Words can´t bring me back - One Direction

Jeg så ikke bilen før det var for sent. For sent at komme væk.

En tragisk ulykke er skyld i at 16-årige Melanie mister hukommelsen, pressen har fulgt ivrigt med i Melanies tilstand, da ingen rent faktisk ved hvad der skete under ulykken. Ulykken har ændret hendes personlighed, den glade og smilende pige hun var før ulykken er væk. Et halvt år efter ulykken er hun stadig plaget af mareridt og glimt af hendes fortid. Da hendes forældre en dag får nok og tvinger hende til at komme ud og få et socialt liv, møder hun Danielle, som introducerer Melanie for One Direction. Men kan One Direction få Melanie til at huske og kan de komme ind bag den facade Melanie har opbygget?

45Likes
37Kommentarer
3986Visninger
AA

23. Birthday time

Melanies synsvinkel

”Happy birthday to you, happy birthday to you, happy birthday dear Melanie, happy birthday to you”, lød det ude fra gangen. Jeg slog øjnene op med et smil på læben, endelig var dagen kommet. 17 år, nu var jeg ikke 16 mere, så nu kunne jeg for alvor slippe ulykken helt. Nu var der nemlig ikke noget der bandt mig til den mere.

Okay det lyder nok lidt mærkeligt, men jeg havde bare hele tiden følt at min alder bandt mig til ulykken, fordi jeg var 16 da det skete. Men nu var jeg endelig fri. Mine forældre kom ind på værelset, med store smil på læben. De måtte være stået tidligt op for at blive klar, så vi havde tid til at hygge os, selvom det var lørdag skulle min far nemlig på arbejde. Desværre.

Min mor havde en kage i hænderne. Hun kom hen til mig med kagen, ”pust lysene ud Melanie” smilede hun, ”og husk nu at ønske”. Kagen var virkelig flot, den var lyserød med ordene Tillykke Melanie skrevet med sølv glasur, den var også dekoreret med sølv glasur langs kanten, det lignede faktisk lidt en lyskæde, i ved sådan som den buer, når man hænger den op, men i stedet for lys på kæden, så var det små fine hjerter. Og sidst men ikke mindst, så var der de 17 lys.

Jeg trak vejret dybt ind og pustede. Jeg ville gerne fortælle hvad jeg ønskede, men så går ønsket jo ikke i opfyldelse. God som jeg jo er, pustede jeg alle lysene ud i et forsøg, lidt selvglad har man jo lov til at være på sin fødselsdag ikke?

Jeg satte kagen fra mig på sengebordet, da min mor satte sig på sengekanten. Hun lænede sig frem og gav mig et stort knus, ”tillykke med fødselsdagen min skat”, smilede hun og gav mig et kys på kinden. Min far kom også hen og gav mig et knus, han troede ikke jeg så det, men han kiggede hurtigt på klokken. Det gjorde mig på en eller anden måde trist at han ikke bare kunne glemme sit arbejde i to sekunder, for at fejre min fødselsdag. Men jeg rystede hurtigt følelsen af mig, intet skulle ødelægge min fødselsdag. Og jeg mener helt seriøst ingen!

Jeg kom hurtigt ud af sengen og gik sammen med mine forældre ned i køkkenet. Jeg gad ikke tage tøj på, så jeg tullede bare derned i nattøj, det viste sig så at være en dårlig ide, for nede i køkkenet sad Danielle og Eleanor. Altså de havde set mig i nattøj før, det var slet ikke det, det var mere det at de lignede en million og jeg lignede lort.

”Tillykke med fødselsdagen Mellie,” smilede Danielle, det gav et lille stik i mig, da det var det Jake havde kaldt mig. Men jeg lod mig ikke mærke med det og smilede bare til hende, ”tak”. De rejste sig begge og kom hen og gav mig et knus, de så virkelig godt ud begge to. Jeg ved ikke om de havde aftalt det, men de havde begge to skjorter på i tyndt stof, Eleanors var sort og Danielles var hvid, de havde også begge sorte bukser på.

”Har i aftalt hvad i skulle have på eller hvad?” spurgte jeg med et smil. De grinede og udvekslede blikke, ”måske” sagde Eleanor. Jeg løftede øjenbrynet, jep jeg havde overtaget Harrys dårlige vane, og så spørgende på dem. Men de sagde ikke mere, de satte sig bare til bordet.

Min mor satte smilende rundstykker på bordet, hun forlod kort køkkenet og kom så tilbage med kagen. Hun fik dækket bordet færdigt og satte sig ned sammen med os. ”Før vi starter med at spise skal du åbne gaver” sagde hun og smilede som et lille barn, Eleanor og Danielle så også rimelig spændte ud.

Min far var stadig ikke kommet ind i køkkenet, skuffende, men jeg ville ikke lade mig gå på af det. Min mor fandt en lille fin gave frem, den var pakket ind i lyserødt papir, med en sølvsløjfe på. Jeg smilede, hun havde åbenbart valgt et farvetema. Jeg tog imod gaven og åbnede den, indeni var der en lille hvid æske.

Jeg åbnede æsken, og gispede. Inde i æsken lå en perfekt halskæde, den var helt fantastisk smuk. Det var en helt enkel sølvkæde, men vedhænget var bare helt vildt smukt, det kan nærmest ikke beskrives. Det var et elipseformet vedhæng (link i kommentar).

”Tusind tak”, hviskede jeg, og så på min mor, ”den er virkelig smuk”. Min far kom endelig ind i køkkenet, ”tak far” sagde jeg hurtigt, da han gik forbi. ”Det var så lidt” sagde han og smilede til mig, et øjeblik troede jeg at han ville sætte sig ned, men det gjorde han ikke. ”Jeg er ked af det Mel, men jeg er nød til at gå” sagde han.

Jeg fremtvang et smil ”det er okay”. Det var det ikke, men jeg ville ikke skabe dårlig stemning på min egen fødselsdag. Min far havde i det hele taget opført sig mærkeligt den sidste uges tid og jeg forstod ikke hvorfor. Men det var ikke kun ham der opførte sig sært, det var også Harry, han havde også opført sig mærkeligt.

Men okay så, jeg lærte nok bare aldrig at forstå hankønsvæsner. Måske skulle jeg have ønsket mig en brugsanvisning til hvordan man forstår drenge. Det måtte så blive næste år.

”Melanie, du skal åbne vores” sagde Eleanor, hun lignede en der var ved at sprænges af spænding. Jeg rystede mine tanker af mig og smilede til hende, ”okay, kom med den” sagde jeg og rakte hånden frem.

Danielle lagde en stor gave i hænderne på mig. Jeg kunne ikke helt regne ud hvad det kunne være, for der var både noget blødt og noget hårdt i den. Gaven var også pakket ind i lyserød og sølv, så de var åbenbart gået med på min mors tema.

Jeg flåede papiret af og blev helt mundlam. Jeg sad bare og stirrede med åben mund, ”kan du lide det?” spurgte Eleanor og så smilende på mig. ”Åhh El og Dani det er helt perfekt”, sagde jeg og smilede til dem.

Det var virkelig en fantastisk gave. De havde købt et helt sæt til mig, med en fantastisk kjole, ved brystet var kjolen sort, lige nedenunder var der et flot mønster af falske diamanter, og skørtet var en flot lyserød farve. Der var også et par sorte højhælede sko, en flot halskæde, du ved sådan en med pigge på, der var også et sølv armbånd og sølv øreringe, og sidst men ikke mindst var der en sort clutch(link i kommentar)

Det måtte have været virkelig dyrt. ”Tusind tak” sagde jeg og rejste mig for at give dem begge et knus. ”Du skal også takke drengene, de har også været med i gaven” smilede Danielle. Jeg grinede ”seriøst, hvis det er dem der har valgt det, så har de virkelig god smag”. Eleanor grinede også, ”bare rolig det er os der har valgt det”, Danielle grinede ”ja hvis det var dem der havde valgt, så havde det nok været en lidt anderledes gave”.

Jeg samlede gaverne sammen og lagde dem ind på vores stuebord. Jeg satte mig til bordet igen, jeg kunne slet ikke lade være med at smile, min fødselsdag var først lige begyndt og den var allerede perfekt.

Harrys synsvinkel

Så var dagen kommet. Jep Melanies fødselsdag, jeg kunne ikke vente med at give hende min gave. Danielle og Eleanor skulle være sammen med hende hele dagen, og så få hende med til koncerten senere.

Men jeg kunne ikke slappe af endnu, selvom jeg havde det meste af overraskelsen på plads, så manglede jeg lige den sidste del. Så jeg skulle mødes med Melanies far nede i byen klokken 11. Vi skulle planlægge det sidste, planen var at Melanie skulle med på vores tour efter nytår og jeg havde brug for hendes fars hjælp for at få det på plads. Hun kunne selvfølgelig ikke komme med på hele touren, hun skulle jo også passe sin skole. Men hun kunne være med i et par uger. Det var derfor jeg havde brug for hendes far, han skulle tale med skolen om det.

Vi havde planlagt det i en uges tid, så jeg havde ikke været så meget sammen med Melanie, det var ikke kun fordi jeg ikke havde haft tid, det var også fordi jeg var bange for at komme til at afsløre noget. Men der var alligevel en bonus i alt det med overraskelsen. Jeg havde endelig fundet ud af hvad Melanies far hed. Er i klar? Han hed James. Han var faktisk rigtig flink.

 Jeg fik øje på ham, han stod udenfor den cafe vi havde aftalt at mødes på. Han ville fortælle mig hvad rektoren havde sagt. ”Hej James” sagde jeg med et smil, da jeg nåede hen til ham. ”Hej med dig Harry”, sagde han, ”skal vi gå ind?” han gjorde et kast med hovedet imod cafeen. Jeg nikkede og gik ind på cafeen.

Det var et hyggeligt sted vi havde valgt, med små runde borde og stearinlys. Okay det var måske et romantisk sted, men det var bedre at se det som hyggeligt, for vores møde var nok ikke lige den romantiske af slagsen, hvis du ved hvad jeg mener.

Vi satte os ved et bord, som stod lidt for sig selv, og så var det rimelig langt fra vinduet. Jeg ville helst ikke findes af paparazzierne lige når jeg havde gang i noget hemmeligt. Overraskelsen ville også blive ødelagt, hvis Melanie så billeder af hendes far og mig på hendes fødselsdag, altså ikke fordi jeg var sammen med hendes far, men altså ja vi var sammen, i stedet for at være sammen med hende, if you know what I mean. Det var også derfor jeg havde hætten trukket næsten ned i panden og solbriller på, selvom det nok ikke lige var årstiden for solbriller.

Jeg bestilte en sandwich, James gjorde det samme. Maden kom hurtigt, men jeg kunne ikke rigtig spise før jeg vidste om mine planer blev til noget. ”Hvad sagde hun så?” spurgte jeg nervøst. Han svarede ikke først, han så faktisk en anelse forvirret ud, ”altså rektoren, hvad sagde hun?” spurgte jeg igen.

”Nårrh hende, jeg tænkte lige på Melanie” sagde han og grinede, ”hun sagde at det godt kunne lade sig gøre, men at hun får de afleveringer med, som de andre skal have imens hun er væk”. Jeg åndede lettet op, så ville mine planer alligevel blive til noget.

Jeg tog en stor bid af min sandwich, min appetit var vendt tilbage. Så havde jeg hele min overraskelse på plads, så kunne det godt bare blive aften.

Melanies synsvinkel

Jeg var en anelse skuffet, jeg havde ikke hørt fra Harry hele dagen og min far var stadig ikke kommet hjem, og klokken var næsten 2. Det kunne ikke være muligt at Harry havde glemt min fødselsdag, kunne det? det håbede jeg virkelig ikke.

Heldigvis havde jeg El og Dani, vi hyggede os virkelig meget. Vi havde sunget singstar og det var virkelig sjovt, især fordi ingen af os kunne synge.  Min mor havde faktisk også joinet os og det lød virkelig komisk, da hun skulle synge never say never med Justin Bieber. Jeg trillede rundt på gulvet af grin, Danielle gjorde det samme, mens Eleanor begyndte at danse til. Det fik os til at grine endnu mere.

Da min mor havde givet sit nummer, gik hun ud for at stille frokosten klar. Vi havde med vilje trukket det lidt længere, fordi vi håbede at min far snart kom hjem. Men da vi satte os til bordet var han stadig ikke kommet, jeg havde en klump i halsen, han kunne da ikke bare droppe min fødselsdag.

Min mor havde lige sat forretten på, da min far kom hastende ind af døren. Han satte sig forpustet ned, ”så nåede jeg frokosten alligevel” sagde han forpustet. Jeg smilede, så nåede han det alligevel.

Resten af dagen gik godt, vi hyggede os med varm kakao og kage, og vi spillede en masse brætspil, det lyder ikke som det store, men det var virkelig hyggeligt. Sidst på eftermiddagen satte vi home alone på, det var alle tiders julefilm og etteren var klart den sjoveste. Vi skreg alle af grin, da tyvene gik i fælderne.

Efter at vi havde spist aftensmad klokken 6, trak pigerne mig med ovenpå. Eller Danielle trak mig med ovenpå, Eleanor kom først lidt efter, med sættet, de havde givet mig, i hænderne. Jeg rynkede panden, hvad havde de gang i?

”Tid til at skifte tøj Mel” nærmest sang Eleanor, jeg stirrede uforstående på dem ”hvorfor?” spurgte jeg, vi havde da ikke planlagt noget så vidt jeg vidste. ”Ingen spørgsmål, bare skift" kom det fra Danielle. ”Men…”, de afbrød mig begge to ”ikke noget men”.

Jeg gjorde som de sagde. Jeg kom hurtigt i kjolen, den sad perfekt, ”Øhm piger, jeg ved ikke lige med skoene, synes i ikke jeg er høj nok i forvejen?” spurgte jeg, jeg havde ikke rigtig nogen trang til at blive højere. De udvekslede hurtigt blikke, Danielle hev et par flade ballerinasko op af sin taske, ”problem løst” smilede hun.

”Hvad er det vi skal?” prøvede jeg igen. Det var vildt irriterende at de ikke ville fortælle noget. ”Det finder du ud ad” sagde El hemmelighedsfuldt og smilede bredt til mig. Jeg sukkede, jeg var ikke lige i humør til at tage i byen, hvis det var det de havde tænkt sig.

Da jeg endelig var kommet i tøjet, og Eleanor havde fået fladet mit hår, og efter at Danielle havde lagt min makeup, trak de mig med nedenunder. Min mor stod klar med kameraet, min far havde armen om hendes skulder. ”Hav nu en god aften Mel” sagde han med et smil. Vendt hvad? Vidste de hvad jeg skulle?

”Ved i hvor vi skal hen?” spurgte jeg, de smilede bare hemmelighedsfuldt og nikkede. ”Hvor er det uretfærdigt, hvorfor må jeg ikke vide det?” spurgte jeg irriteret. Jeg havde virkelig ikke lyst til at skulle i byen. Det havde været en god fødselsdag, men jeg var virkelig skuffet over at jeg slet ikke havde hørt fra Harry, han kunne i det mindste have ringet.

”Åh, det havde jeg næsten glemt” sagde min far og slog sig for panden, ”jeg skulle give dig denne her”, han fandt en lille æske frem fra sin lomme, og gav mig den. Jeg tog imod æsken og åbnede den. Indeni lå der en flot sølv ring, der sad to små hjerter på den, det ene var sølv og det andet lyserødt(link i kommentar)

Der lå et lille kort i æsken, der stod: En helt speciel ring, til en helt speciel pige, jeg elsker dig knus Harry<3

Jeg fik helt tårer i øjnene, da jeg læste kortet, han havde aldrig sagt at han elskede mig før. Så skidt pydt med at han ikke havde ringet, så længe han ikke havde glemt min fødselsdag.

”Tag den på” opfordrede Danielle, og jeg gjorde hurtigt som hun sagde, stadig med tårer i øjnene. Ringen passede perfekt til kjolen. Danielle og Eleanor så smilende på mig, og jeg kunne se på dem at de tænkte: godt vi brugt vandfast makeup. Jeg havde lidt en trang til at række tunge til dem, men jeg lod være og smilede til dem i stedet for.

De havde begge to skiftet tøj. Eleanor havde en flot hvid kjole på, med guldpailletter hen over brystet, som virkelig passede godt til hende(Link i kommentar), Danielle havde en super smuk sølv kjole på, som virkelig sad godt på hende(Link i kommentar)

De så begge to virkelig godt ud, men for en gangs skyld følte jeg, at jeg så lige så godt ud. Det var en dejlig følelse. Pigerne trak mig med udenfor, efter at mine forældre havde taget billeder af os. Jeg satte mig ind i den bil, som stod og ventede på os.

”Woaw, hvor dyrt har det her lige været?” spurgte jeg, for jeg kunne godt se at det ikke var en billig bil, og der var tilmed en privatchauffør. ”Ikke særlig dyrt, når man har de rette kontakter” sagde Eleanor og vippede med øjenbrynene, Danielle og jeg rullede med øjnene på samme tid og begyndte at grine.

Bilen begyndte at køre, Danielle og Eleanor trak med det samme gardinerne i bilen for. ”Hvorfor gør i det?” spurgte jeg og stirrede dumt på dem, ”du må ikke vide hvor vi kører hen” sagde Danielle, som om hun talte til et lille barn. Jeg sukkede, ”hvornår får jeg overraskelsen at vide?” forlangte jeg at få svar på.

Men de så bare hemmelighedsfuldt på mig og svarede ikke. Typisk. Bilen stoppede, Dani og El hoppede hurtigt ud af bilen og så sig omkring, så trak de mig ud og førte mig hen mod en enorm bygning, men jeg kunne ikke se hvad det var for en bygning, på grund af mørket.

Jeg kunne høre en hel masse skrigeri, men det lød som om det var langt væk. Så kom jeg i tanke om at One Direction gav koncert den dag, jeg følte mig lidt dum, så var det selvfølgelig derfor Harry ikke havde ringet, han skulle være klar til koncerten.

Mon han vidste hvad det var pigerne havde planlagt? Sikkert ikke. ”Kom nu piger,” sagde jeg bedende, ”hvad skal vi?”, men endnu engang lod de være med at svare mig. De trak mig bare videre. Vi var kommet indenfor i den store bygning, skrigene blev højere og højere. Jeg rynkede panden, hvad kunne det være vi skulle?

Lige pludselig trådte vi ud af mørket, vi stod i en stor sal, med tryk på stor, den var gigantisk. Vi stod ud for en stor scene og i salen, var der et hav af skrigende piger. Sp gik det op for mig hvad vi skulle. Selvfølgelig det var jo så indlysende, at jeg ikke havde kunnet regne det ud, vi skulle se One Directions koncert.

Danielle og Eleanor trak mig med hen lige foran scenen, hvor vores pladser åbenbart var. Vi havde knap nok fundet vores pladser, før opvarmningsbandet gik på. Og ja der fik jeg mig så endnu en overraskelse, for det var Little Mix, som trådte ind på scenen. Jeg blev helt mundlam ”jeg vidste ikke at Little Mix opvarmede for One Direction” sagde jeg til Danielle, hun smilede til mig, ”det gør de normalt heller ikke, men Harry fik det arrangeret for din skyld” svarede hun.

”Er det Harry der har arrangeret det her?” spurgte jeg overrasket, hun grinede over mit ansigtsudtryk og nikkede, så vendte hun opmærksomheden mod scenen igen, jeg gjorde det samme.

Little Mix var endnu bedre i virkeligheden, end de var på deres album, og det siger en del, for de er helt igennem fantastiske på det album. Lige pludselig begyndte tonerne til happy birthday to you, og One Direction kom ud på scenen. Hele salen gik fuldstændig amok. Drengene og Little Mix begyndte at synge fødselsdagssang, for mig.

Jeg kunne ikke fatte at det skete for mig, det var fantastisk. Jeg tog hånden op foran munden, og jeg have tårer i øjnene, altså glædestårer. Det var simpelthen en fantastisk fødselsdagsgave.

”Skal vi ikke lige ønske fantastiske Melanie Baker tillykke med fødselsdagen?” råbte Harry ud i mængden. Det var hel surrealistisk da hele salen i kor råbte ”tillykke med fødselsdagen Melanie”. Det var virkelig vildt.

Så gik koncerten virkelig i gang, og hold da op hvor drengene gav den gas. De var virkelig gode. Da tonerne til little things gik i gang, sprang Harry ned fra scenen og kom hen til mig. Han tog min hånd og hjalp mig over afspærringen. ”Vent hvad skal jeg Harry?” sagde jeg rædselsslagent og så på ham med store øjne.

Han svarede ikke, trak mig bare med op på scenen. Men på den anden side, så var jeg ved at være vant til at folk ignorerede mine spørgsmål. Så det var jo ikke noget nyt. Han fik mig op på scenen, vi kom derop lige som Harrys solo skulle synges, og han sang den til mig. Jeg blev helt blød i knæene og salen gik endnu engang amok. Da sangen sluttede kyssede Harry mig, ”vi du være min kæreste Mel?” spurgte han og smilede til mig, jeg kunne ikke fatte at han lige havde spurgt mig om det, jeg tog endnu engang hånden op til munden, så overvældet var jeg.

”Selvfølgelig” hviskede jeg og smilede, efter at jeg havde fjernet hånden fra munden. Harry smilede stort, så var det officielt vi var kærester. OMG hvor vildt. ”Så er det officielt alle sammen, Melanie er min kæreste” råbte Harry, og som ventet gik salen amok.

Han lagde mikrofonen fra sig, så salen ikke kunne høre hvad han sagde, ”kunne du lide første del af din fødselsdagsgave?” spurgte han, jeg nikkede og viste ham, at jeg havde ringen på. Men vent lige, hvad mente han med første del?

”Er du klar til anden del?” spurgte han spændt, jeg nikkede igen, jeg kunne ikke finde min stemme, jeg var alt for overvældet. ”Du skal med på vores tour efter nytår” sagde han glad. Jeg måbede, det havde jeg ikke lige regnet med. ”Seriøst?” udbrød jeg, ”fuck hvor er det vildt” jeg nærmest hoppede op og ned af glæde.

”De første 3 uger af touren, der skal du med” sagde han, jeg smilede kæmpestort til ham, ”årh Harry, du har gjort min fødselsdag fuldkommen perfekt” sagde jeg stille og trak ham ind i et kæmpe kram. Vi havde nærmest glemt at vi stod på en scene, foran flere tusinde mennesker.

”Hvad så turtelduer er i færdige?” kom det lige pludselig fra Niall, jeg kunne ikke lade være med at grine, den der irske accent, det lød bare sjovt, især fordi det var et stykke tid siden jeg havde set ham. Jeg rakte tung af ham, det skulle jeg så bare ikke have gjort. Jeg troede at jeg var sikret mod Niall angreb, når jeg stod på scenen, men det var Niall åbenbart fuldkommen ligeglad med. Han kom løbende og sprang op på ryggen af mig, så jeg væltede forover, heldigvis slog vi os ikke.

”Niall din bums” hvinede jeg, for han var rimelig tung at have siddende på ryggen ”du har faktisk en koncert at passe”. Han lod som om han tænkte sig om, ”jeg kan sagtens fuldføre den herfra, jeg sidder jo så godt” sagde han provokerende, jeg sukkede irriteret ”okay Niall, du har to sekunder til at flytte dig, ellers…” sagde jeg truende. ”Ellers hvad?” spurgte han, men flyttede sig så.

Jeg slog ham på skulderen og hoppede ned fra scenen, ”der vanker hævn Niall, stol på det” råbte jeg til ham. Han grinede og skyndte sig hen til de andre drenge, da tonerne fra back for you, startede.

Jeg smilede for mig selv. Det havde været en perfekt fødselsdag, sammen med mine venner, jeg tror ikke at jeg kunne ønske mig bedre venner end dem jeg havde fået efter ulykken. Godt nok havde jeg mistet en masse minder, men jeg havde også fået så mange nye.

Slut

♣♣♣

Snøft så er historien slut:( det har været super fedt at skrive på den, især fordi der er så mange der har læst den, så tusind tak for det :-) Endte historien som i havde håbet?

Det her ender nok med at være en lang takketale, men det skal der jo også være plads til;)

Tusind tak fordi i har fulgt med i min movella, det betyder vildt meget for mig, især fordi det er min første movella:-)

Så endnu engang tusind tak til jer;-) hvis i kunne lide historien, så regner jeg med snart at komme med en ny fanfiction om One Direction, den kommer til at hedde You changed my life, jeg ved dog ikke helt hvornår den udkommer, da jeg snart tager på ferie, men i kan jo holde øje hvis i har lyst;-)

-Christina<3 xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...