The Only Exception | One Direction

Det er sjældent, 18-årige piger dropper ud af high school for at gøre, hvad de altid har drømt om, men det gjorde Leigh; droppede ud af high school og begyndte at arbejde hos sin far i hans tatovørforretning. Interessen kom den dag for et par år siden, hvor Leigh begyndte at tegne på sit håndled, trods hun har lovet sig selv aldrig at få en rigtig tatovering. Hendes liv er, som hun vil have det, og intet tyder på at ændre sig, da en vis Harry Styles træder ind i butikken og hendes liv - men hvad hvis alt ændrer sig?

474Likes
1241Kommentarer
46376Visninger
AA

8. 7 / Leigh

En date med Harry var ikke just, hvad jeg havde lyst til denne lørdag aften, men jeg gjorde det, fordi jeg havde lovet Harry det. Jeg havde lovet Harry det, fordi jeg gjorde det for Olivers skyld. Det var i hvert fald det, jeg prøvede at overbevise mig selv om. 
Mine sorte bukser sad stramt om mine blege, slanke ben. Jeg havde en hvid kortærmet trøje på, der var en smule gennemsigtig, så selvom jeg tog en hvid BH på, så kunne man stadig se forskellen på min bare, blege hud og den hvide BH. Det var i og for sig ligegyldigt, og jeg var ligeglad.
Min tunge, mørke sminke sad, som den plejede, og mit lyse, lange hår hang langs min krop. Klokken var omkring fem minutter i syv, og Harry ville hente mig syv. Jeg havde ingen anelse om, hvorfor han dog i alverden ville på en date med mig, men jeg havde ikke tid til at tænke over det, da alle mine tanker var ovre på den mærkelige følelse af nervøsitet, der boblede i mit blod.
Jeg var ikke spændt på det her. Jeg kendte ikke Harry og vidste ikke, om jeg overhovedet havde lyst til at kende ham, men jeg var alligevel nervøs. Måske var det hans type. Min type og hans type klingede aldrig godt sammen, fordi lige meget hvad, man sagde, ville hans type altid være bedre end min type, og det kunne jeg ikke benægte. Sådan var det.
Det ringede på døren. Lyden var så høj, at den nåede helt igennem min lukkede dør og overdøvede min høje musik, som jeg så måtte skrue ned for. Mine bare tæer lod jeg glide ned i mine sorte vans, inden jeg løb ned ad trapperne og greb ud efter min læderjakke, som jeg svang om skuldrene, mens jeg fik mast mig forbi min far og nåede hen til døren før ham.
"Ved du, hvem det er?" spurgte han overrasket, og jeg vendte mig mod ham. Jeg nikkede og slikkede mig let om mine sorte læber for at sikre mig, at den var tørret. Det værste var at drikke fra et glas, og der derefter sad spor af sorte læber. 
"Så, hvem er det?" spurgte min far i fuldstændig samme toneleje, som han havde haft i det andet spørgsmål, han stillede mig, og jeg sukkede let, inden jeg vendte mig mod døren og lod min finger køre langs træets mønstre. "Det er en dreng, som jeg er kommet til at love at tage på date med for en andens skyld," sagde jeg lavt.
Min far svarede ikke, og da jeg kunne høre skridt, gik jeg udfra, at han bare havde nikket og så bevæget sig hen imod hans lille, duftende hule i stuen. Jeg åbnede døren med et suk og lukkede den efter mig, men jeg blev mødt af Harry og hans knyttede hånd lige foran mit hoved.
"Så du vælger at sige goddag til mig ved at smadre mig i ansigtet?" spurgte jeg, og jeg kunne se, hvordan han  rødmede og langsomt sænkede sin hånd, inden han kiggede op på mig og rettede sig op, så han viste, han var højere end mig. "Jeg ville bare banke på igen, men så..." startede han ud, men jeg nikkede bare og afbrød dermed hans snak.
Jeg hoppede ned fra trappen stærkt efterfulgt af Harry. Jeg kunne godt mærke, han fandt stilheden ubehagelig, så efter at have indåndet den friske luft og nydt den sene aftensol, kiggede jeg over på Harry, der stoppede op ved hans egen bil. 
"Hvad skal vi i dag?" spurgte jeg og prøvede at lyde så uinteresseret som muligt. Jeg kiggede ikke direkte på Harry, for siden han hele tiden prøvede at fange mit blik, fandt jeg det ubehageligt at kigge på ham. Øjenkontakt var en mærkelig ting. Harry svarede ikke til at starte med, men lidt efter tog han sig sammen og svarede kort, inden han satte sig ind i bilen. "Restaurant."
Jeg havde på fornemmelsen, det var sådan, det føltes at få et svar fra mig. Kort og ligeglad. Jeg kunne ikke lyve og måtte være ærlig og sige, at det gjorde lidt ondt, og man følte sig lidt latterlig, som man stod der, men jeg så ingen grund til at svare venligt, hvis jeg ikke så personen som en ven.

Det ville ikke være unormalt, hvis Harry greb om min hofte og lod hele min verden blive fyldt med kun hans duft for så at føre mig ind i restauranten, men jeg havde på fornemmelsen, han ikke turde. Noget i mig havde bare sådan lyst til, at han ville gøre det, så jeg kunne mærke, hvordan det føltes, og hvordan jeg ville reagere for det.
Harry var dog herre nok til at holde den moderne, hvide dør op for mig og lade mig træde ind i den smukke, nye restaurant, der dog var alt for lys og hvid til min smag. Solen skinnede igennem de brede, store vinduer, der udgjorde det meste af væggen, og jeg kunne derfor sige mig selv, at denne restaurant mest var til om sommeren; om vinteren ville det være alt for koldt.
"Harry Styles?" 
En mandlig tjener klædt i hvidt kom gående hen mod os, og Harry nikkede til ham. Tjeneren pegede i nærheden af et hvidt, rundt bor, der stod tættest op ad et af de brede vinduer, og der var fri udsigt ud til den smukke forårsaften, hvor aftensolen afspejlede sig i de så vandpytter, der lå hen overalt.
"Jeg vil være her om et øjeblik med menukort til jer," smilede tjeneren stramt, og han nærmest bukkede, som var vi kongelige, da han forlod os. Harry ville trække min stol ud, det vidste jeg, men jeg satte mig bare selv på den og viftede med hånden af ham. Da han bare stod og stirrede overrasket på mig, kiggede jeg op på ham med et løftet øjenbryn. "Skal jeg trække din stol ud for dig?" spurgte jeg og lagde tryk på din.
Harry fik et smil på læben, inden han ivrigt rystede på hovedet og satte sig ned på sin stol og hev den ind til bordet, i det tjeneren kom og gav os hver to menukort i rød, der skillede sig ret meget ud for den ellers meget hvide stil, men jeg kunne godt lide det. Hvis det også havde været hvid, havde det trods alt været en smile uhyggeligt.
Harry begyndte at grine, som han læste i menukortet, og jeg rynkede brynene og kiggede i menukortet. Var titlerne sjove, siden Harry grinede? Men efter et stykke tids kiggen i menukortet efter sjove titler, og jeg ingen kunne finde, gik det op for mig, at Harry grinede af mig, så jeg kiggede op med et halvfornærmet blik, og Harrys grin blev tykkere.
"Gud, hvor er du sød."

Jeg ville ikke indrømme det, men jeg havde det hyggeligt. Det virkede underligt, at jeg faktisk havde det sjovt, når vi egentlig ikke snakkede sammen på den måde, men Harry fortalte om hans familie, og hans snakke kørte altid langt ud. Jeg troede, han havde følelsen af, at jeg ikke lyttede, når jeg bare sad og stirrede ned i min mad, (Som nu var skiftet ud med en spist dessert) men det gjorde jeg, og jeg lyttede grundigt.
"Kan vi bede om en regning?" spurgte Harry den samme mandlige tjener i hvidt tøj, som vi havde haft hele aftenen, og han gjorde det samme, som han havde gjort hele dagen: bukkede på sådan en mærkelig måde, og jeg følte mig helt kongelig hver gang.
Jeg klemte øjnene lidt i og pegede forsigtigt i retning af tjeneren. "Har vi en krone på hovedet, siden han bukker for os hele tiden?" spurgte jeg forsigtigt, og Harry kiggede på mig og grinede lidt, men da tjeneren kom med regningen, døde hans grin lidt ud, og han fik hurtigt betalt.
Jeg trak stolen ud, der let knirkede mod det rene gulv, og jeg skubbede den hurtigt ind igen, inden jeg hev min jakke på og stak hænderne i lommen for at vente på den krølhårede, pæne dreng, der stod foran mig og kæmpede med at få sin jakke på, der desuden var alt for varm til denne årstid.
Harry lagde an til at gå, og jeg fulgte efter ham. Det var faktisk lidt af en befrielse, da vi trådte udenfor. Det føltes, som om jeg var blevet sluppet fri fra et plastikhelvede, og jeg indåndede den friske luft, mens jeg nærmest dansende fulgte efter Harry. Jeg hev en pakke cigaretter op og tændte en, mens jeg tog et sug og nød kulturen.
Harry skævede mod min cigaret og pegede på den. "Normalt ville jeg bestemt sige, at du skulle stoppe med at ryge, men det virker, som om det passer for godt til dig," mumlede han, og selvom det helt sikkert var mærkeligt sagt, kunne jeg ikke få mig selv til at stirre underligt på ham. Det var sødt sagt på en måde, og ved hans sidste sætning viste han også, at han bekymrede sig om mig.
"Men jeg synes nu stadig, du skulle skære ned. Du er for speciel til at dø ung."

"Mhm, tak for i dag, Harry," mumlede jeg stille, da han havde fulgt mig op til døren. Harrys hænder var i hans lomme, og jeg slikkede mig forsigtigt om de sorte læber, og jeg fik kæmpet et lille smil frem på mine læber, men kun kort. Så løftede Harry blikket og kiggede mig i øjnene. "Det var så lidt," mumlede han stille igen, og jeg sank en klump, som han trådte et skridt ned fra trappen.
Jeg blev stående op ad den kølige dør, indtil han var helt henne ved det store monstrum af en bil, han havde, og jeg snøftede lidt, som kulden ramte min næse. Jeg fik et stort chok, som hans stemme, der halvråbte for at fange min opmærksomhed, og det lykkedes.
"Kunne du muligvis," han trak vejret og sank en klump, "have lyst til at gentage det her? Hvor det ikke er for Olivers skyld?" spurgte han, og jeg trak lidt på smilebåndet, men kunne ikke få mig selv til at smile foran ham af en eller anden grund. Det var, som om jeg skulle virke, som den person, alle troede, jeg var overfor ham også.
Jeg endte dog med et enkelt svag. Et nik. Det var også nok for Harry, for han fik et stort smil på læben, og jeg skulle virkelig kæmpe for ikke at smile lige så stort som ham, bare fordi hans glæde og smil smittede. Han nærmest hoppede ind i bilen, og jeg kunne se, hvordan hans mund bevægede sig, som om han råbte inde i bilen, da han tændte for motoren og kørte af sted.
Først da han var mange meter væk, vendte jeg mig om og smilede ind i døren. Jeg trak vejret dybt, men det gjorde blot mit smil endnu større, og selv da jeg trådte ind i huset, og min far drillede mig om noget kærlighedspladder, smilede jeg endnu
.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...