That Power! (Justin Bieber er ikke kendt. Redigeret udgave.)

Justin Drew Bieber på 19 år, er en typisk bad-ass type. Han bor i New York og er rimelig tæt på at blive smidt ud af sin lejlighed, fordi han ikke ejer en rød reje. Et job som dj, ser dog ud til at redde Justin på kanten, og pludseligt flokkes pigerne om ham og pludseligt bliver Justins liv præget af sex, stoffer og druk i lange baner. En aften, hvor Justin står og får orden og styr på de plader der skal spilles til natten, bemærker han pludselig en ret smuk pige, som skal starte arbejde som bartender i natklubben, som han selv arbejder i. Hvad sker der, når der pludseligt opstår følelser mellem ham og pigen? Vil hun kunne acceptere Justins heftige livsstil? Vil Justin ændre de usunde vaner han ellers havde vænnet sig til og hvad sker der den aften Will.I.Am kommer og skal optræde og overtaler Justin til at synge med? Vil alt ændre sig?

273Likes
325Kommentarer
254496Visninger
AA

26. Lidt adspredelse!

Justins synsvinkel:

Det var virkelig ikke fedt, at Dinas søster bare dukkede op i dag, og så lige i dag hvor jeg endelig havde vundet Dinas kærlighed og troen på mig. Det var da pokkers, at Mila kunne være så iskold og været så spydig. Sig mig skulle hun bare træde på folk, der ligesom kæmpede for noget mere end hun gjorde, hvor hun sikkert havde en fantastisk uddannelse bag sig?

Det kunne for pokker ikke være alle, der ville være lige heldige med at have et arbejde på Wall Street, for det var da der jeg gik ud fra Mila arbejdede med den mundering, som hun rendte rundt i. Hun havde haft nogenlunde samme tøjstil på i dag, som da jeg mødte hende tirsdag formiddag. Hvis hun mente at hun formåede at ramme mig med hendes attitude før, så havde hun bestemt ramt plet.

For helvede, jeg vidste sgu da godt, at jeg hverken var velhavende, havde et luksuriøst liv, og at jeg bare var DJ og elskede mit frække bad ass look. Jeg kunne sgu da ikke gøre for, at jeg fulgte en vis levestandard, men to ting vidste jeg, og det var at jeg ville love at behandle Dina med respekt, og at jeg seriøst elskede mit arbejde og kæmpede for at nå nyere og større højder med min sang, men nej nej, Mila så mig bare som "den slags mennesker", der i hendes øjne var stemplet, som udskud, misbrugsvrag, fattige, bad-ass look, selv om jeg nok var lidt bad-ass, men jeg vidste godt hvordan mennesker skulle behandles når de selv satte dem i respekt. 

Mila? Hun var tydeligvis en ung kvinde, der havde magt og attitude til at sige sine ærlige meninger også selvom at hendes meninger kunne være direkte mavepustere og nedladen på folk, som hun ikke kendte. Ja tænk, lige der kunne Mila godt lære af sin lillesøster Dina, der faktisk var åben for at møde folk om de var negative eller positive, før hun ville bedømme dem. 

Nok havde Dina været lettere tilbagetrukken, jaloux anlagt og måske lidt naiv, men hun valgte venskabet med mig og hun valgte at lære mig, som var en værre pige-elskende Don Juan at kende rigtigt, og hun lærte mig hvad kærlighed og respekt var. Hun lærte mig at søge nyere højder og at man godt kunne nøjes med at elske én kvinde, nemlig dejlige Dina, som jeg havde fortrudt lidt, at jeg bare havde efterladt på den måde.

Jeg stod nu med valget at drukne mine sorger eller ej og det blev førstevalget. Jeg begav mig ind et sted jeg nok ikke burde være. Det blev et random værtshus og der var en masse forskellige typer her. 

Her var der ingen der blev set ned på, når bare man sørgede for at passe sig selv. Der var mænd i fine jakkesæt, der var robuste bikertyper, der var typiske drukkenbolte, der stank af gammel sved og spiritus og som var pokkers usoignerede. Så var der afdankede kællinger og flotte piger, som typisk nok var ludere, der trak efter de typiske Wall Street fyre og så var der min type, som ikke følte sig som andet end et nul lige i øjeblikket, selv om jeg fik en hel del opmærksomhed fra flere af de forskellige typer, navnlig luderne. 

Jeg satte mig på én af barstolene, der bestod af gammelt træ og små-revnede brune lædersæder. Ja, værtshuset var typisk dunkelt, og lokalet var oset til at tobak og cigaretrøg. Det generede mig ikke det mindste, for jeg fiskede selv efter mine Marlboros og fiskede efter en smøg, som jeg proppede i kæften og tændte med min zippolighter.

"Og hvad kan jeg så gøre for dig, knægt?", spurgte den halv-fede bartender. Ja, han var i alt fald langt fra egnet til at være bartender i vores natklub. Gammel, halvfed og minus 82,7 på score-scalaen, men okay nok for mit vedkommende, så længe han ville servere det jeg bad om. Jeg så muggent på ham. Ja, glad var jeg bestemt ikke.

"En dobbelt op, tak!", svarede jeg tørt og fuldkommen revnende ligeglad med mit liv lige nu. Bartenderen så skulende på mig.

"Hvor gammel er du knægt?", spurgte han, mens han stod og tørrede en masse vinglas og fadølsglas af. Jeg pustede røgen ud og gav ham blot et skulende blik igen.

"Gammel nok! Stik mig den nu bare, ikke?", svarede jeg flabet. Bartenderen nikkede og greb ud efter et whiskyglas og stilte det på bardisken foran mig og han greb derefter ud efter en halvfyldt flaske Jack Daniels og hældte fire cl op. Jeg nikkede taknemmelig og han skulle til at fjerne flasken igen.

"Lad den stå!", beordrede jeg bestemt. Han nikkede og stilte flasken på bardisken.

"Fandeme god service...", mumlede jeg tilfreds og nød smagen af whisky brænde svagt i mit svælg.

"Hvad laver sådan én lækker fyr som dig her?", hørte jeg en kvindestemme ved min side og jeg vendte min opmærksomhed mod en rødhåret dulle i sort kort lakkjole og knælange lakstøvler. Jeg smilte smørret et øjeblik.

"Rager ikke dig!", svarede jeg irriteret og vendte atter opmærksomheden mod min drink.

"Hmm, hvorfor ikke om jeg må spørge? Jeg kan give dig noget som ingen anden kan..", hviskede hun frækt ved mit øre. Jeg røg blot videre på min smøg og så slet ikke på hende.

"Ja fladlus velsagtens?", grinte jeg flabet, så nogle af de andre mænd begyndte at grine med.

"Hmfr.. Tro om smart-ass!", hørte jeg hende sige en fornærmet tone og jeg hørte hende gå væk igen. Jeg grinte bare smørret. Ja, hun kunne fandeme godt tro om. Jeg gad sgu da ikke den slags ludere mere, eller andre kvindfolk for den sags skyld. Jeg elskede Dina og orkede sgu ikke at træde i spinaten igen.

"Dig knægt, kan jeg sgu godt lide!", udbrød den robuste rockertype. Jeg smilte bare tørt og løftede glasset.

"Skål!", sagde jeg og han løftede selv sin fadøl.

"Skål knægt!", svarede han og pludselig sad flere omkring baren og skålede med mig. Jeg nød den ene whisky efter den anden sammen med mine smøger. Undervejs havde en ung fyr sat sig ved siden af mig. Han var tydeligt afroamerikaner, men han virkede sgu flink nok. Han sagde ikke meget, men vi sad da og skålede lidt.

"Var det Justin du hed?", spurgte han pludseligt lettere beruset. Jeg nikkede med et svagt smil og gav ham hånden.

"Jeg fik ikke fat i dit navn?", spurgte jeg snalret. Han smilte flinkt og nikkede.

"Christopher, men bare kald mig Lil' Twist. Det er der mange der kalder mig!", svarede han med et smørret smil. Jeg nikkede med et lille smil.

"Alright Lil' Twist! Lyder cool!", svarede jeg med et flabet smil. Han nikkede.

"Yup, mere gangsteragtigt! Hva' Justin, hvad sidder du her for på en lørdag aften? Burde du ikke indfinde dig i det mere fancyagtige byliv?", spurgte Lil' Twist og han greb ud efter whiskyflasken og hældte op til sig selv. Jeg var ligeglad. Han var en flink fyr og det var helt okay, at vi kunne dele lidt. Jeg tændte endnu en smøg. Jeg rystede på hovedet.

"Jeg arbejder sgu i en natklub til hverdag, så for en gang skyld gider jeg bare ikke en natklub. Svar nok?", svarede jeg og så med et ligegyldigt og køligt smil til ham. Lil' Twist nikkede.

"Okay bro' fair nok! Men hvorfor vælge sådan et sted hvor du bare hælder løs i dig? Har du intet bedre at tage dig til?", spurgte han mig med et skævt smil og jeg lod mærke til, at han skulle til at tænde en joint, men den rev bartenderen hurtigt ud af hans mund.

"Ikke her knægt. Jeg vil fandeme ikke have panserne på nakken!", udbrød bartenderen. Lil' Twist nikkede. 

"Sorry!", svarede han blot og lagde sin joint ned i sin lomme i sin denimjakke. Jeg rakte ham min smøgpakke.

"Be my guest.", sagde jeg med et tørt smil. Lil' Twist rystede lidt på hovedet med et flabet smil.

"Thanks bro'!", svarede han og han var hurtigt til at tage tre smøger på én gang, som han placerede bag ved hvert øre og den tredje i kæften. Jeg grinte tørt.

"Kæft main, er du bange for at smøgerne bare forsvinder?", grinte jeg smørret. Lil' Twist grinte bare. 

"Ja altså, får man noget gratis stukket i hånden, så må man jo ligesom også nyde godt af det, right?", grinte han smørret og tændte sin smøg. Jeg nikkede.

"Tro mig, jeg ved hvordan det er at sætte pris på gratis ting. Jeg har lige gennemlevet tre hårde måneder med nærmest intet. Jeg kunne ikke betale for tre måneders husleje før for fire dage siden. Tro mig, det er et mareridt uden lige, men takket være venners hjælp, så formåede jeg sgu at klare den.", forklarede jeg og tog endnu en slurk af min whisky for der efter et hvæs af min smøg.

"Er du da kommet til penge nu, siden du kan tillade dig at drikke så voldsomt af den whisky der?", spurgte han lettere forundret. Jeg nikkede.

"Yup, første lønningsdag!", svarede jeg tørt.

"Damn, du er sgu da ikke rigtig klog? Hvad fanden får dig til at sidde her?", spurgte han lidt for nysgerrigt efter min smag. Jeg tog endnu et hvæs af min smøg og så på ham.

"Sorger!", svarede jeg kort og kontant.

"Sorger, som hvilke?", spurgte han yderligere. Jeg så ned i mit glas og sukkede.

"Jeg havde endelig vundet min drømmepiges hjerte og så kommer hendes storesøster kraftedeme og ødelægger alt. Hun nedgjorde mig på det groveste og det gad jeg seriøst ikke høre på. Hun er en Wall Street bitch så det siger spar to!", svarede jeg olmt. Lil' Twist nikkede forstående og drak af hans eget glas.

"Så du siger, at du altså skrider fra din shawty, blot fordi du ikke kan enes med hendes forpulede storesøster?", spurgte Lil' Twist og han fik min opmærksomhed. Jeg nikkede.

"Yeah!", svarede jeg med et hævet løftet øjenbryn. Lil' Twist begyndte at grine.

"Kæft du er dum main! Kan du ikke se det? Ved sådanne situationer, skal du bare lade lortet sive ind gennem det ene øre og ud gennem det andet. Du kan sgu da være fucked up ligeglad med hende bitchen. Det er dig og din pige det gælder og ingen andre, der skal bestemme! You get it?", svarede han bestemt. Jeg sukkede og bankede mit hoved ned i den småklistrede bardisk.

"Jeg har sgu ingen nosser til det main!", svarede jeg irriteret nede i bordet. Jeg hørte et beruset grin fra Lil' Twist.

"Kæft Justin, vel har du så! Det er dig der bestemmer og ikke en snottet Wall Street bitch! Du skal sgu bare køre på! Mand dig op for fanden!", svarede han mens han klappede mig på skulderen. Jeg satte mig vidst lidt for hurtigt op igen, for rummet begyndte at snurre. Jeg prøvede at fokusere på Lil' Twist. 

"Tror du?", spurgte jeg beruset. Han nikkede og klappede mig endnu engang på skulderen. 

"Ja sgu da!", svarede han med et grin. Jeg nikkede.

"Alright!", svarede jeg og smed nogle penge til bartenderen og rejste mig fra stolen. Jeg så på Lil' Twist.

"Jeg skal blot have noget mere mod til det! Vil du joine mig lidt?", spurgte jeg ham. Lil' Twist smilte smørret og nikkede. 

"Sure bro'!", svarede han og han rejste sig og vi forlod nu værtshuset sammen. Jeg opdagede at der var blevet mørkt udenfor og alle de flotte neonlys lyste op i bylivet.

"Damn, hvad fanden er klokken?", spurgte jeg beruset. Lil' Twist så på sit store ur i fed guld. Var det mon ægte? Eller jeg hældte mere til at tro at det var hælervare han havde på. Jeg hang mig ikke i det.

"Den er ved at være 22. Skal vi smutte omkring købmanden og købe os nogle kolde på vejen?", spurgte han. Jeg nikkede med et smørret smil.

"Lyder som en fed idé!", svarede jeg og vi begav os mod købmanden. Vi havde gået lidt.

"Her bro'!", sagde han pludseligt og stak mig en joint. Jeg grinte tørt og tog imod den.

"Tak!", svarede jeg taknemmelig og tændte den straks. Han tog selv én i munden og tændte den. Det var sgu hygge nok, at fyre den lidt af med en ven. Han virkede i alt fald helt fin for mit vedkommende. Måske det var lidt venligt adspredelse der skulle til, for at få mine tanker væk fra Dina og hendes fandenivoldske søster?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...