Graven

År 1370 f.kr.

Deres fingre gled ind i hinanden, næsten smeltede sammen. De troede begge at dette kunne vare for evigt.
At de kunne drømme forevigt.

Men lige meget hvor gerne man vil blive ved med at drømme, så vågner man.
Og de to ville vågne langt før de troede det.

Høvdingens ældste datter og bronzestøberens søns, forhold bliver ikke taget godt imod. I nogen af familierne.
Og dårlig modtagelse bliver til vrede.
Vrede bliver til Had.

Og had har en tendens til at blive til mord. (coveret er lavet af Pasta)

8Likes
16Kommentarer
1388Visninger
AA

14. Epilog

De havde brændt den lille pige. Høvdingens yngste datter. Først havde de givet hende en drik af beroligende urter. Så havde de skåret halsen over på hende og brændt hende.

Lysia var væk.

De havde lagt hendes knogler i en lille bylt. Det havde taget syv mænd en uge at udhule egestammen. Nu lå den på den bare jord tæt ved storhøj. Nogen kvinder havde brygget mjød så også hun ikke ville tørste på sin vej tilbage til solen. Ved siden af mjøden lagde de en æske af lindebark. Hvis man åbnede den ville man finde en syl og et hårnet. De havde svøbt den døde pige i et koskind, ingen havde gjort modstand da nogle mænd havde slagtet høvdingens største ko, de lagde hende forsigtigt ned i kisten og dækkede hende med et tæppe af uld. Ved hendes fødder havde de lagt den brændte pige.

Der havde ikke været et øje tørt da hun var blevet valgt som offer. Men ingen havde gjort noget.

Da de hellige danse var overståede trådte Brika frem med en lille hvid blomst i hånden. Hun lagde den forsigtig på kistens kant.

Låget blev løftet op og lagt på. Og maste den lille røllike. Til sidst havde de åbne højen og båret kisten derind.

Da graven var blevet dækket til fandt Brika sine søstre. Hun omfavnede tvillingerne og hviskede: ”Elyn passer på os nu.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...