That Power! (Justin Bieber er ikke kendt. Redigeret udgave.)

Justin Drew Bieber på 19 år, er en typisk bad-ass type. Han bor i New York og er rimelig tæt på at blive smidt ud af sin lejlighed, fordi han ikke ejer en rød reje. Et job som dj, ser dog ud til at redde Justin på kanten, og pludseligt flokkes pigerne om ham og pludseligt bliver Justins liv præget af sex, stoffer og druk i lange baner. En aften, hvor Justin står og får orden og styr på de plader der skal spilles til natten, bemærker han pludselig en ret smuk pige, som skal starte arbejde som bartender i natklubben, som han selv arbejder i. Hvad sker der, når der pludseligt opstår følelser mellem ham og pigen? Vil hun kunne acceptere Justins heftige livsstil? Vil Justin ændre de usunde vaner han ellers havde vænnet sig til og hvad sker der den aften Will.I.Am kommer og skal optræde og overtaler Justin til at synge med? Vil alt ændre sig?

275Likes
323Kommentarer
261738Visninger
AA

8. Små misforståelser og flirts!

Dinas synsvinkel:

"Du kan stå her ved mig og Peaches, Dina!", udbrød Gabriella med et venligt smil. Jeg nikkede med et stort smil. Klubben var vildt stor og de tre danserinder, der stod og varmede op, var ret sexede med deres danse. Jeg tror seriøst ikke jeg ville kunne danse sådan? Men nu var jeg ligesom også mere interesseret i at stå bag i baren. Jeg viste hvad jeg kunne med de forskellige drinks.

"Du er sgu da dygtig nok!", sagde en okay lækker blond fyr til mig, så jeg så hen på ham med et fnis.

Han blinkede kækt, "Jeg er Ryan. Jeg er også bartender her!", sagde han yderligere med et charmerende smil.

Jeg rødmede lidt og rakte hånden frem mod ham for at hilse på ham, "Jeg er Dina.", præsenterede jeg med et stort smil. Jeg lod mærke til at han gav mig elevator-looket.

"Du er sgu helt okay!", svarede han med et flabet smil. Jeg rødmede endnu mere.

"Hmm tak, tror jeg nok?", grinte jeg forlegent.

Pludseligt blev min opmærksomhed på Ryan afbrudt af min nye chef Martin, der godt nok havde hævet stemmen lidt over for en stakkels fyr, jeg ikke kunne se ordenligt på grund af den dunkle belysning.

"Justin, du er kraftedeme lige startet i går. Så går det fandeme ikke at komme for sent allerede i dag!", udbrød Martin i en høj og irriteret toneleje, så ingen af os her i baren eller for den sags skyld i resten af natklubben gik glip af Martins højrystede stemme.

"Ja jeg beklager sgu virkelig! Det skal ikke ske igen. Jeg lover det!", svarede fyren, der åbenbart hed Justin.

"Godt så, så skal du også sørge for at holde den kørende ligesom i går nat. Kan du klare den udfordring?", svarede Martin med en knap så irriteret toneleje.

"Jeps Martin! Du kan stole på mig!", svarede Justin med et grin efter sig.

Justin og Martin klappede hinanden på skulderne og Martin gik mod sit kontor.

"Hvem er det?", spurgte jeg lavt.

Ryan smilte hen til mig, "Det sgu vores nye dj Justin. Han startede i går aftes. Han er sgu en kammerat.", svarede Ryan kækt.

Justin gik op i dj-pulten og begyndte at ordne sine plader, så det ud til. Han var tydeligvis ret optaget i sit foretagende. Jeg kunne desværre ikke rigtigt se hans ansigt, men jeg mødte ham vel nok lige pludseligt, så jeg kunne få hilst på denne dj?

Jeg gik i gang med at afrydde alle de prøvedrinks jeg før havde disket op med. Så da jeg stod under de små spotlys i baren, så fornemmede jeg at Justin kiggede over på mig, selv om jeg ikke kunne se hans ansigt ordenligt. Han virkede mig dog lidt bekendt med den tøjstil han havde.

Justin kom pludseligt hen mod os og han dukkede pludseligt frem i spotlyset fra baren af. Jeg så straks hvem det var og jeg mærkede en usigelig varme sprede sig i kroppen og de sommerfugle jeg mærkede tidligere, dukkede op i maven igen.

"Wazzup Justin?", udbrød Ryan og gav Justin håndklask over bardisken.

"Wazzup Ryan! Så er vi sgu på den igen!", grinte Justin flabet. Han satte sig på én af barstolene.

"En rooth beer til at starte aften op på Justin?", spurgte Ryan ham.

Justin nikkede og smilede stort og han drejede hovedet over mod mig, Gabriella og Peaches. "Hej piger!", sagde Justin med et kækt smil.

"Hej Justin!", svarede Gabriella og Peaches med flirtende fnis.

Justin fik straks øje på mig med et løftet øjenbryn, "Mila? Hvad laver du her?", spurgte han med et forundret smil. Jeg og alle de andre grinede ad ham.

"Hvem fanden er Mila, Justin?", spurgte Ryan med en tør latter. Justin pegede hen på mig.

Jeg rystede på hovedet og gik over og stilte mig over for Justin, "Nej, du må forveksle mig med min storesøster Mila? Jeg hedder altså Dina!", sagde jeg med et små-rødmende smil og rakte hånden over bardisken for at give Justin hånden.

Justin grinte fjoget, "Fuck, jeg føler mig dum lige nu!", grinte han med meget røde kinder.

Jeg grinte, "Det gør ikke noget Justin!".", smilte jeg venligt. Han gav mig hånden.

"Så du bor altså i samme opgang, som jeg?", spurgte Justin mig. Jeg nikkede med et fnis.

"Ja åbenbart!", smilede jeg stadigt med små-rødmende kinder. Jeg kunne seriøst ikke få blikket fra ham, for han var seriøst vildt lækker. En rigtig bad-ass.

"Spændende fyr!", tænkte jeg, mens jeg bed mig let i underlæben. Vi slap hinandens hænder.

Jeg tog mig en cola og tog en tår af den.

"Så du er altså lillesøster til Mila?", spurgte Justin yderligere.

Jeg nikkede med et smil, "Ja, det er jeg. Er du da interesseret i hende?", spurgte jeg med et lille grin.

Justin grinte smørret, "Njaah, blondiner er sgu ikke lige mig!", svarede han med et skævt smil.

Jeg mærkede at sommerfuglene forsvandt som dug for solen, da han sagde det. Mit smil blegnede svagt.

"Hvad er der galt med blondiner? Du mener måske også, at de er dumme?", spurgte jeg tørt og vendte hælen omkring og gik fornærmet over til min plads bag baren.

Jeg kiggede et kort øjeblik over på ham og jeg så at han langtfra smilede. Han rejste sig fra barstolen af, tog sin rooth beer med sig og begav sig op til dj-pulten igen. Tænk at sige sådan noget? Eller var det mig, der tog det hele for nært?

Ryan kom hen og stilte sig ved siden ad mig, "Du Dina, jeg tror nu ikke du skal tage det hele så personligt? Justin, mener jo nok ikke neget med det jo. Måske, han bare har haft nogle dårlige oplevelser med andre blondiner?", sagde Ryan roligt, mens han klappede mig let på skulderen.

Jeg kiggede på Ryan, "Det er altså ikke alle blondiner der er dumme!", svarede jeg tørt.

Ryan grinte, "Dina, hørte du Justin sige, at han syntes, at blondiner er dumme?", spurgte Ryan mig yderligere. Jeg kiggede et øjeblik ned i gulvet.

"Nej..", svarede jeg lavt af dyb forlegenhed.

"Måske du skulle sige undskyld til Justin så? Han sagde jo blot, at blondiner ikke er ham. Det er der vel intet galt i?", spurgte Ryan mig. Jeg kiggede op og så på Ryan.

Jeg smilte svagt, "Ja, jeg var måske nok lidt hård ved ham?", svarede jeg pinligt berørt. Ryan nikkede.

Jeg besluttede mig for at gå op og give Justin en undskyldning...

~

Justins synsvinkel:

Jeg måtte bare have styr på de plader og først og fremmest have mine tanker et andet sted, for Dina fyldte allerede en hel del i mine tanker. Hun var så ufattelig smuk, så hun tog pusten fra mig. Jeg ville bare ikke føre mig for meget frem, for jeg havde fået det indtryk af hendes storesøster, at jeg åbenbart var for meget og for fremfusende.

At jeg så direkte havde sagt over for Dina, at jeg ikke brød mig om blondiner, var måske nok lige at smøre alt for tykt på. Smukke piger tændte mig voldsomt og Dina var absolut ingen undtagelse! Hun var jo vildt hot og lige da jeg mødte hende i opgangen til aften, så havde hun fejet mine ben fuldstændigt væk under mig. Ja, jeg var sgu betaget af hende.

Jeg prøvede at koncentrere mig, men opdagede, at Dina var på vej over mod mig. Jeg prøvede at lade som ingenting og lagde min opmærksomhed ned på alle vinylpladerne foran mig.

"Justin?", kom det fra min ryg af.

Jeg sukkede svagt og vendte mig omkring mod hende. Hun havde ikke kommet op til mig i pulten, men stod blot og kiggede op på mig nede fra gulvet af. Jeg kiggede bare ned på hende.

"Undskyld det jeg dømte dig på Justin. Du havde selvfølgelig aldrig sagt noget om at blondiner var dumme. Det var bare min fejl. Kan du tilgive min snerpethed?", smilte Dina svagt. Jeg udstødte et kort lille grin og nikkede.

"Selvfølgelig Dina. Jeg bærer sgu ikke nag over sådan noget og desuden, så passede det ikke helt, det jeg sagde før. Nogle blondiner har jeg skam ikke noget imod.", smilte jeg kækt.

Jeg lod straks mærke til at Dina begyndte at rødme svagt. Hun smilte, "Har du noget imod mig?", spurgte hun med et lille rødmende smil.

Jeg smilte smørret og rystede på hovedet, "Nej Dina, jeg har sgu ikke det mindste imod dig,", svarede jeg med et flirtende smil.

Hun begyndte at grine lidt, "Tak!", svarede hun rødmende.

Jeg grinte flirtende, "Det skal du sgu ikke rødme over babe.", svarede jeg kækt. Ja, nu vovede jeg pelsen igen, med tanken om at Dina ville finde mig nedladende ligesom hendes storesøster.

Dina fnes rødmende, "Jeg må hellere gå over til min plads i baren. Jeg kan se at gæsterne begynder at dukke op stille og roligt, men vi ses jo Justin.", grinte hun fjoget.

Jeg smilte smørret til hende og fugtede flygtigt mine læber, "Ja vi gør babe.", vovede jeg igen, så Dina rødmede kraftigt.

Hun pegede over mod baren, "Jeg eh.. går!", grinte hun fjoget og hun gik baglæns om end noget akavet. Jeg grinte.

Sig mig, kunne hun godt lide at jeg kaldte hende for babe? Hun var vidst alligevel ikke helt så stram i betrækket som hendes storesøster.

"Sådan Justin! Du kører sgu med klatten!", tænkte jeg frydende ved mig selv. Jeg lod meget mærke til, at Dina bare ikke kunne fjerne blikket fra mig, mens hun gik baglæns hen mod baren.

Jeg kunne sgu ikke lade være med at grine lidt. Hun var sgu virkelig lige sagen for mig. Jeg grinte og satte den første plade på. Startede stille ud...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...