Ana- min bedste ven og værste fjende

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 mar. 2013
  • Opdateret: 3 jan. 2014
  • Status: Igang
Historien handler om Jamie som er en 16 årig pige. Hun er en helt normal, og ret populær, pige. Til sidst bukker hun under for samfundets krav om at alle skal være perfekte. Hun går fra at være på toppen, til at ramme bunden- hendes eneste ven er Ana - Ana, stemmen i hendes hoved, der overbeviser hende om at hun skal være tyndere, meget tyndere.

4Likes
2Kommentarer
1205Visninger
AA

7. Ana, min bedste ven og værste fjende

Jamie sukkede da vækkeuret ringede. Hun magtede virkelig ikke endnu en dag. Langsomt rystede hun den efterhånden kroniske sult af sig, og satte sig op. Hun kiggede ned af sig selv. Maven der engang var sund og formet af muskler, var nu krympet ind til ingenting. Ribbenene stak ud, og huden hang - men det så Jamie ikke. Jamie så fedt, fedt og atter fedt. Overskydende fedt, der skulle væk. 

Hun svang langsomt, men sikkert benene ud over kanten og tog tøj på. Da hun kom ned fik hun et mindre chok, King sad allerede i køkkenet, hun ventede på Jamie. Jamie var ellers begyndt at stå op en halv time tideligere og smide et par skiver brød ud, så det lignede at hun spiste lidt. Hun havde brugt den undskyldning at " der ikke er tid nok, når jeg også skal gå med Fluffy" og de sugede det til sig som svampe, alle undskyldninger og glemte madpakker - de slugte det råt. Men nu sad King dér, hun havde endda dækket op til morgenmad - 1 glas juice til hver og to chokolademadder. Jamie fik næsten tårer i øjnene da hun så hvor stor en umage King havde gjort for at smøre lige præcis så meget chokolade på som Jamie plejede at lave, og hun havde endda puttet en skefuld sukker i juicen som Jamie også plejede at foretrække. Plejede at lave... Plejede at foretrække... Et kort sekund indså Jamie hvad hun havde gang i, hun indså at hun i den grad havde svigtet King i flere måneder og for den skyld også hendes forældre. Men da talte Ana til hende for første gang, hviskede at hun gjorde det godt og at hun bare skulle blive ved. Sagde at Ana var stolt af Jamie, at King sagtens kunne klare sig - hun blev trods alt kaldt "King". Det var Ana der fik Jamie til at smide madderne og juicen ud og forklare King i et nedladende og koldt tonefald, at hun ikke var sulten. Derefter vendte Jamie ryggen til, og så aldrig tårerne der løb i lange baner ned over Kings små kinder, hun følte at hun snart ville miste Jamie. Hun kunne jo se at hun ikke var glad. Hun havde villet fortælle Jamie at hun ikke kunne klare de andres mobning mere, hun havde brug for Jamie. Aldrig havde hun følt sig så alene.

i mellemtiden var Jamie søgt ind på værelset hvor hun hulkende faldt sammen. Hun vidste allerede at Ana havde magten og at hun ville føre hende i graven, og Ana ville tage med. Hun fortrød det jo! Hun ville have hjælp, men Ana gjorde hende kold og hjerteløs. Følelsesløs. Da fandt hun kniven frem for første gang, hun nød det. Alt hendes indre smerte blev blandet op mé den fysiske. Det var ligesom syre blandet med base. Neutralt. 

Hun rev sig ud af den tåge som Ana lagde over hendes tanker, smed kniven væk, og fulgte en meget tavs King i skole. Jamie forsøgte at joke og lovede alverdens lege og puslespil når King kom hjem. Hun vidste at det ikke ville blive til noget - det var begrænset hvor meget mere hun kunne holde fanden fra døren. Men King blev muntret lidt op, og glædede sig allerede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...