Ana- min bedste ven og værste fjende

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 mar. 2013
  • Opdateret: 3 jan. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om Jamie som er en 16 årig pige. Hun er en helt normal, og ret populær, pige. Til sidst bukker hun under for samfundets krav om at alle skal være perfekte. Hun går fra at være på toppen, til at ramme bunden- hendes eneste ven er Ana - Ana, stemmen i hendes hoved, der overbeviser hende om at hun skal være tyndere, meget tyndere.

4Likes
2Kommentarer
1255Visninger
AA

4. Første dag på gymnasiet...

Efter Jamie havde gengældt King's morgenhilsen, tog hun trappen i tre spring og havde nær stødt ind i en meget træt og forvirret far. " har du tisset i sengen min bette pige?" Gryntede han og blinkede til hende. Jamie lo og styrede ud på badeværelset hvor hun straks begyndte på makeuppen. Hun var normalt ikke en pige der brugte makeup i skolen, men det her var jo gymnasiet. Gymnasiet, 1.g - ordene lå godt i munden, ikke for tungt syntes hun. Hendes forældre havde mange gange prøvet at fortælle hende, at selvom hun karaktermæssigt lå i den gode ende, var det her ikke folkeskolen. "Du er nødt til at være klar over, at det her bliver hårdere, og jeg tænker ikke blot på lektiemængden" formanede hendes mor ofte. Hun havde sagt det igen i går, nu ville Jamie ønske at hun havde lyttet til hende. Da hun omsider var færdig med makeuppen gik hun ind og tog sit tøj på. Hun udskiftede den sorte tanktop med en, stadig sort, stumpebluse. 4 cm af hendes mave kunne man se, det ville snart vise sig at være 4 cm for meget..

Da hunlidt senere, med sommerfugle i maven og røde kinder, trådte inden for de store døre var kl. 8.50. Hun skulle møde kl. 09.00 i dag, da de andre startede med to idrætstimer, det ville man ikke byde hende på førstedagen. Snart kom rektor hen til Jamie og gav hende hånden. Kim hed han. Han viste Jamie hen til klassen, og præsenterede hende hurtigt for de andre, inden han gik. Han efterlod Jamie alene tilbage med klassen. Læreren var endnu ikke kommet, man skulle tro at de ville være mere omhyggelige med tiden her, undrede Jamie sig. Hun sendte hurtigt et blik rundt i klassen, hvad hun så var ikke hvad hun havde forestillet sig. Alle elever sad i afslappet tøj, og havde højest lidt mascara på. De mange blikke flakkede snart væk fra bogen og op på Jamie. Hun kunne se hvordan de langsomt og grundigt studerede hende, plet efter plet. Da de omsider havde set sig mætte gengældte de Jamies blik, men ingen medlidenhed eller venlighed var at spore i deres ansigter. Derimod så hun ned på en lang række ansigter, hvor øjnene udtrykkede misbilligelse og had. 

Første time var bestemt ikke sjov. Jamie blev, af biologilæreren, placeret oppe foran i klassen, og gennem begge lektioner kunne Jamie mærke blikkene brænde som nålestik ind i nakken. Da det endelig ringede ud  og biologilæreren, Kasper, spurgte hvem der måske kunne tænke sig at tage Jamie under vingerne her den første dag, strøg folk lydløst ud af lokalet. Én efter én. Til sidst stod kun én pige tilbage, hun havde kruset mørkt hår der stod som en glorie om hendes blide hjerneformede ansigt. Hun stirrede på Jamie, som synes at kunne ane et hurtigt glimt af medlidenhed, før hun også smuttede ud af lokalet. 

Jamie havde derefter forsikret Kasper om at hun sagtens selv kunne finde rundt - intet problem. Lidt skidt tilpas traskede hun hen til kantinen, købte en blåbærmuffin og en cola, og slog sig ned ved nærmeste bord. Pigerne omkring bordet begyndte at hviske. Jamie slog det hen, for det kunne da ikke være hende de hviskede om vel? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...