Gaden Vi Kom Fra

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2013
  • Opdateret: 29 mar. 2013
  • Status: Igang
teater /musical manuskript, dog uden sangene.
hvis du følger med i min bog Ukendt en døds historie, vil du allerede kende en af personerne, Joe. det er på baggrund af dette stykke af min søster fik mig til at begynde på Ukendt. vil klart anbefale at læse begge.

1Likes
1Kommentarer
746Visninger
AA

19. 2. akt 8. scene

Villads, Nadia og Tristan lægger sidste hånd på hytten. Villads står med en arm omkring Nadia mens Tristan hænger brættet med Simons navn op over døren. De ligner en lykkelig familie og er godt på vej til at starte nyt liv. Tristan kommer hen til de andre og de kigger et øjeblik på deres nye hjem.

TRISTAN

Jeg sagde jo at vi kunne bygge det igen.

VILLADS

ja, du havde ret.

NADIA

 Griner af dem. Nu mangler vi bare penge til mad og tøj.

Villads og Tristan kigger på hinanden.

TRISTAN

Kender du nogle steder vi kan skaffe et job, Villads?

VILLADS

Vi kunne sælge vores knive, og tømreren spurte mig faktisk om jeg kunne bruge et job.

JOE

Det job få du ikke brug for, der hvor du skal hen.

Joe kommer ind på scenen han har en kniv i hånden. Villads, Nadia og Tristan vender sig om.

TRISTAN

Hvad vil du Joe?

Tristan træder frem mod ham.

JOE

Hvad jeg vil, det siger da sig selv, kære bror. Du siger at du ikke er min bror, men du kan aldrig fornægte de bånd der binder os sammen, som jeg har sagt det før vil jeg have min bror tilbage, og dræbe ham der tog min bror fra mig.

TRISTAN

Villads tog ikke din bror fra dig. Din egen galskab skiltet din bror fra dig, du kan ikke bebrejde Villads eller nogle andre, end dig selv. Du er forrykt.

JOE

Jeg bad ikke om din mening, Tristan. Træd til side, det er Villads jeg ville have fat i.

TRISTAN

Du kan ikke komme forbi mig, for så må du tage din brors liv, og det har du selv sagt af du ikke kan.

VILLADS

Træd til side Tristan.  Hvis han ønsker at konfrontere mig, skal han få lov.

Villads trækker en kniv frem og går frem mod Joe. Tristan går ind foran ham.

TRISTAN

Villads, stop. Der er ingen grund til at ty til våben.

JOE

Du hørte hvad han sagde, bror. Træd til side.

Joe træder længer ind på scenen.

TRISTAN

Er du sikker Villads?

VILLADS

Ja, jeg er sikker, hvis det er hvad der skal til for at I kan værre i fred, så er det hvad jeg gør.

Nadia løber over til Villads og lægger armene omkring ham.

NADIA

Du må ikke, Villads.

Villads lægger kniven væk og vender sig om og tager Nadias hoved i sine hænder.

VILLADS

Nadia se på mig. Jeg elsker dig, mere end noget andet, og jeg er glad for at jeg har mødt dig, men jeg har mistet så meget, Simon, den familie jeg aldrig har kendt og den hytte der har været mit hjem så længe jeg har levet, hvis jeg ikke kan beskytte hvad jeg nu har fået, dig og Tristan. Jeg ønsker kun at I kan leve i fred, med eller uden mig, I er det eneste der betyder noget.

Nadia græder og knuger Villads tæt ind til sig.

JOE

Sikke en rørene tale, man får næsten helt ondt inden i. Hvorfor mon? Nå jo det ved jeg godt, fordi jeg selv har mistet noget meget værdifuldt, min bror, DU tog min bror fra mig!

Villads og Nadia skilles, og Villads vender sig igen om mod Joe han trækker kniven frem igen. Tristan gå til side og stiller sig ved Nadia.

VILLADS

Du kender ikke til at miste, Joe. Din bror lever stadig, han stå lige der, peger på Tristan, men du ser det ikke, for din galskab har gjort dig blind.

JOE

Har du tænkt dig at tale dig fra alt. Jeg er på ingen måde blind. Jeg ser klart og tydeligt, jeg ser en verden af forræderi og svigt, jeg ser en tyv, der stjæl noget der var mere være end alle verdens rigdomme. For han stjæl min bror, det eneste jeg havde i denne verden. Er jeg gal, måske lidt, men hvad betyder det om jeg er gal eller ej, så længe du lever vil jeg aldrig få fred, du siger jeg er gal, det sagde banden også, de trodsede mig, det kostede dem livet, jeg dræbte dem en efter en. Den eneste der har noget at miste er dig, jeg har mistet alt. I kan kalde mig gal, så meget I vil, jeg er ligeglad.

Joe går rundt om Villads mens han snakker. Til sidst angriber han Villads afviger hans angreb, og angriber selv. Sådan forsætter det indtil at Villads afvæbner Joe, han holder kniven mod hans strube.

JOE

Dræb mig, hvis dit sande ansigt, vis hvilken morder og broder tyv du virkelig er.

Villads fjerner kniven fra hans strube og går et skridt baglæns.

VILLADS

Hvorfor skulle jeg dræbe dig? Jeg er nok en tyv, men jeg er ingen morder. Behold dit liv, og vend tilbage hvor du kom fra. Men hvis du nogen siden vender tilbage igen, skal du vide af jeg beskytter mine venner med mit liv.

Villads vender sig for at gå over til de andre, da Joe trækker en ny kniv frem fra sin jakke og springer ud efter Villads, Tristan ser det og springer ind i mellem, med rammes af kniven han falder om på ryggen på jorden, Joe stiger på sin bror, på sine hænder og på kniven i hans hånd.

VILLADS

TRISTAN!

Villads falder på knæ ved siden af Tristan.

TRISTAN

Jeg er ked af det, Villads. Pas godt på Nadia. Jeg tog den kniv der var tiltænkt dig. Du skal ikke hævne mig. Lad ikke Simons eller vores kampe være spildte, skab en fremtid af betydning. Du og Nadia må leve længe, livet er ingen dans på roser. Vi mister glæder, men vi få lige så mange glæder tilbage. (Han kigger på Joe.) Bror, din galskab gjorde dig blind, men jeg håber af du nu kan se klart igen, jeg bebrejder dig intet. Du kæmpede blot for den du holdt af, jeg er ked af at det måtte ende sådan. Jeg undskylder at jeg fornægtet vores broderskab. Du var stadig min bror og er det stadig, lev vel min bror.

Tristan døre med et smil trist smil. Nadia kommer hen til Villads og sætter sig på knæ ved siden af ham, hun begraver ansigtet i hans jakke.  Joe vakler og falder på knæ fremme på scenen, alt andet går i frys. Der er kun lys på Joe. Han hæver kniven, han stadig har i hånden.

JOE

Min bror, nu ser jeg klart, nu ser jeg at jeg aldrig mistede dig. Men da jeg nu mistede dig var jeg selv skyld der i. Nu ser jeg det bånd du bandt til din ven, den ven jeg ville dræbe, jeg ser nu hvor misundelig jeg har været. Sig mig bror, hvorfor skulle du dø, før jeg så det. Med denne kniv dræbte jeg min bror. Det eneste jeg havde i denne verden. Hvad har jeg nu tilbage at leve for, jeg er broder løs, skyldig i manges ufortjente dø, jeg fortjener ikke at leve i denne verden, ej mere, ej nogen siden. Kære bror vi vil snart ses igen i døden, jeg kommer til dig. I denne verden efterlader jeg ingen i sorg, for hvem vil sørge over mig. Jeg anerkender at du havde ret, kære bror. Jeg undskylder over for dig og Villads og alle de liv jeg tog i min galskab.

Han stikker kniven i sit eget hjerte og falder død om. Der kommer lys på hele scenen igen. Villads og Nadia sider over for hinanden. Villads holder Nadias hænder i sine.

NADIA

Som brødre blev de født og som brødre døde de. Nu er de sammen i døden. Døden er både trist og smuk. Men to brødre der sammen går i døden er det smukkeste.  Uden hinanden kunne ingen af dem leve. Og derfor måttet de gå i døden sammen, som brødre. Gid de må leve evigt i døden. Gid de må få det liv de fortjente.

VILLADS

Det er som Simon sagde før han døde: en må dø før en ny historie kan begynde, da Simon døde, begyndte vores historie, din, Tristans og min, men nu er Tristan død, så må en ny historie begynde for dig og mig. Hvem ved, hverken du eller jeg. Det ved kun gaden vi kom fra.

Nadia og Villads omfavner hinanden.

Sang 7 (en mulig slut sang om en ny begyndelse, kan fjernes)

Fremkaldelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...