The Only Exception | One Direction

Det er sjældent, 18-årige piger dropper ud af high school for at gøre, hvad de altid har drømt om, men det gjorde Leigh; droppede ud af high school og begyndte at arbejde hos sin far i hans tatovørforretning. Interessen kom den dag for et par år siden, hvor Leigh begyndte at tegne på sit håndled, trods hun har lovet sig selv aldrig at få en rigtig tatovering. Hendes liv er, som hun vil have det, og intet tyder på at ændre sig, da en vis Harry Styles træder ind i butikken og hendes liv - men hvad hvis alt ændrer sig?

474Likes
1240Kommentarer
45848Visninger
AA

9. 8 / Harry

Gårsdagens begivenheder sad stadig som tatoveret i mit baghoved, som jeg sad der med resten af drengene hjemme hos Zayn. Åbenbart var det også ret tydeligt, at jeg var i godt humør, for flere gange skævede de til mig med et undrende blik.

Louis blev den, der brød stilheden og ryddede de mange spørgsmålstegn, der hang i luften. ”Hvorfor så glad i dag?”

”Jeg var på date med Leigh i går.” Det kildede helt på tungen at sige ’date’, for det var ikke bare noget med, jeg havde hængt ud med hende. Jeg havde været på date med hende. Leigh.

”Ikke noget under, du så ligner en lalleglad idiot,” sagde Louis forbløffet. ”Jeg er faktisk ret overrasket over, at hun ikke brændte dig af. Hun virker ikke just begejstret for dig, når vi dukker op i butikken.”

”Selvfølgelig ville hun da ikke brænde mig af,” fnøs jeg. ”Faktisk sagde hun ja til at gentage succesen.”

”Wow,” mumlede Louis endnu mere chokeret end før. ”Du må da virkelig have fejet benene under hende, Romeo. Det havde jeg godt nok ikke lige forventet.”

”Okay, vent lige lidt,” brød Liam ind. ”Hvem er denne Leigh? Hvad i al verden er vi andre gået glip af?”

Først da gik det op for mig, de faktisk slet ikke havde hørt noget om Leigh. Louis havde jo heller ikke vidst noget om min interesse for hende, før han var øjenvidne til mit forsøg på at invitere hende ud.

”Leigh er en pige, som arbejder nede i tatovørforretningen der ved Londons midte,” forklarede Louis. ”og Harry er vist faldet lidt pladask for hende.”

”Hvordan ser hun ud?” Denne gang var det Zayn, der spurgte med nysgerrigheden lysende ud af sine øjne.

”Hun er blond,” startede jeg ud med. ”og hun er lavere end mig, men helt klart over 165 centimeter. Så har hun nogle øjne, der har samme farve som havet, og ellers er hun ret spinkelt opbygget.”

”Og hun er goth,” tilføjede Louis og kiggede på mig med et løftet øjenbryn, som om det var den vigtigste detalje, hvilket det måske også var, men det var nu ikke noget, der berørte mig synderligt meget.

”Goth?” gentog Zayn med et forbløffet udtryk i ansigtet. ”Den havde jeg sgu ikke set komme. Jeg vidste ikke, du var til den type piger, Haz.”

”Jeg har da ikke en type,” svarede jeg trodsigt og slog ud med armene.

”Du har kun datet blondiner,” indskød Louis, og de andre drenge nikkede straks som et tegn på, de var enige, hvilket fik mig til at rulle med øjnene.

”Og var de ikke også alle blåøjede?” fortsatte Niall grinende.

”Det er tilfældigt,” forsvarede jeg mig selv, men drengene lo fortsat, imens jeg begyndte at føle mig mere og mere ubehageligt til mode.

”Men ja – emneskift!” sagde Louis og klappede hænderne sammen. ”Hvordan er hende Leigh så som person? Jeg går ud fra, hun vel er anderledes, end hun er i butikken, for hvis hun opfører sig så afvisende overfor dig, som hun gør i butikken, så fatter jeg altså ikke, hvad du ser i hende.”

”Jeg tror, hun er dybere end det,” svarer jeg tænksomt. ”Hun virker ret kold og hårdført, når man snakker med hende uden helt at kende hende, men jeg synes, at jo mere man snakker med hende, desto mere når man helt ind til den kærlige side af hende. Jeg ville ikke kalde det en facade, men hun har det med at skubbe folk væk med vilje med sin attitude, og det tror jeg, hun er godt klar over.”

”Hvad lavede I så i går på den date der?” spurgte Liam.

”Vi var ude og spise på en restaurant,” svarede jeg, og et ukontrolleret smil havde taget plads på mit ansigt. ”Det var virkelig hyggeligt!”

”Hvad snakkede I om?”

”Alt muligt – bare hvad der faldt os ind,” svarede jeg. ”Jeg havde troet, der ville være mindst ét akavet øjeblik, men det var der overraskende ikke. Jeg nød virkelig hendes selskab.”

”Jamen det er da godt,” smilede Zayn. ”Tillykke, mand!”

”Tak, tror jeg nok,” svarede jeg og gengældte smilet. ”Men vi er nu ikke et officielt par. Vi har jo kun været på én date.”

”Som hun gerne vil gentage,” tilføjede Louis og løftede og sænkede øjenbrynene med et kækt smil. ”Det virker da som om, at I kommer meget godt ud af det med hinanden.”

”Jeg ved ikke, hvad det er, der er med hende, men ja – hun skiller sig bare så meget ud fra andre.” Jeg rystede smilende på hovedet. ”Hun er virkelig unik. One of a kind.

”Hvornår skal I så ud igen?” spurgte Louis nysgerrigt og lagde hovedet på skrå.

”Jeg ved det ikke helt,” svarede jeg. ”Det har vi ikke rigtigt aftalt, men jeg håber da, det bliver snart.”

”Hvad tror du egentlig, fansene siger til alt det her? De har vel sikkert set nogle billeder af jer sammen, hvis I var ude sammen i går, og hvis jeg ikke tager meget fejl, kan nogle af dem altså godt finde på at være ret fordømmende,” sagde Liam med øjenbrynene bekymret trukket sammen. ”Har du snakket med Leigh om … ja, det med at blive set sammen med os? Okay, det lød mærkeligt, men du ved vel, hvad jeg mener.”

”Ja, jeg fatter, hvad du mener,” nikkede jeg. ”Men nej. Det ville være lidt mærkeligt taget i betragtningen af, at vi jo ikke er sammen helt rigtigt. Faktisk tror jeg, Leigh ville blive småirriteret over, hvis jeg bragte det på banen, for hun er vist ikke den største fan af, at man bare binder sig så hurtigt.”

”Det kan man vist roligt sige,” mumlede Louis lavmælt, og jeg stirrede lidt undrende på ham, så han skyndte sig at forklare. ”Jo, altså – hun tror vist ikke så meget på det med at være så forgabt i nogen, at man bare ikke tror, forholdet kan gå galt. I hvert fald er det tydeligt, hun har en del imod tatoveringer, der binder.”

Inden i mit hoved erindrede jeg den samtale, Louis og Leigh havde haft om taleboble-tatoveringen. Korrekt nok havde hun ikke virket alt for begejstret for den.

”Jeg gad vide, om der mon er en grund til, hun er så bange for at binde sig til andre og rent faktisk komme til at holde af nogen,” spekulerede jeg med spidset mund. ”Det kan være, hun har oplevet et eller andet traumatisk i sin barndom – hvem ved?”

”Det kan godt være,” nikkede Zayn. ”Der må vel være en grund til, hun blev emo.”

”Ej, gider I lige stoppe med al den snak om goths og emoer?” fnøs jeg og daskede Zayn på skulderen, så vi alle brød ud i latter. ”Bare lige så I ved det, så er ordet ’emo’ altså en forkortelse for ordet ’emotional’.”

”Hvem har fortalt dig det?” spurgte Niall med et drillende blik. ”Leigh?”

”Måske,” svarede jeg en anelse modvilligt.

”I må virkelig være blevet tætte, siden hun indvier dig i hele hendes goth-verden – fortæller hun også, hvordan man bedst kan lægge sin sorte neglelak?” jokede Louis, og jeg himlede med øjnene. Så typisk ham at fjolle sådan rundt – faktisk var det typisk dem alle. Hver gang en af os havde noget for en pige, plejede vi at drille personen. Vi blev jo aldrig oprigtigt vrede over det, for vi var alle klar over, det bare var for sjov.

”Den er god med jer, drenge. Men Leigh er altså virkelig sød, når man lærer hende at kende. Nok virker hun lidt afvisende til at starte med, men jeg tror også, at I ville kunne lide hende, hvis I mødte hende. Hun gør virkelig lidt af et indtryk på folk.”

”Hm, hvorfor inviterer du hende så ikke herover næste gang, I skal på date? Vi vil da gerne hilse på hende,” foreslog Niall optimistisk, men jeg besvarede straks med et kraftigt hovedryst.

”Nej, aldrig i livet,” udbrød jeg med store øjne. ”Jeg kan kun forestille mig, hvor akavet det ville være. Leigh ville sikkert føle sig som et eller andet dyr i zoologisk have. Jeg er ret sikker på, I ville skræmme hende væk.”

”Os? Skræmme hende væk? Hvis nogen skulle skræmme hende væk, ville det da være dig med din optimisme efter at komme på date med hende!” svarede Louis, inden han vendte sig mod de andre drenge. ”I skulle have set ham. Han lignede en eller anden fortabt hundehvalp, da hun til at starte med svarede nej.”

”Vel gjorde jeg så,” modsagde jeg fornærmet. ”Kan vi lige skifte emne? Det her er altså som at snakke med sin far eller sådan noget om en pige, og det er begyndt at blive lidt latterligt og ikke mindst akavet!”

”Vi er da bare interesserede i dit kærlighedsliv, Romeo,” gav Louis igen, og jeg kom med en tsk-lyd.

”Stop så med at kalde mig Romeo,” beordrede jeg, og selvom jeg prøvede på at virke irriteret, så trak jeg alligevel let i smilebåndet, fordi det nu alligevel var en anelse morsomt at blive drillet med alt det her med Leigh. Det gjorde kun mine følelser for hende mere officielle og bekræftede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...