da hendes forældre en dag får nok og tvinger hende til at komme ud og få et socialt liv, møder hun Danielle, som introducerer Melanie for One Direction. Men kan One Direction få Melanie til at huske og kan de komme ind bag den facade Melanie har opbygget?

45Likes
37Kommentarer
3793Visninger
AA

19. Football

Harrys synsvinkel

At vågne op med Melanie i armene var fantastisk. Bare det at se på hendes sovende ansigt gjorde mig glad, hun så så fredfyldt ud. Jeg aede blidt hendes lyse hår, som var spredt ud over puden, et øjeblik troede jeg lige at hun ville vågne, men det gjorde hun ikke. Hun mumlede bare et eller andet i søvne og sov videre.

Gemma var gået i seng, da vi var kommet hjem, så hun vidste ikke at jeg havde taget Melanie med hjem, og nu hvor jeg tænkte over det, så havde jeg vidst heller ikke fortalt Melanie, at Gemma boede hos mig i et par dage. Men det måtte hun vel bare få at vide når hun vågnede.

Jeg gabte, jeg lagde mig til at sove igen, for det var blevet rimelig sent, før Melanie og jeg gik i seng. Vi havde siddet oppe i to timer og bare snakket, det var rigtig hyggeligt, og jeg følte at jeg kendte hende meget bedre.

Jeg smilede for mig selv og lagde en arm rundt om Melanie.

Melanies synsvinkel

Jeg gabte og strakte mig. Jeg blev helt forskrækket, da jeg opdagede at der lå en ved siden af mig. Men så gik det op for mig at det bare var Harry, jeg smilede af hans sovende ansigt, han lignede en lille dreng, som han lå der. Jeg havde lyst til at vække ham, men lod være, han fortjente vel også at sove. Eller gjorde han?

Han vidste vist ikke hvad han gik ind til, da han lod mig overnatte. Jeg kunne være rimelig anstrengende, når jeg var træt. Men alligevel havde det faktisk været hyggeligt, selvom vi var vågne i alt for lang tid.

Jeg så på det digitale vække ur, som stod på Harrys sengebord. Shit, klokken var 9, jeg skulle sgu da have været i skole. Fuck fuck fuck, jeg kunne ikke forsømme skolen to dage i træk. Jeg kom hurtigt i tøjet og gik ud af døren, da jeg gik ud af døren stødte jeg ind i en anden person, jeg gav et lille skrig fra mig.

Den anden pige skreg også. Vi larmede vidst rimelig meget, for lige pludselig kom en meget søvnig Harry ud af soveværelset. ”Hvad har i gang i?” spurgte han og gned sig i øjnene, han så slet ikke overrasket ud over, at der var to piger i hans lejlighed. Der var vidst en som skulle komme med en forklaring.

Jeg løftede et øjenbryn og stirrede på Harry. Han så ud til at opfatte, at han skulle komme med en forklaring, for han kløede sig lidt i nakken og svarede så ”Melanie, det her er Gemma min søster, Gemma det her er Melanie min veninde” sagde han og slog ud med armene.

Søster? Han havde aldrig fortalt at han havde en søster, og heller ikke at de boede sammen. Den havde jeg ikke lige set komme. ”Hyggeligt at møde dig Melanie” sagde Gemma og gav mig hånden. ”I lige måde”, sagde jeg og smilede til hende.

Jeg var glad for at det var hans søster, for hun så virkelig godt ud, selv med morgenhår. Hun havde hår til lidt under skuldrene, i en flot lysebrun farve. Man kunne godt se at hende og Harry var søskende, de havde samme ansigtstræk. Gode gener i den familie, det måtte man sige.

”Det var hyggeligt at hilse på dig, men jeg skal til at i skole”, sagde jeg undskyldende og vinkede lidt kejtet med hånden, ”vi ses”. De nåede ikke at svare, før jeg var ude af døren. Jeg skyndte mig af sted, heldigvis skulle jeg først møde halv 10, så jeg havde lidt tid at løbe på.

Jeg var halvvejs, da det slog mig, at jeg ikke havde min taske. Så jeg måtte løbe hjem, jeg spurtede ind af døren, og op af trappen, greb mine ting, som jeg heldigvis havde pakket dagen inden. Så spurtede jeg ned af trappen og ud af døren igen.

Jeg håbede virkelig at der gik en bus på det tidspunkt. Heldet var bare ikke med mig, den næste bus ville først gå 10 minutter senere, men jeg havde ikke rigtig andre muligheder end at vente.

Mens jeg ventede tjekkede jeg min telefon. Der lå et hav af beskeder fra mine forældre. Alle beskederne sagde sådan set det samme, bare på forskellige måder: Hvor er du?, Kom hjem?, ”Kom så hjem lige nu, Melanie! Svar så, du skal komme hjem.

Jeg havde godt set nogle af beskederne om aftenen, men jeg havde ikke gidet svare på dem. Når de gik mere op i Mira end i mig, så kunne de få lov til at undvære mig. Okay det var kun en nat, hvor jeg ikke sov hjemme, for jeg var ligesom tvunget til at komme hjem efter skole.

Jeg ville ikke sove ved Harry igen, han skulle ikke hænge på mig bare fordi, at jeg havde problemer der hjemme, det var ikke fair overfor ham, eller Gemma. Hun synes nok heller ikke at det ville være så fedt, hvis jeg skulle til at være hjemme ved dem flere dage i træk.

Endelig kom bussen, jeg sprang ind i den og viste mit klippekort. Klokken var halv 10, så jeg ville komme for sent, jeg håbede at Danielle holdt en plads til mig. Men det gjorde hun nok også, ellers ville jeg myrde hende i frikvarteret, medmindre hun myrdede mig først. Det var meget muligt at hun ville dræbe mig først, for jeg havde ikke fået ringet til hende dagen før. Ups.

Jeg håbede ikke at hun var sur. For jeg magtede seriøst ikke flere skænderier, jeg var en omvandrende skænderi magnet, jeg skændtes med alle lige for tiden. Jeg skændets med Claire, jeg skændtes med Mira, jeg skændtes med Jake og jeg skændtes med mine forældre. Hvis jeg også skulle til at skændes med Danielle ville det ikke være til at holde ud.

Jeg nåede op på skolen kvart i 10. så jeg styrtede hen over skolegården og ind på skolen. Jeg skulle have matematik, verdens værste fag. Vores lærer, Mr. Johnson, kunne godt være ret skrap, så jeg satsede på at han kom for sent.

Jeg styrtede ind i lokalet, og for første gang den dag så det ud til, at heldet var med mig. Mr. Johnson var ikke i klassen. Jeg åndede lettet op og kiggede efter Danielle, hun sad helt bagerst. Alene. Så havde hun alligevel holdt en plads til mig.

Jeg skyndte mig ned til hende, og smed mig ned på stolen ved siden af hende. ”Hej Dani” sagde jeg forpustet. Hun kiggede nærmest ikke engang på mig, ”nå nu vil du gerne snakke med mig” sagde hun koldt. Jeg kunne godt forstå at hun var såret over at jeg ikke havde ringet tilbage. Men jeg havde bare ikke haft lyst til at snakke med nogen.

”Du må undskylde at jeg ikke ringede tilbage, men jeg havde rimelig meget stress på” undskyldte jeg, det vakte hende nysgerrighed, ”hvad havde du at stresse over, du var ikke engang i skole”. Jeg satte hende hurtigt ind i hvad der var sket, der med fyren.

”Omg, er du okay?”, spurgte hun bekymret, og havde helt glemt at være sur. Jeg nikkede, ”det værste var næsten at mine forældre inviterede Harry til middag” sagde jeg. Hendes øjne blev store ”seriøst, så Harry mødte dine forældre?” spurgte hun, jeg nikkede ”og som om det ikke var nok, så dukkede Mira op”.

”Ahva gjorde hun?”, udbrød Danielle chokeret, ”hvad lavede hun hjemme hos dig?”. jeg trak på skuldrene ”jeg aner det ikke, men mine forældre inviterede hende ind, og så endte hun med, at sidde og flirte med Harry. Så Mira og jeg kom op at skændes og så sov jeg hjemme ved Harry”, jeg snakkede rimelig hurtigt til sidst, så det var ret godt gået, at Danielle fik det hele med.

”Okay du havde en god grund til ikke at ringe”, sagde hun og smilede til mig. Jeg gengældte hendes smil og skulle til at sige noget, da vi blev afbrudt af Mr. Johnson, ”har i to noget i gerne vil dele med klassen?” lød hans skarpe stemme, han stirrede gennemtrængende på os.

”Vi diskuterer bare hvad kvadratroden af pi er” sagde Danielle uskyldigt, jeg måtte virkelig kæmpe for ikke at komme til at grine. ”Den er god med dig,” sagde han irriteret, ”fokus på tavlen tak”.

Danielle skrev noget ned på en seddel og skubbede den over til mig. Jeg foldede seddelen ud, da Mr. Johnson vendte ryggen til.

På seddelen stod der: Tag med i parken efter skole J

Jeg rakte diskret tommelen op. Hun smilede til mig og rettede så opmærksomheden op mod tavlen.

Harrys synsvinkel

”Hun virkede da meget sød”, smilede Gemma. Vi sad i min stue og snakkede, det havde været lidt akavet, da Melanie og Gemma rendte ind i hinanden. Jeg smilede ”det er hun også”, jeg må have set rimelig drømmende ud, da jeg sagde det, for Gemma begyndte at grine.

”Wow Harry, du er jo helt væk”, grinede hun, jeg rullede med øjnene, ”måske en lille smule, er det meget tydeligt?” spurgte jeg bekymret, hvem gad lige rende rundt og ligne en forelsket idiot.

”Nej, eller jo, men kun når du snakker om hende”, svarede Gemma, ”men er det ikke lige meget? Så længe hun gør dig glad”. Det tænkte jeg lidt over, for på en måde havde hun jo ret, ”tjo måske” sagde jeg.

Jeg rejste mig op, ”jeg burde egentlig gøre mig klar, jeg skal i parken og spille fodbold med drengene” sagde jeg. Gemma nikkede og vendte opmærksomheden mod fjernsynet. Jeg sendte hende et hurtigt bekymret blik, for hun havde stadig ikke fortalt mig hvad der var galt.

”Vil du ikke med Gem?” spurgte jeg, hun rettede opmærksomheden mod mig, ”gider du godt at have din store søster rendende?” spurgte hun, jeg tænkte mig lidt om ”så længe det er min yndlings store søster, så går det nok”, grinede jeg.

Hun fik fat i en sofapude og kylede den i hovedet på mig, ”jeg er din eneste store søster husker du nok”, sagde hun og sagde nogenlunde det samme, som jeg havde sagt, da hun kom. ”Jeg vil gerne med”, sagde hun og rejste sig fra sofaen.

Vi gik hver til sit og gjorde os klar. Jeg glædede mig til at tilbringe tid sammen med drengene. Det var længe siden at vi rigtig havde lavet noget sammen.

Vi var klar til at gå klokken halv 1. Gemma virkede mere glad end hun havde gjort de sidste par dage, men hun glædede sig vel bare til at se drengene igen, hun var altid kommet godt ud af det med dem.

Vi satte kursen mod St. James´ park. Der var god mulighed for at spille fodbold, så det var som regel der vi gik hen. Drengene var allerede kommet, da vi nåede frem. ”Tænk hurtigt Harry!”, råbte Liam og skød bolden hen imod mig, jeg nåede kun lige at slå til bolden, ellers havde jeg fået den i hovedet.

Barnlig som jeg var, når jeg var sammen med drengene, rakte jeg tunge af ham. Han grinede bare af mig, det gjorde de andre nu også, ”moden som altid,” sagde Zayn, da vi nåede hen til dem. ”hej Gemma, længe siden”, hilste drengene.

”Godt at se jer igen”, sagde hun og rodede Niall i håret, han stak underlæben frem og surmulede, som et lille barn, ”slap af”, grinede Gemma, ”jeg gir´ en is senere”. Niall lyste helt op, nogle gange forstod jeg ham ikke. Der var pisse koldt og han ville have is, jeg kunne ikke andet end at ryste på hovedet af ham.

”Danielle og Eleanor kommer over senere”, sagde Louis, ”jeg ved ikke om de har Melanie med”. ”Super, Perrie kommer måske også over, men skal vi ikke komme i gang, jeg fryser”, sagde Zayn og gned sine arme.

Gemma begyndte at trække ud på sidelinjen, men Liam stoppede hende, ”du er nød til at være med, ellers bliver holdene ikke lige”, Gemma så rædselsslagen på ham, ”det mener du ikke, jeg kan ikke spille fodbold”. Liam grinede bare ad hende, ”surt for dig, for du har ikke noget valg”.

Hun rullede med øjnene og rakte tunge af Liam. ”Så modne i er i jeres familie”, mumlede Liam. Jeg kunne ikke lade være med at grine, for på det punkt lignede Gemma og jeg hinanden helt vild meget.

Vi fik delt os ud på hold, Louis, Gemma og jeg var på det ene hold, mens Niall, Liam og Zayn var på det andet.

Det var faktisk utrolig lige hold, der gik lang tid før der overhovedet blev scoret et mål. Men da det så endelig blev scoret, så var det selvfølgelig Niall der scorede, hvilket var virkelig irriterende, for Louis og jeg ville virkelig gerne vinde.

”I snyder”, råbte Louis, for at forvirre dem, så vi kunne komme op og score. Det virkede, Zayn, som havde bolden kiggede op, så jeg lige kunne få snuppet bolden og sent den i nettet. ”Jaaah”, hylede vi alle tre.

”Det er jer der snyder”, råbte Niall, Liam gjorde sig hurtigt enig. Jeg trak på skuldrene, ”i kan bare være noget mere opmærksomme” grinede jeg. Liam, Zayn og Niall udvekslede blikke og råbte så lige pludselig, ”til angreb” og så kom de ellers styrtende imod mig.

Jeg blev væltet omkuld, og lå og rodede i græsset, men jeg kunne ikke lade være med at grine. ”Slåskamp”, råbte Louis og kastede sig ivrigt ind i kampen.

 ”Jeg troede vi skulle spille fodbold, ikke slås”, lød en grinende stemme. Vi så alle op og mødte Perries smilende ansigt. ”Hej Perrie” sagde vi alle sammen, men vi sloges bare videre. Zayn var den eneste, som trak sig ud af kampen.

”Helt ærligt vi er altså et offentligt sted”, brokkede Niall sig, da Zayn og Perrie begyndte at kysse. Vi andre begyndte at grine, det var så typisk Niall, at komme med sådan en kommentar.

Melanies synsvinkel

Danielle og jeg mødtes med Eleanor efter skole, hun skulle også med i parken. Ingen af dem ville fortælle mig hvad vi skulle, selvom jeg blev ved med at spørge. ”Det er en hemmelighed”, grinede de bare.

”Og i skulle forestille at være mine veninder,” surmulede jeg. Men selvfølgelig grinede de bare ad mig. Vi tog bussen hen til den park, som de havde valgt. Da vi stod ud af bussen genkendte jeg parken, det var St. James´ park, den park der havde været med i mit minde.

Men det kunne pigerne ikke vide noget om, så det måtte være en tilfældighed. Vi gik ind i parken, der var hundekoldt. Det var egentlig også en mærkelig ide, at tage i parken, når vi var i slutningen af november.

Da vi kom længere ind i parken, kunne jeg se at der var nogle andre, som også havde fået den ide, at de skulle i parken. De lå og rodede rundt i en klump på jorden, bortset fra to piger og en dreng.

Vent lige, dem kendte jeg. Jeg kunne i hvert fald se at det var Gemma og Zayn, men den sidste pige genkendte jeg ikke. ”Vidste i godt at drengene ville være her?” spurgte jeg og så på Danielle og Eleanor. ”Jep,” grinede Eleanor, ”vi skal spille fodbold”, jeg stirrede måbende på dem, ”nej vel?” udbrød jeg. Danielle grinede af mit ansigtsudtryk, ”vi vidste at du ville sige nej, hvis vi spurgte dig, så vi lokkede dig med i stedet for” forklarede hun.

”Hvor er i onde”, mumlede jeg, Danielle lavede et virkelig godt sadface, og sagde så ”det er derfor du elsker os”, jeg rullede med øjnene, ”det kan du vel have ret i” mumlede jeg, de grinede begge to, ”Danielle har altid ret”, sagde Eleanor.

”Kom nu med, så kan du møde Perrie”, sagde Danielle og trak mig med hen i mod drengene. ”Perrie hvem?” spurgte jeg, ”Zayns kæreste, hun er med i Little Mix,” svarede Eleanor fraværende og gik lidt hurtigere, hendes opmærksomhed var rettet mod Louis.

Seriøst? Perrie? Fra Little Mix? Fuck det ville bare være det vildeste nogensinde, uden sammenligning. Ingen gang One Direction kunne slå dem.

”Hej Perrie”, smilede Danielle og gav Perrie et knus, ”det her er Melanie”. Perrie vendte blikket mod mig, ”hej Danielle og hej Melanie”, sagde hun med et smil, ”hyggeligt at møde dig”, sagde hun og gav mig hånden. ”I lige måde fik jeg fremstammet. Jeg prøvede virkelig at bevare roen, men når et af ens største idoler står foran en, er det en lille smule svært.

”Jeg elsker jeres musik”, røg det ud af munden på mig, jeg blev helt rød i hovedet og så ned i jorden. Perrie grinede bare, ”tak”, sagde hun, ”går det for resten bedre?” spurgte hun. Der gik lidt før det gik op for mig, at hun hentydede til ulykken. OMG, Perrie fucking Edwards havde lige spurgt mig om hvordan jeg havde det.’

”Det går bedre”, fik jeg fremstammet. ”Har i tænkt jer at stå der og snakke hele dagen, eller skal vi spille noget fodbold”, afbrød Louis os. ”Snakke”, sagde vi i kor, og grinede, jeg var åbenbart ikke den eneste der ikke var særlig vild med fodbold.

”Pigerne mod drengene”, råbte Harry, og smilede sit charmerende skæve smil. ”Glem det Harry!” råbte Eleanor, ”det skal være blandede hold, hvis jeg skal være med”. Harry skød underlæben frem og lignede en lille dreng. ”Så barnlig du er i dag, hva Harry”, drillede Liam.

Harry rullede med øjnene, ”fint nok, vi blander holdene,”

”Parrene skal splittes op”, sagde Zayn, ”så Perrie og Melanie er på det ene hold, Danielle og Eleanor er på det andet, så kan Harry og Jeg gå sammen med Danielle og Eleanor, mens Liam og Louis går på det andet, Niall og Gemma går på hvert sit hold, hvor vil du helst være Niall?”

Vi vendte alle opmærksomheden mod Niall og Gemma, ”man føler sig slet ikke som en forever alone sammen med alle de par”, mumlede han, ”jeg går på Zayns hold”. Gemma gik over til Danielle og Eleanor.

”Lad kampen begynde”, råbte Louis og gav bolden op.

♦♦♦

Bliver Perrie og Melanie veninder? Kommer Melanie til at møde Little Mix?

Hvem vinder fodbold kampen?

Åndssvage spørgsmål, men de giver en god stemning;)

♦♦♦

Tak Tak Tak fordi du læser med, jeg har sagt det før og nu siger jeg det igen, det betyder utrolig meget, at i gider at bruge tid på at læse det jeg skriver:-)

Mange tak for alle favoritlisterne og alle de likes det betyder så vildt meget for mig :-)

Undskyld jeg er så langsom til at opdatere, men jeg har meget at se til med eksamen lige for tiden:/

Jeg skal nok prøve at blive bedre;) Jeg regner med snart at afslutte historien, hvad siger i til det?

-Christina<3 xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...