Kvindemordet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 mar. 2013
  • Opdateret: 29 mar. 2013
  • Status: Igang
WIP-historie.
En ung kvinde opdager en sammenhæng mellem flere mord som foregår i hendes omegn.

1Likes
0Kommentarer
252Visninger

1. Part 1 - Jean

''Hold fingrene væk!'' min stemme runger så væggene skælver. Jeg prøver at vride mig fri af min bælte-fiksering, men remmene er strammet for hårdt. I stedet for at komme fri, kan jeg mærke hvordan de gnavende remme angriber min hud, og for hver bevægelse ryger der endnu et lag. 

''Sid nu stille frøken McLean.'' kræver psykologen, som sidder på stolen foran mig. Han vender med fronten mod mig, og jeg kan lugte hans ånde helt herover. En vammel blanding af daggammel kaffe fra en termokande og ostemadder der har ligget og svedt i en planstikmadkasse i mindst fem timer. Derudover hænger der en skarp lugt af barbersprit og gammelmandsved omkring ham. Som en aura af gammelt svin - hvilket er ganske godt ramt. 
Jeg kan se kanylerne ligge på det rullebord som sygeplejersken kommer ind med. Jeg bider endnu engang sammen, og hvæser at de skal holde sig væk. 

Psykologen rejser sig, og svinger mig en flad. Intet unormalt - når man tænker på, at jeg lige nu befinder mig på et 'hjem' for besværlige unge. Ja, hvis jeg så bare var en evnesvag idiot! Det kan man dog langtfra kalde mig. Jeg har, i en alder af blot 21 år,opnået langt mere med mit liv end nogen anden kvinde jeg har kendt til, læst om og hørt fortællinger om, har kunnet. 

''Frøken Jean..'' sukker psykologen. Hans suk er - desværre - fyldt med nydelse. Han elsker jo det her, den psykopat! 
Jeg bider sammen, ser bare tomt ud for mig - afventende. Enten vil han give mig et skud Caapi - en hallucinerende væske som normalt skal indtages oralt, men what the hell, når stodderen nu synes at det virker bedre i femdobbelt dosis og som en injektion.

 

[Ikke færdigt! Kom gerne med kommentarer!]  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...