That Power! (Justin Bieber er ikke kendt. Redigeret udgave.)

Justin Drew Bieber på 19 år, er en typisk bad-ass type. Han bor i New York og er rimelig tæt på at blive smidt ud af sin lejlighed, fordi han ikke ejer en rød reje. Et job som dj, ser dog ud til at redde Justin på kanten, og pludseligt flokkes pigerne om ham og pludseligt bliver Justins liv præget af sex, stoffer og druk i lange baner. En aften, hvor Justin står og får orden og styr på de plader der skal spilles til natten, bemærker han pludselig en ret smuk pige, som skal starte arbejde som bartender i natklubben, som han selv arbejder i. Hvad sker der, når der pludseligt opstår følelser mellem ham og pigen? Vil hun kunne acceptere Justins heftige livsstil? Vil Justin ændre de usunde vaner han ellers havde vænnet sig til og hvad sker der den aften Will.I.Am kommer og skal optræde og overtaler Justin til at synge med? Vil alt ændre sig?

269Likes
323Kommentarer
229691Visninger
AA

40. "Måske du skulle finde den gamle Justin frem?"

Justins synsvinkel:

To dage var der gået. Intet havde jeg hørt fra hende. Det var hårdere end jeg havde troet. Jeg sukkede hårdt og så hen på min klokradio. Tyve i syv om aftenen og det var fredag. Jeg sukkede hårdt. Skulle jeg være helt ærlig, så var jeg ikke vildt opsat på at tage på arbejde igen, men jeg blev ligesom nødt til det. Pengene rullede ikke ind på kontoen af sig selv.

Jeg rejste mig fra sengen og smed mine boksershorts, og begav mig ud på badeværelset og gik ind under bruseren. Jeg sæbede mig ind og kunne pludseligt høre hende tænde for bruseren ovenpå. Det var en mærkelig følelse det hele. Tomt og mærkeligt og det værste ved det hele, var at jeg savnede hende forfærdeligt meget.

Jeg havde smidt bilnøglen i hendes postkasse i opgangen, for jeg fandt det ikke fair at beholde nøglen. For det var jo ligesom hendes bil.

Jeg skyllede al sæben væk og slukkede for bruseren. Jeg kunne høre hende rumstere rundt der oppe. Det gjorde mig vanvittig! Stilheden mellem os var dræbende. Jeg vidste snart hverken ud eller ind?

Jeg sukkede og flyttede blikket væk fra mit loft og gik hen og langede ud efter håndklædet og svang det om mit liv og begav mig direkte ind i stuen uden at tage tøj på med det samme. 

Jeg gik hen i køkkenet og åbnede køleskabet og greb ud efter mælkekartonen og drak bare af den inden jeg stilte den på plads i køleskabet. Jeg stod og stirrede lidt i køleskabet over hvad pokker jeg skulle spise til aften. Ja, det var helt underligt for mig, at der endeligt var mad i køkkenet igen efter måneder uden særligt meget.

Valget faldt på æg med bacon, som jeg tog ud af køleskabet og placerede på køkkenbordet. Jeg åbnede skabet med gryder og pander og fandt én af mine dybere pander frem og placerede den på komfuret.

"Duk duk duk!"

Hjertet sad øjeblikkeligt i halsen på mig. Jeg så hen mod hoveddøren. Var det mon hende? Jeg følte håbet vende tilbage og jeg gik med beslutsomme skridt hen og rev dørlåsen fra og åbnede med et smørret smil, men smilet blegnede lettere.

"Nårh, det er dig?", mumlede jeg trist.

Ryan grinte smørret og jeg trådte til siden og vendte ham ryggen og gik hen i køkkenet igen. Hørte han smækkede hoveddøren.

"Hvad fanden hænger du sådan med skuffen for?", spurgte Ryan og han smed sig ned på spisebordsstolen i køkkenet og trak sine smøger frem.

Jeg sukkede hårdt og greb ud efter et rent askebæger fra ét af køkkenskabene og placerede det på bordet foran ham. Han så op på mig.

"Justin, du ligner jo slet ikke dig selv? Er du okay? Hvor er Dina henne?"

Damn, hvor kunne han dog spørge hele tiden. Ryan sad og kiggede lettere rundt i min lejlighed.

"Ja her er hun jo ligesom ikke, som du nok kan se?", svarede jeg sarkastisk og vendte mig om mod komfuret og åbnede pakken med bacon og smed dem alle på panden.

"Fuck! Er I ikke sammen længere? Det varede fandeme kort jeres forhold!", kom det fra ryggen af.

Jeg sukkede og kæmpede for ikke at knibe den ene tåre, der klemte på ved øjenkrogen. Jeg kørte min højre hånd gennem mit fugtige og viltre hår.

"Det er forbi Ryan... Noget sagde mig, at hun bare ikke kunne give mig en chance for at vise hvor seriøs jeg var med hende..", svarede jeg med et knæk i stemmen. 

"For helvede Justin, du kan sgu da ikke bare give op på den måde? Vi var ligesom flere henne på klubben, der kunne se hvor glade I to var for hinanden. Ja, I var seriøst uadskillelige. Hvordan pokker kan det være slut på så kort tid? Det burde jo slet ikke være sådan? I var dårligt nok kommet i gang med jeres forhold? I burde ligge og kneppe som kaniner nu og så finder jeg dig grædende som en lille baby, blot fordi I ikke er sammen længere. Altså Justin, kan du ikke se, at det altså er dybt godnat?", forklarede han i en hel smøre.

Jeg sukkede hårdt og greb fat i tangen og stod og vendte baconen på panden. Jeg vendte mig mod Ryan og sukkede.

"Kan du ikke lige se til baconen, så smutter jeg i noget tøj imens..", spurgte jeg stille. Jeg følte så meget ligegyldigt lige for i øjeblikket. Ryan smilte ikke, men nikkede blot.

"Skal jeg nok Justin..", svarede han roligt. Jeg nikkede og begav mig ind i soveværelset. Jeg satte mig opgivende på sengen og tænkte et øjeblik over Ryans meget åbne og velmenende ord. Han havde ret, men hvad pokker skulle jeg gøre? Hun ville jo nok ikke mig?

"Duk duk duk!", kom det fra min dør til soveværelset og jeg så derhen. Ryan stod og smilte på en smørret måde.

"Hvad nu?", spurgte jeg undrende.

"Har du tænkt dig at vinde hende tilbage?", spurgte han med et smørret smil og han gik hen og satte sig i min sækkestol, der lå ovre i hjørnet af soveværelset. Jeg svarede ikke, men nikkede blot med et svagt smil. Ryan smilte smørret og nikkede.

"Hvad med.... Hvad med at prøve at tage dine gamle taktikker i brug, altså selvfølgelig ikke alle dine gamle, men måske prøve at forføre hende igen, som der tilbage, da I bare var bollevenner?", forklarede han med et smørret grin. Jeg så på ham med løftet øjenbryn.

"Det er sgu da ikke dit alvor Ryan? Tror du selv, at hun vil have et vildt sexdyr igen uden følelser, der bare tager hende for hårdt?", spurgte jeg lettere undrende. Ryan grinte smørret og trak på skuldrene.

"Tja, hvorfor ikke? Hvis det ikke er seriøst og fast forhold hun søger, tror du så ikke, at den gamle forførende Justin så er at foretrække for hende?", grinte han smørret. Jeg smilte svagt. Jeg vidste sgu ikke hvad jeg skulle svare til det? Jeg rystede på hovedet.

"Jeg ved sgu ikke Ryan?", sukkede jeg hårdt og så ned i gulvet. Ryan nikkede og rejste sig fra sækkestolen.

"Tænk over det Justin? Måske hun savner ham den frække Bieber - you kvow en badboy?", svarede Ryan og han gik ud af soveværelset igen.

Jeg kunne høre han rumsterede ude i køkkenet.

"Hvor mange æg skal du have?!", råbte han. Jeg sukkede.

"Bare fire spejlæg til!", råbte jeg tilbage.

Jeg faldt tilbage i sengen og stirrede op i loftet. Havde Ryan mon ret, eller var han bare helt afsporet? Jeg kunne høre hende rumstere ovenpå igen. Jeg lå bare og stirrede op i loftet. Hvordan mon alt ville gå på arbejdet i nat? Ville jeg komme til at snakke med Dina, eller ville hun mon bare ignorere mig natten igennem?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...