Gaden Vi Kom Fra

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2013
  • Opdateret: 29 mar. 2013
  • Status: Igang
teater /musical manuskript, dog uden sangene.
hvis du følger med i min bog Ukendt en døds historie, vil du allerede kende en af personerne, Joe. det er på baggrund af dette stykke af min søster fik mig til at begynde på Ukendt. vil klart anbefale at læse begge.

1Likes
1Kommentarer
747Visninger
AA

4. 1. akt 3. scene

En lille stue i en lille hytte med Simon (45 år nu) køres ind på scenen.  I stuen er der ikke andet end et bord og to lave stole. Væggene er af træ. Der ligger en stak hø i et hjørne, der bruges som seng. Simon trækker sin jakke tætter sammen om sig og hoster. Han er bleg og syg.

SIMON

¨host¨ Hvor bliver han af. ¨host¨                                                                                                           

Døren går op og Villads kommer ind med en pose i hånden han går over til Simon. Han smider en pose ved døren

VILLADS

Da er hunde koldt der ude Simon.  Jeg tog noget med. (Han nikker mod døren, mens han slår armene rundt om sig. Vender sig mod Simon, denne hoster igen). Er du sulten?

SIMON

Lidt, hvad fik du, min dreng?

VILLADS

Lidt brød og andet godt fra bageren, men så blev jeg opdaget. (han sider sig på en af stolene og smækker benene op). Jeg stak af, jeg var dem for snedig.

SIMON

Du må passe på bedre på, Villads. Du er blevet for uforsigtig på det sidste, livet på denne vej er ikke let, min dreng. (Simon hoster igen).

Villads rejser sig og går over til ham. Han ser bekymret ud og knæler ved Simons side.

VILLADS

Undskyld Simon. (han bøjer nakken og tager Simons hånd). Du har ikke fået det bedre, vel. Jeg finder et tæppe til dig næste gang.

Simon ryster på hovedet og hoster.

VILLADS

Hvis jeg ikke gøre det så overlever du ikke vinteren, Simon.

SIMON

Villads, hør. (hoster) et tæppe er spil af tid at skaffe, min dreng, selv med et tæppe vil jeg ikke leve længe, det vil bare forlænge mine lidelser, tro mig, du er snart alene her. Men du er ung og raske, du skal nok klare dig. (hoster).

VILLADS

Men… (han tøver).  Er der slet ikke noget jeg kan gøre?

SIMON

Nej, ser du, der er noget der styrer hele verden, og det noget styre alle vore skæbner. Jeg har for længe siden indset af min skæbne ikke byder mig at lever meget længer. Hvorfor, det ved jeg ikke, med jeg ved at, (hoster) det har en forbindelse til din skæbne, af jeg går bort, vil åbne veje for dig, veje du selv må finde og vælge, sådan hænger verden bare sammen, en må dø for at give muligheder til en anden. (hoster) Der er så mange ting jeg ville have ønsket at jeg havde gjort anderledes, men så havde vi måske ikke været her i dag, så havde jeg måske ikke fundet dig, måske ville du slet ikke have været i live. (hoster) Høre på mig min dreng, hvad der er sket er sket og står ikke til at ændre, men fremtiden er ikke sket endnu og kan stadig skabes, min fremtid er klar, men du har masser af tid i nu, (hoster) du må ud og leve dit eget liv og skabe din egen vej, og følge den.

Begge er stille i lang tid, til at Villads rejser sig og gå over og henter posen med brødet, han deler brødet i to.

VILLADS

Kan du side ved bordet og spise eller vil du hellere blive siddende.

SIMON (hoster).

Villads giver Simon den ene del af brødet og sætter sig på stolen tættes på Simon, han spiser ikke hele sin del af brødet og giver resten til Simon. Simon ryster på hovedet og rakker den tilbage.

SIMON

Du har mere brug for det end mig

Villads tager ikke i mod brødet.

VILLADS

Jeg er ikke mere sulten, og du skal samle kræfter, Simon.

Simon ryster på hovedet men spiser det alligevel. Simon lægger sig ned og sover lyset skrifter og scenen bliver mørk, Villads går ud af scenen og der skiftes kulisse, og Simon forlader også scenen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...