That Power! (Justin Bieber er ikke kendt. Redigeret udgave.)

Justin Drew Bieber på 19 år, er en typisk bad-ass type. Han bor i New York og er rimelig tæt på at blive smidt ud af sin lejlighed, fordi han ikke ejer en rød reje. Et job som dj, ser dog ud til at redde Justin på kanten, og pludseligt flokkes pigerne om ham og pludseligt bliver Justins liv præget af sex, stoffer og druk i lange baner. En aften, hvor Justin står og får orden og styr på de plader der skal spilles til natten, bemærker han pludselig en ret smuk pige, som skal starte arbejde som bartender i natklubben, som han selv arbejder i. Hvad sker der, når der pludseligt opstår følelser mellem ham og pigen? Vil hun kunne acceptere Justins heftige livsstil? Vil Justin ændre de usunde vaner han ellers havde vænnet sig til og hvad sker der den aften Will.I.Am kommer og skal optræde og overtaler Justin til at synge med? Vil alt ændre sig?

273Likes
323Kommentarer
256996Visninger
AA

3. Job hunting!

Justins synsvinkel:

Jeg gik en tur ned ad gaden. Betragtede blot alle de fortravlede newyorkere. Deres pæne dress og mapper og mobiltelefoner. Kæft, hvor havde de travlt alle sammen. Mit blik faldt på et par meget letpåklædte tøser.

"Ludere!", var min første tanke. Jeg stod stadigt og seriøst overvejede at sælge min krop, men nej! Så lavt kunne jeg ikke tillade mig at synke.

Jeg gik videre og drejede ind i en tøjforretning. Måske jeg kunne blive sælger? Jeg gik over til kassen hvor to smækre assistenter stod. Jeg gav dem mit charmerende og flirtende smil.

"Kan jeg få et arbejde her?", spurgte jeg vel og mærke høfligt.

Pigerne fniste, "Du er da vidst gået helt forkert i byen med den mundering der frække?", sagde den ene af pigerne. Jeg gav dem mit frække "Justin-blik". Jeg vidste at tøserne ikke kunne stå for det. De fniste bare flirtende.

"Piger! Opfør Jer ordentligt! Det er ikke nogen dating-klub det her!", blev vi forstyrret af en mand i jakkesæt med slips. Han var vel en mand i 40'erne? What ever! Han var garanteret deres chef?

"Loyd, denne unge herre her vil gerne have et arbejde her.", sagde den ene af pigerne. Jeg smilte.

Manden begyndte at grine hånligt, "Tror du det er en rockerbar det her?", grinte han.

Jeg løftede undrende det ene øjenbryn, "Eh, rocker?", spurgte jeg uforstående.

Manden rystede nærmest opgivende på hovedet, "Har du eksamenspapirer knægt?", spurgte han pludseligt.

Jeg nikkede. Havde sgu forstået den! Jeg rystede igen på hovedet og vendte mig omkring på hælen og gik ud af butikken igen.

"FUCK!", råbte jeg irriteret op midt på gaden, og sparkede til en krøllet øldåse der lå på gaden, så jeg flygtigt fik et par forbipasserende menneskers opmærksomhed, hvor de som altid bare gav mig enten deres løftede blikke eller også rystede de på hovederne. "Taber!" "Døgenigt!" "Udskud for samfundet!" Ja, de øgenavne jeg fik til dagligt var mange. Jeg viste sgu godt, at jeg ikke lignede en hver anden mønsterborger med styr på shittet, me jeg var sgu min egen! Det måtte de fandeme lære at respektere, men den anelse respekt jeg bad om, var nærmest ikke-eksisterende - ligesom jeg. Ja jeg var temmelig frustreret.

Jeg stilte mig op ad husmuren og tog den sidste smøg op ad min krøllede smøgpakke. Denne smøg skulle nydes uanset hvad! Jeg sukkede dybt og satte mig på hug op ad muren. Jeg sad blot og betragtede alle mennesker der gik fortravlet frem og tilbage forbi mig.

Mit blik faldt hen på et håbløst tilfælde ikke langt fra mig af. En mand i slidt lag på lag tøj, der lå og puttede sig på et par udfoldede papkasser. Selvom jeg kun havde 15 dollars tilbage til at leve for, så fik jeg fandeme ondt ad manden. Jeg havde trods alt to dage til at finde et job og jeg havde da stadigt tag over hovedet i to dage, men den stakkels mand, som faktisk var én ud af mange hjemløse her i New York havde intet sted at være og ingen penge på lommen.

Jeg kravlede de få meter hen til ham og satte mig ved siden ad ham. Han stank langt væk af gammelt pis, sprut og muggent sved, men jeg sked ret meget på det. Han kunne for helvede ikke gøre for, at han var endt som sådan en stakkel, vel?

Jeg prikkede ham på skulderen og han åbnede øjnene og drejede ansigtet over mod mig. Jeg smilte svagt og gav ham 10 dollars i hans ene hånd, så han hurtigt krøllede hans beskidte fingre om sedlen. Han rejste sig halvt op fra papkassen, og smilte stort, så hans rådne tænder kom til syne.

"Gud velsigne dig knægt.", takkede han.

Jeg nikkede med et smil og rejste mig igen. Nu kunne han da få sig lidt at spise og købe sig en flaske et eller andet eller hvad han ellers ville bruge pengene til? Og med 5 dollars tilbage på lommen, kunne jeg måske lige købe mig en hotdog eller købe mig en pose pasta i supermarkedet og æde til aften. Hvor jeg gad!

Jeg traskede videre med tunge skridt til jeg så en lille varevogn stå ude foran en bagtrappe, der gik ned til en kælder af en art ved en baggård. Der var en mand der slæbte på nogle tunge øl-ankere. Jeg besluttede mig for at gå hen og hjælpe lidt. Måske jeg kunne score mig et lille job på den måde?

"Skal du have en hjælpende hånd?", spurgte jeg manden højt.

Han smilte til mig, "Ja, gider du tage den næste og slæbe den herned?", spurgte han.

Jeg nikkede og greb efter et øl-anker. Den var sgu pænt tung, men jeg kunne sgu godt løfte den. Jeg fik den båret ned for enden ad trappen og gik lige ind i et lagerrum hvor jeg så de andre øl-ankere, og mine øjne faldt straks på hylderne, der var overfyldte med sprutflasker. Var jeg i drømmeland eller hvad? Al den herlige sprut!

Manden kom ind, "Ja, hvis du sætter ankeret derhenne knægt!", beordrede han, mens han pegede over på et hjørne, hvor der stod flere andre øl-ankere. Jeg nikkede og fik det placeret i et hjørne.

"Ja jeg går ud fra, at du søger job, siden du kommer og bare hjælper til?", spurgte manden. Han tændte en smøg. Jeg nikkede og stirrede som en tiggende hundehvalp på hans smøg.

"Ryger du?", spurgte han yderligere. Jeg nikkede med et flabet smil. Han rakte mig en smøg, som jeg tog glædeligt imod.

"Er du glad for musik?", spurgte han pludseligt.

Jeg grinte smørret, "Eh ja, det er jeg da! Jeg elsker også at synge!", svarede jeg med et skævt smil.

Manden smilte og nikkede, "Lad det komme an på en prøve. Kan du styre en DJ-pult?", spurgte han yderligere.

"Jeg kan vel lære det?", svarede jeg kækt, mens jeg slikkede mig flabet på underlæben.

Manden nikkede. "Fedt! Mød op her i aften kl 20. Så ser vi hvad du har at byde på?", svarede manden.

Jeg blev sgu glad, "Sejt! Det sgu en aftale!", svarede jeg oplivende og jeg gav ham hånden.

"Jeg er Martin Jaxon. Du er?", spurgte han oprigtigt interesseret.

Jeg smilte kækt, "Justin Drew Bieber.", svarede jeg.

Han nikkede, "Sørg for at få dig et bad og tag noget tøj på, som de unge tøser vil savle og falde i svime over!", sagde Martin bestemt.

Jeg nikkede med et lille grin, "Det er en aftale!", svarede jeg og gik ud af kælderrummet.

"Sådan Justin!", udbrød jeg glad og var igen ligeglad med hvad de fandens newyorkere tænkte om mig, når jeg sådan talte højt til mig selv. Nu kunne intet vælte mig ad pinden. Et job der oven i købet var noget for mig. DJ? Det kunne kun være et fedt sted og så med alt det sprut?

"I'm in heaven!", tænkte jeg med et flabet smil. Nu skulle jeg hjem og ordnes til i aften...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...