The Only Exception | One Direction

Det er sjældent, 18-årige piger dropper ud af high school for at gøre, hvad de altid har drømt om, men det gjorde Leigh; droppede ud af high school og begyndte at arbejde hos sin far i hans tatovørforretning. Interessen kom den dag for et par år siden, hvor Leigh begyndte at tegne på sit håndled, trods hun har lovet sig selv aldrig at få en rigtig tatovering. Hendes liv er, som hun vil have det, og intet tyder på at ændre sig, da en vis Harry Styles træder ind i butikken og hendes liv - men hvad hvis alt ændrer sig?

474Likes
1240Kommentarer
46265Visninger
AA

2. 1 / Leigh

Den duft, der var i butikken, var jeg efterhånden vant til, men det var, som om at den slog benene væk under mig, hver gang jeg trådte ind i butikken alligevel. Jeg kunne ikke beskrive duften. Det ville være for kompliceret: Præcis ligesom med lyden, der konstant var herinde. Den lave brummen; snakken fra ethvert hjørne; hulken og grinen. De ting kunne ikke beskrives som en ting.
Klokken over døren ringede og gav mig den information, at en kunde var trådt ind i butikken, og jeg pustede ud, inden jeg lod mine blege hænder glide hen over mine slanke ben, der var iført et par stramme, sorte bukser.
Jeg trådte ud i butikken. Min far var i fuld gang med at tatovere en høj, skaldet mand med muskler, men de så bare så falske ud, at jeg ville vædde halvdelen af min krop på, at han bare havde taget en masse steroider. Han havde tatoveringer over hele sin krop, og selv hans skaldede isse var dækket af tatoveringer. Det ville ikke overraske mig, hvis hans lem havde en tatovering.
Jeg strøg mit lyse, rodede hår om bag øret. Jeg sendte mig selv et koldt blik i spejlet, der var ovre ved siden af døren. Mine blå øjne var indrammet af mørk make-up, men den så bare mere vild ud, end den plejede. Det skyldtes, at jeg vågnede for sent op i morges, (og efterhånden var det blevet en dårlig vane at glemme at fjerne make-up, inden jeg gik i seng) så jeg orkede ikke at fjerne min gamle make-up helt. I stedet friskede jeg den bare op med mascara og fjernede det værste med en vatpind.
Jeg stak mine hænder i lommen i mine bukser, trods der næsten ingen plads var. To piger stod og grinede nervøst, og jeg fik et smil på læben ved synet af dem. Deres duft og udseende skreg af, at de gjorde det her imod deres forældre. Jeg fandt det sjovt, hvor anderledes folk der fandtes. Min far nærmest opfordrede mig til at få en tatovering, og deres forældre truede dem sikkert med at blive smidt på gaden, hvis de fik en.
"Hej," sagde jeg smilende, "hvad kunne I tænke jer?"
Den brunhårede af de to piger var også den højeste. Hun kiggede med et overbevisende smil på mig og et sæt hvide tænder, og jeg gættede allerede der på, at hendes forældre var tandlæger begge to og forventede, at hun blev en tandlæge ligesom dem. Hun ville sikkert hellere være sanger, model eller skuespiller, men det ville hun aldrig blive.
"Jeg skal ikke have nogen tatovering," fnes hun og kastede med sit brune hår, så hun afslørede nogle tydelige kraveben og skarpe skuldre. Hun kiggede direkte på mig med sine mandelformede øjne og lige, lange næse. Hendes læber samledes langsomt, og jeg trak mine ord i mig: Hun kunne sagtens blive model.
Den brunhårede pige hev fat i sin rødhårede, blege og fregnede veninde frem mod disken. Den rødhårede piges grønne øjne flakkede nervøst, inden hun prøvede at smile lige så overbevisende. Den brunhårede pige lagde sin skarpe hage mod den rødhårede piges skulder. "Men det skal hun," fnes hun stille.
"Okay," smilede jeg forsigtigt og rettede endnu en gang på mit hår. Jeg kiggede hen mod min far, der stadig sad med stereoidemandens ryg, så det måtte blive mig. Jeg hev min grå hættetrøje lidt op i ærmet, så jeg fik øje på tegningerne på min hånd og håndled, der fint og lige faldt ned. Man kunne se rester af de gamle tegninger, og det så en smule rodet ud med de nye, optegnede tegninger. Så kiggede jeg op på de to piger. "I kan vente lige der et øjeblik, så kommer jeg."

 

 

Hun hulkede, da nålen ramte hendes hud. Det var ikke så avanceret en tatovering, for det handlede egentlig bare om at lave den lige. Hendes familie var kristen, og det var hun selvfølgelig også selv, så hvad var det mest åbenlyse at få tatoveret? Et kors.
Nålen var på hendes overarm. Havde det været mig, der skulle have en tatovering, uden at mine forældre måtte vide det, havde jeg virkelig ikke valgt skulderen. Jeg havde valgt over anklen eller i den stil. Men nu var det ikke mig. Det var den blege, fregnede, rødhårede og skrøbelige, kristne pige foran mig, der duftede sødt af jordbær.
Den brummende lyd fortsatte hele tiden, og det gjorde mig beroliget. Jeg tog fat i noget papir og tørrede af på hendes skylder, da jeg havde tegnet den første linje. Pigens hulkeri var endeløst, men jeg var vant til at folk sad og nærmest skreg, mens jeg tatoverede dem, så det var ingenting.
Pigen holdt sin veninde i hånden, der nærmest så ud, som om det gjorde mere ondt på hende, end det gjorde på hendes veninde. Den anden linje blev lige tegnet op, og jeg tog nålen væk fra hendes hud og tørrede af med papiret igen. Jeg kiggede tilfreds på det, inden jeg smilede overbevisende til pigen, der drejede hovedet, da den brummende lyd forsvandt.
Hun havde tårer i øjenkrogen. "Er det overstået?" spurgte hun med en lav, nervøs, rystende stemme. Hun var på randen til at græde, så jeg fnes lidt og nikkede så. Det fik både hendes veninde og hende til at grine. Veninden satte hurtigt fokus mod den nu tatoverede skulder. De grinede begge to og pegede på den og smilede så stort til hinanden.

 

 

"Far, jeg går lige ned og køber nogle smøger," brummede jeg lavt, og han kiggede over på mig. Hans rodede brune hår sad mere rodet end normalt, og det fik ham til at se både ældre og yngre ud på samme tid. Der gik dog ikke lang tid, før han nikkede, og jeg greb ud efter min cowboy jakke og gik udenfor i den kølige, friske luft. Solen var gemt halvt bag skyerne, så den var ikke så skarp igen.
Mine hænder fandt vej til min lomme, hvor min cigaretpakke, hvor der desværre kun var én cigaret tilbage i, lå. Jeg greb fat om pakken og hev cigaretten ud, inden jeg smed pakken ud i den nærmeste, beskidte og overfyldte skraldespand. Min lighter var i min bukselomme, og jeg fik hurtigt ild i min cigaret, og jeg sugede ind og pustede ud.
En sort, stor bil kørte forbi mig og stoppede for rødt, da jeg skulle over forgængerovergangen. Jeg kunne ikke dy mig, og jeg kiggede ind ad forruden, men kunne ikke rigtig se andet end en ung fyr med et par Rayban-solbriller, og når jeg kiggede på sæderne og bilens ydre, tænkte jeg, at han intet problem med penge havde.
Da jeg var nået frem til den konklusion, satte jeg det lange ben foran og fortsatte over vejen. Som jeg satte min fod på fortovet, skiftede den fra grøn til rød, og jeg rodede en smule i mit lyse hår, inden jeg nåede hen til den nærmeste kiosk, hvor jeg slukkede min cigaret og smed den på jorden, inden jeg skubbede døren op og trådte ind med et tavst suk.
Jeg satte direkte kurs mod disken, men en stemme bag mig, der lavt og spørgende sagde mit navn, fik mig til at vende mig om og kigge lige ud og frem på en dreng, jeg aldrig havde troet, jeg skulle se igen. Derfor rynkede jeg også brynene, men fik hurtigt et smil på læben og trådte frem mod ham.
"Matt?" sagde jeg og skulle til at give ham et kram af gammel vane, men jeg trådte hurtigt tilbage og kløede mig akavet i håret, mens jeg bed mig i læben. Hans markerede kæbe gik af led, og han sukkede kort og rodede sig i sit brune hår, inden han tvang et smil frem. Vores dramatiske brud på vores forhold havde haft påvirkning på vores opførsel overfor hinanden.
"Så," mumlede han, inden han beordrede sin stemme til at få mere kraft, "hvordan går det? Med dig og med butikken og med din far."
Jeg smilede og lagde armene om mig selv, da døren blev åbnet, og en ny kunde trådte ind. Det var koldt om mine arme. Jeg nikkede forsigtigt. "Det går helt okay," smilede jeg, selvom det egentlig var løgn. Butikken og min far gik helt okay, men med mig var jeg usikker, for jeg var forvirret over alting og følte mig aldrig helt til stede eller glad.
"Hvad med dig?" endte jeg så med at spørge efter et godt stykke tids stilhed, og Matt kastede den vandflaske, han havde i sinde at købe, op i luften og greb den så igen, inden han sendte mig et overbevisende smil, der fortalte mig, at selvom det var svært at snakke med mig med alle de følelser gemt i overalt i hjørnerne, så var han kommet så godt som videre. "Rigtig godt," smilede han, "Jeg tror aldrig, jeg har haft det bedre."
Selvom det ikke var meningen, ramte den mig hårdt. Hvis han havde det bedst nu, hvad så når vi var sammen? Det virkede underligt, og jeg blev nysgerrig efter at vide, hvad de lavede i skolen, og hvordan det gik, men jeg nikkede bare. "Der var godt," sagde jeg kort og efterlod en akavet stemning, som jeg selv valgte at lade ligge.
"Men jeg skal også tilbage i butikken snart, så jeg må videre," startede jeg ud, og han nikkede og løftede akavet hånden. "Det var, øhm, go-," startede han ud, men jeg afbrød ham. "Lad være, hvis du ikke mener det," sagde jeg forsigtigt og smilede til Matt, der stoppede uden at overraske mig.
Jeg vendte om mod disken og smilede forsigtigt til manden bag disken og fortalte ham, hvilke smøger jeg ville have, og jeg smilede, da han rakte mig dem og hev nogle sedler op ad lommen og gav ham, hvad han forlangte. Jeg tog fat om min cigaretpakke, og jeg hørte Matts kommentar, da jeg var på vej ud af døren, men jeg nøjes med at smile til ham, inden jeg gik ud.
"Jeg havde håbet, du var stoppet med at ryge, Leigh."

 

 

Jeg smed min jakke. Jeg havde efterladt min cigaretter i jakkelommen, men jeg måtte ikke ryge herinde heller, så det var ligegyldigt. Jeg rettede på mit hår, inden jeg gik ud ved disken og lænede mig dovent op af den. Her var så ufattelig varmt herinde i forhold til udenfor, og jeg fik helt lyst til at gå udenfor, men da lyden af klokken, der ringede to gange, da personen trådte ind, rettede jeg mig op og droppede tanken om at gå udenfor.
En dyb, hæs stemme lød efterfulgt af en lidt lysere med et gennemskærende og smittende grin, og jeg løftede hovedet, mens min kæbe langsomt faldt ned på disken, og mine øjne faldt ud af hovedet på mig. Jeg sank en klump og gøs lidt. Ikke nok med at det var drengen med solbrillerne i den dyre bil og hans ven, så var det også to drenge, alle i England kendte: Harry Styles og Louis Tomlinson.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...