That Power! (Justin Bieber er IKKE kendt!) 15+

Justin Drew Bieber på 19 år, er en typisk bad-ass type. Han bor i New York. Han har fået sig et lækkert job som DJ og deltids-sanger på en typisk underground nat-klub. Han lever et heftigt liv og sover det meste af dagene væk. Pigerne flokkes pludseligt om ham og Justin synes selvfølgelig kun, at det er fedt at han pludseligt kan slæbe den ene pige efter den anden med sig hjem efter arbejdet. Han ryger længere ned i det typiske natteliv, med stoffer, sprut og selvfølgelig masser af ligegyldigt sex. En aften, hvor Justin står og får orden og styr på de plader der skal spilles til natten, ser han pludselig en vild smuk pige, som skal starte arbejde som bartender på nat-klubben. Hvad sker der, når der pludseligt opstår følelser mellem ham og pigen? Vil hun kunne acceptere Justin's heftige livsstil? Vil Justin ændre de usunde vaner han ellers har vænnet sig til og hvad sker der den aften Will.I.Am kommer og skal optræde og overtaler Justin til at synge med? Vil ALT ændre sig?

262Likes
307Kommentarer
204101Visninger
AA

39. En uventet drejning.

Justin's synsvinkel:

Jeg stod og hjalp min mormor med frokosten. Der havde fløjet mange tanker rundt i hovedet på mig siden tidligt i morges, hvor Dina var kommet tilbage udefra. Hun havde åbenbart løbet sig en tur om morgenen. Det havde overrasket mig en del.

Var da udemærket godt klar over, at hun var i god form i forvejen, men jeg havde nu aldrig spekuleret over hvor hun havde sin gode form fra, men okay, visse ting kunne stadigt komme som en overraskelse for mig.

Dog havde jeg været en anelse nede over Dina's små humørsvingninger. Det var som om hun tvivlede på vores forhold? Jeg kom med et hårdt suk og lagde kartoffelskrælleren og smed den ufærdige skrællet kartoffel ned i køkkenvasken igen. Min mormor så på mig med undren.

"Skal den ikke skrælles færdig Justin?", spurgte hun med et svagt smil. 

Jeg tog viskestykket af fra mine afslappede joggingbukser. Jeg sukkede yderligere. 

"Jeg behøver en smøg mormor!", svarede jeg med et dybt suk og kunne kun sende hende et meget svagt smil. Min mormor nikkede med et smil.

"Husk at det foregår udenfor!", tilføjede hun skarpt.

Jeg nikkede og greb efter min pakke Marlboro på køkkenbordet og åbnede æsken på vejen ud af hoveddøren. Stak mine fødder i min morfar's træsko, der stod afsides i entréen og jeg trak min zippo-lighter op ad den halvfyldte smøgpakke, åbnede hoveddøren og gik ud og satte mig på det forhøjede trin i forhaven.

Sukkede yderligere og fiskede en smøg op ad pakken og tændte den. Jeg nød nikotinen's dulmende effekt for en kort stund. Jeg følte visse ting fuldkommen håbløse. Nu hvor jeg endelig troede at jeg bare havde fået en anelse styr på mit førtidige kaotiske liv, så var det som om Dina stillede tvetydige spørgsmål omkring vores forhold?

Sig mig, ville hun alligevel ikke tro helt på min troværdighed om at jeg altså elskede hende og ikke ville andre ligegyldige piger? Eller stillede hun spørgsmål ved vores forhold, bare for at skjule det faktum, at hun ikke kunne holde til min mor's misbrug? Hvad pokker skete der for Dina?

Jeg troede ligesom, at jeg tilfredstillede hende på alle måder, og at jeg nu var begyndt at fokusere mere på kærligheden og samværet med hende i stedet for sex hele tiden som da vi ellers var bollevenner, det gjorde jeg udelukkende for Dina's skyld, så hun kunne med sikkerhed vide, at jeg altså ikke havde forelsket mig i Dina, kun på grund af vores sex.

Sådan var det måske lige i starten, da jeg for første gang så hende i opgangen tirsdag aften, hvor hun havde de frække denimshorts med nitter på og de lange sorte læderstøvler, der bare sendte mine tanker på fræk sex, men der kendte jeg hende jo heller ikke rigtigt og jeg var styret af pervese engangsknald med en masse tilfældige piger.

Men nu? - Nu så jeg livet på en helt anden måde. Hun var min engel, min redning ud af mit værste liv og hun havde hjulpet økonomisk på mig og på min mor, så hun kunne få et ophold på et behandlingshjem. Nu hvor alt endelig gik stille op ad bakke, så virkede det pludseligt som om Dina tvivlede på os? - Var det mig hun tvivlede på? - Så hun mig stadigt kun som en tyr i sengen, der ikke havde andet end sex at byde på? - Der tog hun fejl.

Det kunne godt være, at jeg havde virket hård, bad ass-agtig, sex-gal uden form for rigtige ægte følelser, men sådan var det ikke. Det var blot min forklædning jeg havde skabt mig, for ikke at folk skulle få mig ned med nakken.

Jeg havde ellers haft en lykkelig barndom med min mor og bedsteforældre, men som sagt vendte alt sig til det der blev værre og værre efterhånden siden mine tolv år og med en klam skiderik til Rick. Han havde sørget for at give mig så meget had og dårlig tilgang til livet, da jeg stak af hjemmefra. Dina var min redning - Troede jeg. Jeg tvivlede BIG TIME nu.

Jeg hørte pludseligt skridt bag mig og en skønhed satte sig ved siden ad mig på trappetrinet. Hun lænede sig op ad min skulder.

"Hvad tænker du på?", spurgte hun stille og langede ud efter min rygende smøg jeg havde i hånden, hvor ved hun tog et hvæs og pustede ud og gav mig smøgen igen.

"Ikke noget!", mumlede jeg bare, selv om det var ren selvmodsigelse.

Mærkede et kys på min kind fra hende, hvor efter hun hvilede sit hoved på min skulder igen. Hun fniste lidt.

"Ret utroligt, at dine bedsteforældre bor så smukt i så smukke omgivelser! Bare deres have og deres rødstenshus. Det er så hyggeligt på en hel anderledes måde end storbyen!", forklarede hun stille med et lille grin efter sig.

Jeg så kort på hende og nikkede bare, for der efter at stirre tomt ud i luften igen og røg stille videre på min smøg.

"Tja, savner da også til tider at bo i hus, men sådan skal det åbenbart ikke være?", sukkede jeg hårdt og tog endnu et hvæs af min smøg.

Dina fniste og puttede sine arme omkring min venstre arm.

"En skønne dag Justin, så flytter vi to sgu ind i et dejligt hus sammen!", fniste hun.

Jeg sukkede opgivende og så på hende.

"Dina, det kommer jo ikke til at ske og du ved jo godt hvorfor? Hvorfor kan du ikke bare sige det, som det er, at du ikke føler vi er de rette for hinanden? Du behøver ikke at spille skuespil over for mig. Jeg forstår virkelig godt, hvis du tvivler på mig og sådan skal det ikke være, vel? Dina, jeg skal nok overleve alligevel uansét hvad din beslutning bliver?", forklarede jeg med et trist suk og rejste mig.

Så ned på Dina, der så fuldstændig chokeret ud.

"Hvad er det dog du siger Justin? Elsker du mig ikke?", begyndte hun snøftende. Jeg nikkede.

"Jo jeg elsker dig, men jeg kan mærke på dig, at du stadigt tvivler på mine hensigter på dig. Jeg sparrer dig for anstrengelserne. Jeg går ind!", svarede jeg med et knæk i stemmen og jeg kunne mærke mit hjerte føltes som knust da jeg forlod hende på trappetrinet.

Jeg løb ulykkelig op ad trappen. Op til værelset. 

"Er der noget galt Justin?", kunne jeg høre min mormor kalde efter mig.

Ja, ALT var galt, det var hvad der var galt. Min pige gled ud af mine hænder. Jeg smed mig grædende i sengen. ALT var håbløst......

Dinas synsvinkel:

Jeg havde virkelig lyst til at slå på noget! Men normalt var jeg jo ikke voldlig, eller ikke længere. Jeg rejste mig op, og gik ud mod et egetræ de havde i haven. Jeg hamrede min hånd så hårdt ind i det som muligt. Selvom smerten hurtigt kom, var jeg ligeglad. Jeg vendte mig om, og gled ned af træet. Mine hulk kom frem, og tårerne dalede ned af mine kinder. Jeg havde det dårligt, meget mere end dårligt. Jeg elskede jo Justin, eller det gjorde jeg. Eller, jeg var i tvivl! Jeg vidste han elskede mig mere end noget andet, men kunne jeg være selvvisk nok til at tage den plads i hans hjerte? Jeg vidste hvor hårdt det var når nogen fuckede det hele op, og jeg vidste det ville gå galt på et tidspunkt. Men Justin skulle ikke være ked af det, og slet ikke på grund af mig.

Jeg tog min mobil op ad lommen, så en besked fra min søster:

- Er du stadig sammen med playeren? Jeg tænkte på om vi skulle lave noget sammen? Åh, Chris savner dig! - Mila<3

Jeg rejste mig op, og tyrede min mobil ned i jorden. Den lå bare der, og hånede mig. Der var kun kommet en lille revne i. Jeg skreg så højt jeg kunne, og begyndte at sparke på træet. Da jeg lige pludselig kom i tanke om den dag hvor Justin 'mødte' Mila. Jeg kunne ikke lade vær med at grine svagt.

Jeg faldt ned på knæ, mens mine tårer løb ned af kinderne, og mens jeg svagt grinede.

"Jus... Jus... Ju... Av!", var det eneste jeg fik frembragt.

Jeg faldt ned på jorden og græd. Intet grin, intet smil, ingenting. Jeg krøb sammen i fosterstilling.

Jeg lå bare og græd...

Jeg gik indenfor, hvor Bruce og Diane sad. De kiggede på mig, men jeg fortsatte. Jeg gik op ad trappen.

Jeg åbnede døren hvor Justin sad, han sad over i den lille lænestol der var, og kiggede ud. Jeg gik hen og åbnede skabet. Jeg tog min sportstaske ud, og pakkede mit tøj.

"Hvad laver du?", spurgte han med en hæs stemme.

Jeg snøftede og fandt mine nøgler frem. Tog bil nøglen ud af bundtet og smed den på sengen.

"Du kan få bilen, når jeg kommer hjem skal jeg nok overføre penge nok til at din mor kan få et års ophold. Så hun kan komme ud af det", sagde jeg.

Jeg svang tasken om på skulderen, og tørrede de sidste tåre væk.

"Undskyld, for det jeg har gjort. Jeg skal nok lade dig være nu!", sagde jeg og drejede rundt.

Jeg åbnede døren, og gik ud. Jeg ville ikke vente på det som aldrig skete. Jeg ville ikke vente på at han råbte jeg skulle blive. For hvorfor skulle han det? Jeg var jo ikke engang sikker på mine følelser for ham. Jeg lukkede hoveddøren, og gik ud mod vejen. Jeg begyndte at gå ind mod byen, da der sikkert ville være et tog der. Så ville jeg tage hjem, hjem til min mor og far. Hjem til Chris, min ex. For hvis han virkelig savnede mig, kunne vi vel være sammen? Jeg skulle bare væk!

Jeg gik ned af vejen, da det begyndte at regne. Jeg smilede svagt, da jeg tænkte på sidste gang det regnede. Hvor Justin og jeg elskede hinanden, hvor vi havde vild og ustyrlig sex.

Jeg kunne ikke tro at vi ikke skulle ses mere....

 

Puha! Hva' fuck sker der?????

Hvad sker der nu?

Skal de virkelig ikke ses mere?

De er jo Justin og Dina, Dina og Justin!

Håber i kunne li' kapitlet!

Knuzer Emilia og Ida!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...