That Power! (Justin Bieber er ikke kendt. Redigeret udgave.)

Justin Drew Bieber på 19 år, er en typisk bad-ass type. Han bor i New York og er rimelig tæt på at blive smidt ud af sin lejlighed, fordi han ikke ejer en rød reje. Et job som dj, ser dog ud til at redde Justin på kanten, og pludseligt flokkes pigerne om ham og pludseligt bliver Justins liv præget af sex, stoffer og druk i lange baner. En aften, hvor Justin står og får orden og styr på de plader der skal spilles til natten, bemærker han pludselig en ret smuk pige, som skal starte arbejde som bartender i natklubben, som han selv arbejder i. Hvad sker der, når der pludseligt opstår følelser mellem ham og pigen? Vil hun kunne acceptere Justins heftige livsstil? Vil Justin ændre de usunde vaner han ellers havde vænnet sig til og hvad sker der den aften Will.I.Am kommer og skal optræde og overtaler Justin til at synge med? Vil alt ændre sig?

273Likes
325Kommentarer
256493Visninger
AA

14. Ustyrlige følelser!

Dinas synsvinkel:

Jeg stod chokeret og så på den brunhårede fyr med den smadrede sprutflaske i hånden. Justin lå og jamrede sig af smerte på gulvet i pulten.

"Er du okay?", spurgte fyren mig. Jeg nikkede og så mig chokeret omkring. Ingen i lokalet havde opdaget vores lille optrin før.

"Er du helt sikker?", spurgte han yderligere. Jeg nikkede og rettede min bh på plads. Min top var revet i stykker, så samlede den på mærkværdig vis med en knude foran lige under brysterne. 

"Vi må hellere hjælpe Justin. Han kan ikke ligge her!", sagde jeg højt tæt på fyren, som jeg faktisk genkendte. Jeg havde serveret for ham tidligere.

Fyren nikkede, "Jeg er enig. Har I et sted, hvor han kan komme hen?!", spurgte fyren yderligere. Jeg nikkede og sammen tog vi fat under hver arm på Justin og løftede ham op fra gulvet. Jeg opdagede, at Justin blødte lidt fra baghovedet, så det skulle klart undersøges med det samme. 

Vi bar ham hele vejen ud i zigzag bevægelser mellem alle de dansende gæster ud til baglokalet. Vi fik sammen sat ham på én af kontorstolene i lokalet.

"Mmmhggkkll...", mumlede Justin usammenhængende. Jeg så på fyren der stod på den anden side af Justin.

"Bliver du lige ved Justin, så henter jeg lige førstehjælpskassen frem.", sagde jeg lettere forvirret. Chokket over det Justin havde gjort før havde endnu ikke lagt sig helt for mig. Fyren nikkede. 

Jeg forlod drengene et øjeblik og begav mig ud på personaletoilettet og fandt førstehjælpskassen, et vandfad og fyldte vand i det, tog et lille håndklæde og bar det ind i personalerummet. Jeg gispede lettere, da jeg blev mødt af en meget forvirret Martin stående ved siden af Justin og fyren. 

"Hvad foregår her?", spurgte Martin med et mærkeligt udtryk i ansigtet. Jeg sukkede hårdt. Jeg ville ikke risikere, at Justin blev fyret, da jeg vidste hvor meget det betød for ham, at han havde et arbejde, da han ingen midler havde at leve for. Så nu optrådte frk. Sød frem i mig igen, trods Justins ubehagelige opførsel over for mig. 

"Han kom ud for et uheld. Han slog hovedet ind i væggen ved pulten.", svarede jeg lettere nervøst. Fyren så måbende på mig og jeg forstod ham godt. Martin så mærkeligt på mig. 

"Aha! Dina, der flød glasskår fra en tom sprutflaske i Justins pult!", svarede Martin undrende. Jeg sukkede. Hvordan skulle jeg undgå, at Justin fik en fyreseddel? Jeg lagde mærke til, at Justin så ret fortumlet ud og begav mig til at vride kluden op i vandfadet og duppede og vaskede Justins baghoved. 

"Nå?", spurgte Martin yderligere, mens jeg forsigtigt vaskede Justin. Justin var så fortumlet, at han begyndte at grine og mumlede stadigt nærmest usammenhængende.

Han lagde armene omkring mit liv, mens han puttede sig ind mod min barm, "Åh Dina.. Djjuu æær såå daaajliii..", nærmest sang han mumlende. Der var ingen tvivl om, at Justin var i sit kærlige hjørne lige nu. Han var fortumlet så det battede!

Martin så på mig indgående. "Øh? Han må være faldet ind i flasken?", svarede jeg med små-nervøs stemme.

Martin nikkede med et falsk smil, der tydeligt indikerede, at ikke troede på min søforklaring, men han lod det vidst være for nu.

"Få ham på skadestuen. Det ser ud til, at han må syes med nogle sting.", svarede Martin. Jeg nikkede og Martin forlod os. Han havde ikke virket tilfreds med situationen, men Justin mumlede svært usammenhængende og han blødte fra baghovedet, så det var da klart, at han måtte en tur på skadestuen. 

Jeg duppede ham tør i baghovedet og kunne godt mærke skår der sad fast i hans hovedbund, så jeg bandt hans hoved ind så godt jeg kunne.

"Skal jeg ringe efter en taxi?", spurgte fyren.

Jeg smilte og rystede på hovedet, "Det behøves ikke. Jeg har bil og har ikke drukket andet end sodavand og energidrikke her i nat.", svarede jeg stille. Fyren nikkede. Han var lettere beruset. 

"Skal jeg tage med jer?", spurgte han.

Jeg smilte, "Det behøver du ikke. Gå du bare ind til dine venner igen.", svarede jeg med et roligt smil.

Fyren smilte akavet, "De er alligevel så stive, at de ikke aner hvad de foretager sig. Jeg vil virkelig gerne hjælpe. Jeg synes Justin er en flink fyr og jeg har det bare så dårligt med at jeg slog ham med flasken, men jeg kunne jo se, at du var i knibe, såeh..", forklarede fyren. Jeg nikkede. 

"Tak, du må godt følge med. Det er virkelig pænt af dig.", svarede jeg med et smil.

Han nikkede og jeg gik over og tog min egen og Justins jakker fra knagerne af. Jeg hjalp læderjakken på Justin, der manglede sin lange hvide tanktop. Så jeg gav ham jakken på, for han ikke skulle fryse. Jeg tog min egen jakke på, tog min taske og sammen hjalp fyren og jeg Justin ud mod min bil. Alt var mørkt og larm fra mennesker og musik bragede ud fra fronten af bygningen. 

Vi fik hjulpet Justin ind foran på passagersædet og jeg spændte ham fast. Fyren satte sig bagi.

Jeg kiggede tilbage på ham, "Er du okay?", spurgte jeg.

Fyren nikkede, "Det er Dina du hedder ikke?", spurgte han, mens jeg drejede ud mod vejen. Jeg nikkede.

"Ja, og du er?", spurgte jeg ved at kigge få sekunder i bakspejlet, så fyren og jeg så hinanden. Han smilte. 

"Jeg er Chaz Somers.", svarede han. Jeg nikkede med et smil.

"Hyggeligt, at møde dig Chaz. Du virker til at være en flink fyr. Kender du Justin personligt?", spurgte jeg lettere nysgerrigt, mens jeg koncentrerede mig om kørslen. Justin begyndte pludseligt at grine og jeg så hurtigt, at hans øjne bare kørte rundt i hovedet på ham. 

"Ååårh Dinaaaa.. Djjuu æær miiin drøøøømmepiiiii'e!", nærmest sang han. Jeg sukkede. Jeg kunne slet ikke tage ham seriøst. Han var seriøst i en helt anden verden. I det mindste, var han ikke skræmmende som før han fik flasken i hovedet af Chaz. Chaz grinte lidt over Justin og jeg kunne heller ikke holde masken. Kæft det var sørgeligt, det her. 

"Nej, jeg og Justin har først mødtes tidligere på aftenen, da Justin stadigt var til at tage seriøs!", grinte Chaz smørret. Jeg nikkede med et lille smil.

"Er I kærester?", spurgte Chaz pludseligt efter få minutters stilhed. Jeg smilte svagt og rystede på hovedet. 

"Nej, vi er bare kolleger og Justin er min underbo.", svarede jeg lettere køligt. Chaz nikkede med et stramt smil.

"Det virker nu ellers som om, der er mere imellem jer?", spurgte han yderligere. Jeg smilte for mig selv. 

"Nej, det tror jeg ikke, der er.", svarede jeg lavt og så hen på Justin, der var holdt op med at grine. Han så bare alvorligt på mig. Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle takle det blik, så jeg ignorerede det og fortsatte min kørsel mod hospitalet...

~

Justins synsvinkel:

Jeg vågnede med den værste hovedpine. Blev blændet af solens stråler og vendte mit hoved væk fra vinduet. Jeg bemærkede, at jeg slet ikke lå i min egen seng?

"Hvor er jeg henne?", mumlede jeg og opdagede nu, hvor jeg var. Jeg lå jo i Dinas seng. Hvad pokker havde jeg lavet? Jeg kunne ikke se Dina nogen steder. 

Jeg rejste mig o med besvær, og kunne høre stemmer bag den lukkede dør. Jeg følte mig pænt øm i baghovedet og tog mig ømmende på det. Fik et chok over, at mærke en lettere bule med nogle ujævnheder i. Var det sting? Jeg fjernede hurtigt hånden igen og steg ud af Dinas seng. Jeg opdagede, at jeg kun havde boksershorts på. 

Jeg tænkte ikke så meget over det, så begav mig hen mod døren og åbnede lagsomt. Jeg kunne høre Dina grine med en anden fyr. Jeg fik pludseligt den nagende følelse i maven igen. Jeg åbnede døren helt og så Dina sidde i sofaen med en brunhåret fyr, hvor de var helt væk i hinandens samtale. 

Dina så mig først og hun stilte sit kaffekrus på sofabordet.

Hun smilte stort, "Justin, du er vågnet!", udbrød hun med et stort smil. Jeg smilte svagt og den anden fyr vendte sig om og jeg så ham rigtigt. Han virkede da en anelse bekendt, men kunne ikke rigtigt finde ud af hvor fra? 

Dina rejste sig og hun tog fleecetæppet og gik hen og lagde det over mine skuldre. Jeg følte en knude snøre sig sammen i min mave over det følsomme blik hun havde i øjnene. "Sæt dig ned Justin. Er du sulten?", spurgte hun forsigtigt, mens jeg satte mig ved siden af fyren.

Han smilte, "Går det bedre Justin?", spurgte han. Jeg nikkede. Forstod ikke helt hvem han var? Jeg så op på Dina og smilte.

"Jo, jeg er nok lidt sulten.", svarede jeg lettere forvirret. Hun nikkede og begav sig hen i køkkenet. Jeg kunne dårligt huske, hvad der var sket tidligere?

Fyren smilte svagt til mig, "Hvordan går det med hovedet?", spurgte han. Jeg smilte svagt. 

"Jeg er pænt øm i baghovedet. Ved nogle af jer hvad jeg har været ude for? Jeg kan kun huske tilbage til en to stykker i nat.", spurgte jeg lettere forvirret.

Fyren grinte pludseligt, "Kan du seriøst ikke huske noget?", spurgte han yderligere. Jeg så mærkeligt på ham.

"Um, nej. Jeg husker intet efter to tiden i nat.", svarede jeg bestemt. For jeg kunne virkelig ikke huske noget. Ikke andet end jeg måske gik lidt for meget amok på mit stash, jeg havde i min lomme. Ren selvmedlidenhed fordi Dina frøs mig sådan ude. 

Dina kom med en tallerkenfuld kold pastasalat med tun. Det så nu meget lækkert ud. Hun smilte svagt og satte sig over ved siden af fyren igen og drak videre af sin kaffe.

"Kan du slet ikke huske noget, Justin?", spurgte Dina med et undrende blik.

Jeg rystede roligt på hovedet, "Intet shaw... Jeg mener Dina.", svarede jeg nervøst. Jeg huskede udmærket hvad hun havde sagt til mig i aftes, at hun ikke ville have at jeg skulle kalde hende de kælenavne jeg ellers havde givet hende. Hun smilte svagt og stilte hendes kop på bordet igen. 

Jeg spiste løs af pastasalaten. Den var virkelig god.

"Hmm, så husker du vel slet ikke hvordan du har opført dig over for mig?", spurgte hun yderligere og hun fik min opmærksomhed. Fyren sad med med et svagt smil. 

"Kender jeg dig?", spurgte jeg ham undrende med et løftet øjenbryn.

Han grinte, "Tja, vi har hilst på hinanden i aftes. Jeg er Chaz Somers.", svarede han og vi gav hinanden hånden.

"Justin Bieber.", svarede jeg kort.

Chaz nikkede, "Det ved jeg.", grinte han svagt. Jeg trak på smilebåndet. 

"Nå ja, du er da ham, der hellere ville høre Will.I.Am end Selena Gomez?", grinte jeg.

Chaz nikkede, "Jeps, det er mig!", svarede Chaz med et kækt grin. Jeg rettede min opmærksomhed over på Dina også. 

"Hvad har jeg gjort galt i nat, Dina?", spurgte jeg forsigtigt, mens jeg førte endnu en mundfuld pastasalat i mig.

Hun trak på skuldrene, "Det skal du ikke tænke på, Justin. Spis bare videre.", svarede hun og hun rejste sig pludseligt.

"Jeg går i bad! Jeg føler mig temmelig ulækker. Kan I to hygge jer så længe?", spurgte hun. Jeg nikkede med et smil og kunne pludseligt ikke fjerne tankerne om hendes nøgenhed. Hun var virkelig smuk og perfekt. Bare tanken om, da vi var i seng sammen i går, gav mig en masse sommerfugle i min mave. 

Dina lukkede døren til soveværelset og så var Chaz og jeg alene i stuen. Det var lidt underligt, at han også var her. Hvorfor var han her? Ikke fordi jeg havde noget imod ham, men havde han og Dina noget kørende? Jeg blev færdig med min pastasalat og stilte tallerkenen på sofabordet. 

"Hvor kender du Dina fra?", spurgte jeg pludseligt.

Chaz smilte, "Vi mødtes jo i natklubben. Jeg hjalp hende.", svarede han roligt med et lille smil.

Jeg undrede mig lidt, "Hjalp hende med hvad?", spurgte jeg yderligere.

Chaz sukkede svagt., "Ja altså Justin, du opførte dig pludseligt temmelig groft. Du nærmest voldtog Dina i DJ-pulten i nat.", forklarede han.

Jeg blev lettere chokeret, "Voldtog?", spurgte jeg målløs. Chaz nikkede. 

"Jeg opdagede jeres lille kontrovers og jeg hørte, at hun græd og bad dig om at stoppe, men du overhørte hende bare og du fortsatte med at befamle hende temmelig groft. Så jeg så ingen udvej end, at jeg opdagede en tom sprutflaske på et forladt bord og så smadrede jeg flasken i baghovedet på dig, så du faldt om. Jeg beklager virkelig, Justin, men jeg gjorde det for at hjælpe hende.", forklarede Chaz alvorligt. 

Jeg troede ikke mine egne ører. Havde jeg virkelig opført mig så dumt og groft over for hende? Jeg huskede intet af det, men jeg fik virkelig dårlig samvittighed over min grumme opførsel.

"Det kan jeg slet ikke huske, Chaz. Hvor må hun hade mig lige nu...", mumlede jeg med selvlede over mig selv. Jeg mærkede et par klap på min skulder.

"Tag det roligt, Justin. Sket er sket og du husker intet af det, så mon ikke hun tilgiver dig?", spurgte han. Jeg kunne virkelig godt forstå, hvis hun slet ikke ville kunne tilgive mig i sidste ende. Det var ikke nogen fed tanke. 

"Nå men, jeg tror jeg smutter. Jeg skal hjem og ordne mig. Jeg skal til familiefødselsdag. Wee..", sagde Chaz pludseligt og rejste sig.

Jeg nikkede med et lille smil, "Ses vi igen?", spurgte jeg med et smil.

Han gav mig et håndklask, "Helt sikkert, Justin. Vi ringes ved. Jeg og Dina har udvekslet numre, så det skulle ikke blive så besværligt.", svarede han. Jeg nikkede og følte endnu en nagende følelse i maven over det han sagde.

"Stop den jalousi, Justin!", tænkte jeg irriteret. 

Jeg fulgte Chaz ud af hoveddøren. Han smilte og begav sig roligt ned ad trappen. "Hils Dina!", sagde han højt.

"Skal jeg nok, Chaz. Vi ses!", svarede jeg og lukkede døren til igen. 

Jeg begav mig hen i sofaen igen og lagde fleecetæppet over mig. Jeg følte mig bare så godt tilpas hjemme hos Dina, så jeg greb ud efter fjernbetjeningen og tændte for tv'et. Hendes store fladskærm på 50 tommer var bare idéel for mit vedkommende. 

Jeg lå og zappede lidt og endte på en random naturkanal, da Dina pludselig stod et stykke foran tv'et kun iført morgenkåbe. Hun så ikke ligefrem glad ud, men heller ikke sur ud. 

"Justin, kan vi snakke?", spurgte hun stille. Jeg nikkede og skruede ned for lyden på tv'et. Hun satte sig ved fodenden fra mig af. Jeg satte mig lettere oprejst og fulgte hver en bevægelse fra hende. 

"Dina, du må altså undskylde min grove opførsel i nat..", sagde jeg stille.

Hun så måbende på mig, "Kan du huske det?!", spurgte hun olmt.

Jeg rystede på hovedet, "Nej, Chaz fortalte mig det hele, mens du var i bad..", svarede jeg stille. Hun nikkede stille og så et øjeblik ned i skødet på sig selv. 

"Jeg forstår godt, hvis du hader mig mere end noget andet?", tilføjede jeg stille og jeg rykkede mig rigtigt op at sidde ved siden af hende, så fleecetæppet røg fra mine skuldre. Hun begyndte at snøfte og jeg så flere tårer rende ned ad hendes kinder. Det gjorde ondt på mig, at se hende græde på den måde. Jeg lagde armene om hende i et kærligt kram. 

"Undskyld virkelig! Jeg ved ikke hvorfor jeg reagerede sådan som jeg gjorde? Jeg ved bare, at jeg fortryder, at jeg har opført mig sådan over for dig...", sagde jeg nærmest hviskende ved hendes øre. Hun hulkede og nikkede i knuset og kort efter mærkede jeg, at hun lagde armene om mig. Selv om hun var drøn ked af det jeg havde udsat hende for, og at jeg havde en kæmpe knude i maven over min dårlige samvittighed, så fandt jeg det dejligt, at sidde med hende sådan. Det gav på en måde en særlig varm følelse i kroppen. Jeg vidste ikke hvor længe vi sad i hinandens arme, men jeg følte at jeg måtte gøre alt godt igen. 

Jeg kunne ikke modstå fristelsen, så jeg begyndte stille, at kysse hende blidt på hendes hals og det virkede ikke til, at hun protesterede. Jeg mærkede, at hun selv begyndte at kysse mig stille og pludseligt slap vi og så hinanden i øjnene. 

"Jeg ville aldrig kunne finde på, at gøre dig fortræd, baby!..", sagde jeg stille. Hendes tårer rendte stadigt stille ned ad hendes kinder. Hun omfavnede straks min nakke og jeg følte en stor lykkerus i kroppen, da jeg endelig smagte hendes læber og tunge. Vi kunne slet ikke slippe hinanden og jeg følte bare ikke, at jeg kunne kontrollere mine indebrændte følelser for hende. 

Denne følelse havde jeg ikke engang for hende i går, da vi havde ligget i sengen og hyggede os. Vi slap hinandens tungekys. Jeg så hende lige i øjnene.

"Tag mig...", hviskede hun hæst. Jeg smilte svagt og nikkede. Jeg rejste mig og løftede hende op i brudeform og bar hende ind i soveværelset og lagde hende i sengen. 

Vi havde intens øjenkontakt og jeg følte bare inderst, at dette var alt andet end bare sex. Jeg vidste ikke hvad der gik af mig, men hun gav mig en masse følelser, som jeg aldrig havde oplevet før. 

Jeg betragtede hende stille, mens jeg forsigtigt åbnede hendes morgenkåbe. Jeg blev lettere overrasket over, at hun faktisk slet ikke havde noget på inden under. Var det et tilfælde?

Jeg lagde mig oven på hende og fandt hendes dejlige mund igen. Jeg kunne begrave mig i hende, så dejlig var hun. Jeg lod mine hænder gå på opdagelse på hende og straks mærkede jeg hendes hænder kærtegne min krop. Jeg ville rent ud sagt skide på, at hun var jomfru. Jeg tænkte kun på at give hende nydelse...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...