Words can´t bring me back - One Direction

Jeg så ikke bilen før det var for sent. For sent at komme væk.

En tragisk ulykke er skyld i at 16-årige Melanie mister hukommelsen, pressen har fulgt ivrigt med i Melanies tilstand, da ingen rent faktisk ved hvad der skete under ulykken. Ulykken har ændret hendes personlighed, den glade og smilende pige hun var før ulykken er væk. Et halvt år efter ulykken er hun stadig plaget af mareridt og glimt af hendes fortid. Da hendes forældre en dag får nok og tvinger hende til at komme ud og få et socialt liv, møder hun Danielle, som introducerer Melanie for One Direction. Men kan One Direction få Melanie til at huske og kan de komme ind bag den facade Melanie har opbygget?

45Likes
37Kommentarer
3904Visninger
AA

6. Bad or good sleep?

Melanies synsvinkel

”Danielle” sagde jeg overasket, ”hvor har du mit nummer fra?”. Jeg kunne høre hende grine i den anden ende af røret. ”Fra nettet dit fjollehoved” sagde hun. Jeg følte mig lidt dum og snoede en hårtot omkring min finger, ”nårrh” mumlede jeg bare. Hun grinede igen, men blev så alvorlig ”du kommer på fredag, gør du ikke?” spurgte hun og lød lidt nervøs. ”Jeg ved ikke rigtig” sagde jeg tøvende, ”hvem kommer?”. Så var det hendes tur til at tøve, ”Øhm, drengene kommer” sagde hun, og jeg vidste at hun mente dem fra One Direction, ”og en af mine veninder, som heder Eleanor, hun er kæreste med Louis” fortsatte hun. Det lød ikke særlig tillokkende, at skulle være sammen med to kærestepar, for så ville jeg sikkert ende med at sidde sammen med Harry, men jeg ville også virkelig gerne lære Danielle at kende.

”Pleaseee” sagde hun og trak ligesom ordet ud, ”vil du ikke nok”. Jeg sukkede ”okay, jeg kommer” overgav jeg mig. ”Jaaaah, du er en skat Melanie” sagde hun, ”vi ses i morgen”. Jeg mumlede bare et stille ”ses”. For hvad havde jeg egentlig rodet mig ud i? Jeg så på klokken og blev overasket, vi havde snakket i en halv time.

Jeg stak hovedet ind til min mor og far, som sad i vores lille stue, for at sige godnat. De sad tæt sammen, i vores lille sorte sofa, de sad og så en film, på vores næsten nye fladskærm. Der var dejlig varmt inde i stuen, for pejsen var blevet tændt. Ligesom i køkkenet hang der billeder af mig og min familie på væggene. Jeg sukkede, fordi jeg ikke kunne huske noget af det fra billederne, det fik mine forældre til at vende sig om. ”Godnat, jeg går i seng nu” mumlede jeg. Min mor smilede ”Godnat skat, hvem ringede?”, jeg tøvede lidt ”det var Danielle, det er hende jeg skal til filmaften ved” sagde jeg bare. Det fik min mors smil til at bliver endnu større og det fik også min far til at smile.

Jeg skulle til at gå ud af stuen, men min fars stemme standsede mig, ”får jeg ikke engang et godnatknus?” spurgte han og forsøgte at se såret ud. Jeg vendte mig o og gik tilbage og gav dem begge et stort knus. Det var længe siden jeg havde været inde i stuen og jeg nød at gå i det bløde, sorte tæppe. Så smuttede jeg hurtigt op af trappen og gik ind på mit værelse, men gik hurtigt ud igen, da jeg ikke kunne finde mit nattøj. Så gik jeg ind på mit eget badeværelse. Jeg så mig om, jeg kunne ikke se mit nattøj og jeg var sikker på at jeg havde lagt det på værelset, men når det ikke var der, måtte det være på badeværelset, tænkte jeg logisk.

Jeg åbnede alle de hvide skabe, selvom det ville være mærkeligt hvis det lå der. Jeg var oven i købet også ovre og kigge bag det blå forhæng ind til bruseren. Jeg blev vildt irriteret over det, så jeg fandt min lyserøde tandbørste og børstede tænder i stedet for. Lige pludselig gik det op for mig, og jeg slog mig selv i panden. For dulan da tænkte jeg, jeg havde jo lagt nattøjet til vask, fordi jeg havde svedt så meget, under mit mareridt. Jeg rullede øjne af mig selv og gik ind på mit værelse igen. Jeg gik hen til mit (elskede)skab og fandt noget rent nattøj, det var en lilla T-shirt og et par sorte gamacher.

Jeg lagde mig til at sove og faldt næsten i søvn med det samme.

Jeg gik inde i byen, helt alene. Mira skulle noget andet, hun ville ikke sige hvad og Jake kunne heller ikke. Så jeg havde besluttet mig for, bare at gøre det selv, jeg havde desperat brug for en ny jakke. Jeg gik rundt i Londons overfyldte gader og kunne ikke lade være med, at smile over turisterne, der gik rundt og så forvirrede ud eller dem der bare tog billeder hele tiden. På et tidspunkt sneg jeg mig faktisk med på et billede. Det var en ældre mand, med stort overskæg, der var ved at tage et billede af sin kone. Jeg hoppede ind bag damen og lige da han tog billedet rakte jeg tunge til kameraet. Jeg tror ikke at de så mig, så de får sig en overraskelse når de ser billedet. Det var en smuk dag, solen skinnede og der var næsten ingen vind. Jeg kunne ikke lade være med at være glad, så jeg begyndte at fløjte live while we're young, hvilket bare gjorde mig endnu mere glad. Jeg tog et par dansetrin og glædede mig til den konkurrence jeg skulle til næste weekend. Jeg besluttede mig for at tage en tur i London Eye, det var ikke så sjovt når man var alene, men alligevel, det var altid dejligt at være oppe i det store hjul, når vejret var godt.

Men lige med et forsvandt mit gode humør, da jeg så hvem der stod i køen. Mira, hun havde ikke set mig. Forståeligt nok, for hun var i gang med at slaske tunge med en fyr. Nu tænker man sikkert, ej hvor sødt. Det havde det nok også været, hvis ikke det var min kæreste hun stod og snavede. Jeg løb der over og skubbede dem fra hinanden, ”Hvad fuck har i gang i!!” skreg jeg af dem, de svarede ikke de så bare ned i jorden. ”Hvordan kunne du finde på det” råbte jeg af Jake, med tårerne løbende ned af kinderne, ”og dig Mira, hold kæft hvor er jeg skuffet over dig”. ”Tag det nu roligt, babe” sagde Jake, jeg stirrede rasende på ham ”fuck dig Jake, det her er forbi” råbte jeg og lagde tryk på det sidste ord. Jeg løb min vej, jeg skulle bare så langt væk fra London Eye som muligt. Jeg stoppede først da jeg nåede et fortov uden særlig mange mennesker. Der stoppede jeg for at tænke over tingene. Min bedste veninde var gået bag om ryggen på mig, sammen med min kæreste, jeg kunne slå mig selv. Jeg havde jo haft på fornemmelsen at noget var galt. Jeg havde bare ikke forestillet mig, at de kunne finde på sådan noget.

Jeg græd stadig, da jeg kiggede op, men jeg så ikke bilen før det var for sent. For sent at komme væk. Jeg følte mig som et rådyr, som jeg stod der fuldkommen paralyseret midt på fortovet, mens forlygterne hurtigt nærmede sig. Den sænkede ikke farten, men kørte direkte op over kantstenen, hvor jeg stod. Jeg skreg ikke da bilen ramte og alt blev sort.

Jeg satte mig skrigende op i sengen. Jeg rystede over det hele og jeg greb fat i en rød pude, og knugede den ind til brystet. Jeg havde drømt en detaljeret beskrivelse, om den dag mit liv ændrede sig. Det gjorde ondt, at tænke på, at Mira og Jake havde gjort sådan noget i mod mig. Hmm, belejligt for dem at jeg blev pløjet ned, af en bil, før jeg kunne sprede rygtet om at de ikke var til at stole på.

Harrys synsvinkel:

Jeg vågnede op til live while we're young. Det var en fed måde, at vågne til sin egen sang. Jeg satte mig op i sengen og gabte. Jeg kunne høre at drengene allerede var oppe, de havde sovet ved mig efter at vi havde været ved Danielle. Jeg kiggede rundt på mit værelse, der var lyst udenfor, hvilket fortalte mig, at jeg havde sovet længe. Der var meget lyst på mit værelse, nok fordi væggene var hvide, så lyset reflekterede i væggene. Det var lige før at lyset skar mig i øjnene. Jeg rullede ud af sengen og gik hen til min kommode, som stod lige overfor min seng, og trak det første tøj ud jeg kunne finde. Jeg forbandede mig selv, fordi jeg havde lavet værelset i sådan nogle lyse farver. Sengen var den eneste der var i mørkt træ, kommoden var i næsten hvidt træ og det samme var mit skrivebordet, gardinerne var dog alligevel blå, så der var lidt farve i værelset.

Når der var mørkt udenfor var det fint nok, med et lyst værelse. Men når solen skinnede ind, arrgh det skar i øjnene. Jeg kom til at smile, da jeg kom i tanke om, at Louis havde sagt noget lignende i en af vores video dagbøger. Smilet falmede dog hurtigt og jeg kunne mærke at dagen ville blive meget lang. Det blev som regel en lang da, når jeg startede med at beklage mig over mit værelse.

Jeg gik ud af mit værelse og smuttede ud i køkkenet til de andre. ”Godmorgen, sovetryne” sagde Louis og rodede mig i håret, han vidste at jeg var meget følsom, overfor mit hår. Jeg havde en frygtelig trang til at række tunge af ham, men lod alligevel være. Jeg så på uret og blev meget overrasket, klokken var næsten halv et. ”Hvor længe har i været oppe?” spurgte jeg og så på Liam. ”Siden klokken 11” sagde han og smilede, ”men bare rolig, vi har gemt nogle vafler til dig”, han kom over med en tallerken fuld af vafler. Jeg smilede til ham og skovle vaflerne ind.

Zayn og Louis grinede af mig, men Niall sad bare og stirrede på mig med hundeøjne. ”Nej Niall” mumlede jeg bare, da jeg godt vidste hvad han ville. ”Kom nu Harry, bare en enkel” plagede han. Jeg sukkede og gav op på forhånd, han ville alligevel ikke stoppe, med at plage, før han fik en vaffel. Jeg kastede en over til ham ”grib” sagde jeg, ”tak Harry” sagde han glad og greb vaflen, hvorefter han satte sig på en af de hvide køkkendiske, sammen med Zayn og Louis. Liam sad sammen med mig, ved mit sorte køkkenbord.

”For resten, Harry” sagde Liam og kiggede på mig, ”Danielle ringede tidligere og spurgte om vi ville til filmaften ved hende på fredag” han så spørgende på mig. Jeg nikkede tænksomt, så vidt jeg vidste, skulle jeg ikke noget fredag aften. ”Melanie og Eleanor, kommer vidst også” fortsatte Liam. Jeg spidsede ører da Melanie blev nævnt, jeg havde ikke kunnet få hende ud af hovedet, siden jeg havde mødt hende hjemme ved Danielle, dagen inden.

Det irriterede mig helt vildt, at jeg ikke kunne få hende til at smile. Fredag ville jeg få hende til at smile, lovede jeg mig selv. Jeg var ikke forelsket i hende, det bliver man ikke bare på en dag, men jeg synes at hun var interessant. ”Nogen der vil med ned i byen i dag?” spurgte jeg og så rundt på drengene. Louis rystede på hovedet ”jeg kan ikke, jeg skal være sammen med Eleanor” sagde han, ”og jeg skal være sammen med Danielle” tilsluttede Liam sig. Jeg så hen på Zayn ”så skal du vel være sammen med Perrie ikke?” spurgte jeg. Han nikkede undskyldende, jeg så hen på Niall ”er du frisk Niall, når nu de andre er blevet kæreste kedelige?” spurgte jeg og så drillende på de andre. ”Jeg er frisk” sagde Niall og smilede. Det var også længe siden vi havde lavet noget bare os to, for det meste hang vi alle fem ud sammen og så var der dengang jeg boede sammen med Louis, hvor vi selvfølgelig så hinanden hver dag.

Drengene forsvandt lige så stille, for at møde deres kærester. Til sidst var det kun mig og Niall der hang i min dejlige sofa. Den var faktisk utrolig blød og så var den i sort læder, mit fjernsyn var slukket, da ingen af os magtede at høre på dem i fjernsynet. Niall havde smækket fødderne op på mit hvide sofabord og var i gang med at spise en plade chokolade, som han havde fundet i hjørneskabet, ude i køkkenet. Eller spise er måske en pæn måde at sige det på, han proppede det nærme bare ind. Jeg havde aldrig forstået hvordan han altid bare kunne spise så meget. Jeg rystede undrende på hovedet og rejste mig fra sofaen.

”Skal vi kommer af sted?” spurgte jeg, Niall nikkede og rejste sig også. Det var begyndt at blive koldt udenfor, så det var frem med vinterjakken, huen og de varme støvler. Selvom det var koldt, var det en ufattelig flot dag, solen skinnede og der var kun meget få skyer på himmelen, men vinden var kold. Vi blev enige om at gå mod London Eye, det var altid bedst når solen skinnede.

”Hvornår har du egentlig tænkt di at få en kæreste?” spurgte jeg drillende, Niall smilede ”det ved jeg ikke, når jeg møder den rigtige, men jeg kan godt klare mig uden, jeg har jo en masse directioners” sagde han med et glimt i de blå øjne. Jeg grinede, Niall betragtede alle directioners som sine kærester. ”men du får nok kæreste på før mig” sagde Niall med et flabet smil, jeg så forvirret på ham, ”hvad mener du?” spurgte jeg og stirrede mærkeligt på mig. Han grinede af min reaktion og sagde ”jeg så godt hvordan du kiggede efter Melanie i går”, jeg rullede med øjnene ”hun er da også en pæn pige” sagde jeg og prøvede at snakke udenom, Niall hoppede bare ikke på den ”helt sikkert Harry” sagde han bare.

På vej mod London Eye skulle vi igennem trafalgar square, der er to vildt flotte springvand, hvor der er lys på om aftenen. Der plejede at være mange mennesker, men der var ikke så mange, hvilket var heldigt nok, for så var der ikke så mange til at genkende os. Men selvom vi havde været meget diskrete, med hætterne trukket ned over hovedet, var det alligevel lykkedes en fotograf at genkende os.

Vi trådte ind på den store plads og gik hen mod et af de store springvand. Lige da vi skulle til at gå forbi, blev en pige, som jeg genkendte, skubbet ned i springvandet.

Det var Melanie.

♦♦♦

Hvorfor bliver Melanie skubbet i vandet? og hvad tror i Harry vil gøre ved det?

Dukker Melanie mon op fredag aften eller får hun kolde fødder og brænder Danielle af?

♦♦♦

Tusind tak fordi i læser med, i er fantastiske, beklager at kapitlet ikke blev så langt. Jeg er rigtig glad for at der er så mange der har læst min movella. Hvis i kan lide historien må i meget gerne like og sætte på favoritlisten, det vil gøre mig rigtig glad :)

I må også meget gerne skrive en kommentar, hvis der er noget i synes jeg skal gøre bedre:)

-Christina<3 xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...