Graven

År 1370 f.kr.

Deres fingre gled ind i hinanden, næsten smeltede sammen. De troede begge at dette kunne vare for evigt.
At de kunne drømme forevigt.

Men lige meget hvor gerne man vil blive ved med at drømme, så vågner man.
Og de to ville vågne langt før de troede det.

Høvdingens ældste datter og bronzestøberens søns, forhold bliver ikke taget godt imod. I nogen af familierne.
Og dårlig modtagelse bliver til vrede.
Vrede bliver til Had.

Og had har en tendens til at blive til mord. (coveret er lavet af Pasta)

8Likes
16Kommentarer
1370Visninger
AA

3. Prolog

 

De vidste begge to at de ikke burde være der, men alligevel havde de ikke kunne blive væk. De vidste begge to at det aldrig ville gå. En høvdingedatter og en støbersvend? Det var en umulig drøm, men alligevel drømte de begge to.

Hun var høvdingens ældste datter og det forventedes af hende at hun giftede sig med en af landsbyens købmandssønner. Hun drømte om at stikke af fra det hele.

Han var bronzestøberens lærling og søn og burde tage til takke med en af de jævne piger. Han drømte om at stikke af fra det hele.

Nu sad de begge to på en græsgrøn eng få hundrede meter udenfor landsbyen. Deres fingre var flettet ind i hinanden, imens de sad og drømte om at drømmen skulle blive til virkelighed.

At de kunne være et andet sted.

Sammen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...