That Power! (Justin Bieber er ikke kendt. Redigeret udgave.)

Justin Drew Bieber på 19 år, er en typisk bad-ass type. Han bor i New York og er rimelig tæt på at blive smidt ud af sin lejlighed, fordi han ikke ejer en rød reje. Et job som dj, ser dog ud til at redde Justin på kanten, og pludseligt flokkes pigerne om ham og pludseligt bliver Justins liv præget af sex, stoffer og druk i lange baner. En aften, hvor Justin står og får orden og styr på de plader der skal spilles til natten, bemærker han pludselig en ret smuk pige, som skal starte arbejde som bartender i natklubben, som han selv arbejder i. Hvad sker der, når der pludseligt opstår følelser mellem ham og pigen? Vil hun kunne acceptere Justins heftige livsstil? Vil Justin ændre de usunde vaner han ellers havde vænnet sig til og hvad sker der den aften Will.I.Am kommer og skal optræde og overtaler Justin til at synge med? Vil alt ændre sig?

273Likes
325Kommentarer
254432Visninger
AA

35. En barndom så hård!


Justins synsvinkel:

Det hele virkede til at mine bedsteforældre faktisk virkelig kunne lide Dina rigtigt godt. Det betød enormt meget for mig. Det varmede mit hjerte, at min morfar sad og fortalte af vilden lyst om min barndom osv til Dina. De var jo nærmest som pot og pande.

Hvad jeg dog var lidt trist over, var at min mor var så pokkers kritisk hele tiden. Jeg vidste ikke om det var hendes årelange misbrug, der havde givet hende sådan en negativ tilgang til livet? Jeg fattede virkelig ikke, hvad Dina dog kunne gøre galt i min mors øjne? Dina var jo godheden selv. Hun var smuk, frejdig, sexet og den eneste hun havde været seksuelt sammen med var mig, så hvordan pokker kunne min egen mor nogensinde tro, at Dina ikke var til at stole på? 

Dina havde et meget smukt udseende ja, men hun var ikke som mange andre piger med sådan et udseende, der for det meste havde høje tanker om dem selv. Sådan var Dina slet ikke og tænk, det kunne jeg ærligt påstå, uden at være et øjeblik i tvivl om det, til trods for jeg kun havde kendt hende i knap en uge.

Det var nærmest vanvittigt, at jeg kunne være så sikker på en pige efter så kort tid, men hun betød virkelig meget for mig. Hun havde fået mine øjne op for mange ting, jeg ikke havde set før. Hun var så positivt indstillet og hun sagde fra, når der var noget hun ikke brød sig om. Hun var så god, som dagen var lang og alligevel var min mor så pokkers negativ og kritisk.

Ja, jeg ville vove at påstå, at sådan var min mor altså normalt ikke. Hun var normalt den kærlige og uselviske type, der ellers havde opfostret mig alene med hjælp fra mine bedsteforældre.

Før min mor mødte Rick for flere år tilbage, da var min mor alene og hun kæmpede for overlevelsen med flere vikarjobs på kontorer for at vi havde til mad og overlevelse. Hun havde troen på Gud og hun gik normalt tit i kirke. Hun var glad og lykkelig med mig og mine bedsteforældre, til trods for jeg rendte til tider i brugt og aflagt tøj, der var for stort til mig, da jeg var barn.

Der kunne være dage, hvor der dårligt var til mad på bordet til os, men så sørgede hun som regel for mig i første omgang, så jeg trods alt fik en anelse mad, selv om der var tidspunkter hvor jeg gik i seng med rumlende mave. Min mor var ellers godheden selv og så aldrig noget negativt i folk.

Hun var min klippe, min støtte og hun så så meget potentiale i mig, da jeg som lille fik blod på tanden med musik. Jeg trommede på alt og fik da også et lille trommesæt. Jeg formåede at stille op i en sangkonkurrence, men blev nummer to. Min mor optog mig på et gammelt videokamera, men jeg blev aldrig opdaget af nogen ud over jeg fik lidt følgere på youtube, men det var som sagt det!

Hendes kæmpen for at skabe et godt liv for mig gik helt i vasken, da hun pludseligt stødte ind i Rick, da jeg var tolv år gammel. Jeg fortsatte mit guitarspil og sang i nogle måneder, men jeg vedblev blot som gademusikant og da Rick flyttede ind hos os, gik det grueligt galt.

Han tog magten og begyndte at drikke og styre min mor. Han truede med at tæve mig gul og blå, hvis ikke hun gjorde som han sagde. Hun var bange for ham og det endte med at han trak hende med ind i hans misbrug. Et misbrug hun ellers var kommet væk fra da hun ventede mig.

Rick sked højt og helligt på min mors meninger og han begyndte at tæve mig, så jeg ofte kom gul og blå og med blodtud i skole. Jeg blev mobbet og udelukket pga mit udseende og på grund af alt for gammel, slidt og for stort tøj, der langtfra passede mig ordenligt.

Jeg havde aldrig nogen venner og en dag, magtede jeg bare ikke mere. Jeg stak af og flyttede til New York, med en gruende fornemmelse for min mors velbefindende og sikkerhed. Jeg fandt en hård udvej og nu havde jeg endelig fundet min engel, min redning på vej ud af mit hårde liv.

Jeg satsede på at redde min mor fra det monster, så hun kunne få sit rigtige liv igen. Jeg nægtede at give op nu. Jeg håbede på, at komme videre med min musik og sang. Jeg havde så mange sange i hovedet, der brændte for at nå ud til omverdenen.

"Så er vi her!"

Mine tanker på min barndom blev afbrudt af den dejligste stemme. Jeg så ud af vinduet og kunne nu se en pænt behandlingshjem, der lå meget afsides alt. Nær en skov og der var vidst godt og vel fem km til den nærmeste Brugs. Så det var med garanti, at behandlerne på hjemmet kunne holde alle de stakler i ørerne for hvad der skulle foregå. Det så ind til videre flot ud. Et fredeligt sted.

Jeg steg ud af bilen sammen med de andre. Vi betragtede alle hver især de smukke naturskønne omgivelser og man kunne ane bjergene et stykke væk. Der var garanteret bjørne og elge ikke langt herfra, så der var ingen tvivl om at vi var i de bedste naturskønne omgivelser.

"Hvad skal jeg her? Jeg er jo ikke født i går!", begyndte min mor at protestere.

Jeg smilte svagt til hende og sukkede. Jeg gik hen og lagde min arm om hende.

"Mor, du fortjener at få det godt igen..", sagde jeg roligt og nærmest hviskende til hende.

Min mor begyndte at hulke voldsomt.

"Justin, du bestemmer ikke over mig. Det er mig der er forælder her. Jeg vil hjem, hjem til mit liv og det skal være nu!", hulkede hun arrigt.

Jeg begyndte selv at græde. Jeg knækkede snart sammen over det her. Hvor var den mor jeg huskede som barn? Havde Rick virkelig så meget magt over hende? Min mor begyndte at holde fast i bildøren med en masse protest.

"KØR MIG HJEM!", skreg hun voldsomt.

"Mor, du har jo slet ikke givet det her en chance?", prøvede jeg at overbevise hende.

Jeg så et øjeblik på Dina, der så ret bekymret ud. Sig mig græd hun? Jeg syntes jeg kunne ane nogle tårer i hendes øjne? Det var det jeg vidste - Dina var godheden selv. Hun blev let bevæget, når der opstod følelsesmæssige øjeblikke. Og det var til trods for, at min mor havde været så tarvelig over for Dina. Det var tydeligt, at Dina havde en overflod af følelser for andre, om det var godt eller negativt, som det var nu...

~


Dinas synsvinkel:

Jeg kiggede hurtigt væk fra Justins øjne, og håbede ikke han så vreden i mine øjne. Jeg græd, ikke fordi Pattie gjorde, men fordi Justin gjorde. Jeg havde det med at græde når andre gjorde det, men kun folk jeg holdte af. Pattie kunne for min skyld græde sine øjne ud, men Justin? Han skulle ikke engang have tårer i øjnene. Jeg gik hen mod dem. Jeg kunne høre Justin prøve at berolige hende, men han kunne lige så godt snakke til en dør.

Da jeg kom hen til Justin og Pattie, kiggede Justin på mig. Jeg tog fat i Patties kæbe, og tvang hende til at kigge på mig.

"Prøv at hør her Pattie...", sagde jeg stille. "Jeg er ret så ligeglad med alle dine grunde til ikke at gå ind! Men du har fandeme også to grunde til at gå ind..", forklarede jeg bestemt. "Den ene grund er Rick! Hvis du ikke går ind, så kommer du tilbage til Rick, som slår både dig og Justin. Den anden grund er din familie! Du har ødelagt den Pattie!", sagde jeg hårdt. "De er træt af det her, og de vil have den gamle Pattie igen, men du gemmer hende væk! Vil du se Justin være lykkelig? Så gå derind og bliv clean!", sagde jeg.

Jeg slap hende, alle kiggede mærkeligt på mig. Mens jeg mærkede en tåre løbe ned over min kind, jeg vendte rundt, og gik. Mennesker, kunne jeg ikke lige nu! Min mor, havde jeg meget brug for. Jeg manglede hendes støtte. Kunne jeg gå til min søster? Nej. Kunne jeg gå til min far? Nej. Kunne jeg gå til Justin? Nej. Kunne jeg gå til Bruce? Nej. Kunne jeg gå til Diane? Nej. Mit liv var fucked up. Justin holdte det godt, men nu hvor Pattie kom, vækkede det gamle minder. Pattie mindede mig om min mormor, og det var langtfra godt.

Min mormor gjorde lige hvad det passede hende. Hun drak, havde massere af affærer, og alt det der. Hun var også meget ung, og fik allerede min mor som 16 årig, og min mor fik mig som 18 årig. Ja, jeg havde en ung mormor, alt for ung! Da jeg blev 15 døde min mormor af druk. Hun drak sig selv ihjel. Hun døde med tre vodka flasker rundt om sig. Hver gang jeg så Pattie, kunne jeg se min mormor. Min moms, min momse, min alt. Vi havde et perfekt bånd, men uanset hvor meget jeg tiggede og bad hende om at stoppe, blev hun bare ved. Jeg elskede hende, men hun elskede ikke mig højt nok til at droppe sprutten.

Jeg kunne ikke holde ud, at Justin måske skulle finde sin mor sådan, det ville tage alt liv ud af ham. Det gjorde det for mig, men jeg fandt det heldigvis igen. Uanset hvem det var, så mistede du en del af dig selv hver eneste gang, hver gang han eller hun åbnede en flaske, eller tændte en joint. Hver gang personen smilede, vidste du at det var rusen der snakkede.

Jeg gik hen af vejen, og vidste ikke rigtig hvor jeg var på vej hen. Da en nåede op på siden af mig. Behøvede jeg at kigge? Nej, for jeg kunne mærke varmen, mærke nysgerrigheden, mærke omsorgen.

"Du har ikke tænkt dig at fortælle mig om det vel?", spurgte han, mens jeg mærkede hans hånd lægge sig om min venstre skulder.

Jeg stoppede op, og det samme gjorde han.

"Hvad laver Justin?", spurgte jeg, mens jeg fandt hans opmærksomme blik på mig.

"Han er i gang med at tilmelde Pattie, du overbeviste hende..", sagde han.

"Du minder mig om min morfar, han er den rareste person jeg kender..", sagde jeg med et lille smil.

Bruce smilede varmt til mig.

"Kom her min pige..", bad han og trak mig ind i et dejligt knus, så jeg slet ikke tvivlede på, at han var en mand med et stort hjerte.

"Min mormor døde af druk..", udbrød jeg lavt med en ubehagelig klump i halsen. Ja, det var som om det hele kom mig for nært lige nu og jeg kunne ikke lade være med at knibe en tåre igen. Bruce kunne tydeligvis mærke det på mig, og det trøstede mig faktisk en hel del, da jeg kunne mærke hans arme kramme mig en anelse hårdere uden det gjorde ondt - det gjorde mig tryg.. Og et lille suk kom fra mig. Dette var bestemt hvad jeg behøvede i øjeblikket.

"Hun var min bedste ven..", sukkede jeg og han slap roligt grebet om mig, hvor ved han fjernede sig helt og så ned på mig.

"Det er derfor Justin har brug for dig.. Du kender åbenbart til det her, så du kan hjælpe ham igennem det..", sagde han alvorligt.

"Ikke hvis han mister hende, så er der intet jeg kan gøre..", svarede jeg stille.

Bruce sukkede svagt hovedrystende, "Sådan må du ikke tænke.. Selvom det er ret længe siden jeg sidst fik besøg af mit barnebarn, så kan jeg godt se den forandring, som du har skabt i ham. Justin har haft det utroligt svært, men jeg kan se det i hans øjne, hver gang du er i nærheden. Jeg har aldrig set Justin så glad, som her i går aftes og her i morges. Det kan godt være du ikke lægger mærke til det, men det gør Diane og jeg. Vi har lagt mærke til hvordan han smiler stort, hver gang du griner. Vi har bemærket hvordan han ændrer stilling, når du gør det. Vi har bemærket ham, når han kigger efter dig, hver eneste gang du går et andet sted hen, for at han lige skal tjekke til dig, om du er okay. Dina, han elsker dig jo..", forklarede Bruce med et varmt smil.

Jeg snøftede i et lille smil.

"Tak Bruce..", sagde jeg.

Han nikkede og lagde sin hånd om min ryg, "Kom, lad os finde de andre.. De undrer dem nok over hvor vi er..", tilskyndede Bruce med et lille smil.

"Tss.. Jeg tvivler på at Pattie undrer sig over mig? Hun kan jo tydeligvis ikke lide mig..", svarede jeg sarkastisk, mens vi begav os tilbage mod de andre.

Bruce brummede lidt i grin, "Tag du dig ikke af hende.. Pattie er langtfra sig selv i øjeblikket. Hendes årelange misbrug har givet hende en skæv tilgang til livet. Du skal bare se, når hun engang er afruset og rask og får den rette behandling, så vil du opdage, at den Pattie, som du kender til nu, i virkeligheden slet ikke er den Pattie, som hun er inderst inde. I virkeligheden er Pattie godheden selv. Hun er et varmt menneske ligesom sin mor og den kærlighed hun gemmer på i hjertet ejer Justin 100%, så lov mig Dina, at du ikke lader dig gå på af Pattie lige nu, for hun har en hård skal udenpå, som Rick har været med til at skabe. Jeg er ret sikker på, at Pattie med tiden vil se hvor rigtig du er for hendes søn, så tænk nu ikke mere på Patties negative tilgang lige nu, for sådan er hun slet ikke i virkeligheden.. Vil du love mig det?", forklarede Bruce i en lang smøre og stoppede op med os undervejs og så på mig med et lille smil.

Jeg nikkede med et tungt suk, "Okay, jeg vælger at tro på hvad du siger Bruce.. Jeg kender trods alt ikke Pattie rigtigt endnu..", svarede jeg sukkende.

Bruce nikkede med et smil, og vi gik tilbage, helt stille. Men det var dejligt.

Jeg så Justin drejede rundt, og stå op ad skranken, mens Diane stod og snakkede med Pattie. Jeg gik direkte hen til Justin, og han fik øje på mig. Hans svage smil gjorde, at jeg var sikker på det jeg gjorde.

Da jeg kom hen til ham spurgte han:

"Er du okay?"

Jeg gik helt hen til ham.

"Just shut up and kiss me..", sagde jeg lavt med et taknemmelig smil, som Justin tydeligvis gengældte.

Justin tøvede heller ikke det mindste, da han gjorde som jeg bad om, og straks opstod der en milliardvis af sommerfugle i maven på mig.

- Jeg følte mig elsket, og det var det vigtigste..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...