That Power! (Justin Bieber er ikke kendt. Redigeret udgave.)

Justin Drew Bieber på 19 år, er en typisk bad-ass type. Han bor i New York og er rimelig tæt på at blive smidt ud af sin lejlighed, fordi han ikke ejer en rød reje. Et job som dj, ser dog ud til at redde Justin på kanten, og pludseligt flokkes pigerne om ham og pludseligt bliver Justins liv præget af sex, stoffer og druk i lange baner. En aften, hvor Justin står og får orden og styr på de plader der skal spilles til natten, bemærker han pludselig en ret smuk pige, som skal starte arbejde som bartender i natklubben, som han selv arbejder i. Hvad sker der, når der pludseligt opstår følelser mellem ham og pigen? Vil hun kunne acceptere Justins heftige livsstil? Vil Justin ændre de usunde vaner han ellers havde vænnet sig til og hvad sker der den aften Will.I.Am kommer og skal optræde og overtaler Justin til at synge med? Vil alt ændre sig?

269Likes
323Kommentarer
229192Visninger
AA

34. Tusinder af følelser.


Dinas synsvinkel:

Alt hvad Pattie skulle have med, var blevet pakket, og vi var nu alle godt på vej mod det behandlingshjem, som Justin, Diane og jeg havde tjekket ud på internettet. Bruce havde efterfølgende ringet til behandlingshjemmet og meddelt, at vi var på vej med en patient. Justin havde sat sig bagi sammen med Diane, mens Pattie sad i midten mellem dem på bagsædet. Det var langt det sikreste, eftersom Pattie ikke skulle have muligheden for at stikke af, når vi holdte stille et sted. Men nu havde vi heller ikke sagt til hende hvad vi faktisk skulle.

"Bare en hyggelig søndagstur med familien!", havde Diane overbevist Pattie om, til trods for vi igen skulle have en mindre magtkamp med at lokke Pattie ud i bilen, og de første ti minutters tid vi havde kørt fra Bruce og Dianes hjem, havde Pattie brokket sig.

"Jeg vil hjem!"

"Rick savner mig!"

"Er der ikke nogen, der har en øl? Jeg er tørstig!"

"Jeg vil ikke det her! Vil ikke!"

Ja, var der ikke det ene i vejen, så var der det andet. Pattie led tydeligvis af de værste abstinenser og selvom hun var ren og soigneret i tøjet, så var det tydeligt at se på hendes ansigt, at flere år i alkoholproblemer og stofmisbrug havde tæret på hende. Hun var fjendsk, barnlig og vendte sig hele tiden på en tallerken.

Det var forfærdeligt!

Jeg fattede ikke, at Diane og Justin kunne have så meget tålmodighed over for Pattie?

Pattie, var dog heldigvis faldet lidt til ro igen, og jeg valgte at koncentrere mig om min kørsel og det var mere end tydeligt, at Bruce nok kunne fornemme min mindre frustration over situationen, til trods for Pattie slet ikke var min familie, men hun var min svigermor et eller andet sted, eftersom Justin og jeg var sammen, og hun havde ikke ligefrem været i nærheden af sød over for mig, som Justin ellers havde påstået, at hun sikkert ville være.

"Min mor vil elske dig, Dina!"

Ja, ordene sad stadigt på min nethinde, hvad Justin ellers havde overbevist mig om for et par dage siden, men den tanke var så godt som kasseret, for jeg følte mig slet ikke velkommen i Patties øjne. Derfor håbede jeg også at hendes nuværende opførsel skyldtes hendes årelange misbrug, og at hun lige skulle afruses og blive "sig selv" igen, som Justin huskede hende bedst.

"Du er en fantastisk bilist..", udbrød Bruce lige pludseligt og hev mig ud af mine svagt frustrerede tanker.

Jeg så hen på ham, og så han kiggede på mig. Jeg rettede mit blik mod vejen, for at lade mine hænder glide ned af rattet. Jeg kiggede igen på Bruce med et lille smil.

"Mange tak Bruce..", svarede jeg stille og roligt.

Han smilede varmt til mig, og nikkede.

"Du er også en fantastisk pige Dina. Jeg kunne ikke forestille mig en bedre pige for Justin.. For Dina, du må forstå, at Justin er som en søn for mig.", sagde han smilende.

Jeg smilede. Jeg kunne høre at Diane stadig prøvede at berolige Pattie, mens Justins stemme ikke var til at høre.

"Det er jeg glad for at høre Bruce. Det er da dejligt at Justins familie i det mindste accepterer mig.", svarede jeg med et forsigtigt smil.

"Hvad mener du med det?", spurgte han.

Jeg kiggede hurtigt på ham, for at kigge på vejen igen.

"Jo altså.. Min søster, hun er ikke lige Justins største fanklub.", svarede jeg med et svagt smil.

Bruce grinte lidt.

"Hvad med dine forældre?", spurgte han.

Jeg strammede grebet om rattet, for at kigge ligeud igen.

"Jeg sådan, jo altså, vi snakker ikke rigtig sammen..", svarede jeg stille.

"Oh!", svarede han.

Jeg nikkede.

"Hvorfor?", spurgte han stille.

Jeg holdte for rødt.

"Det er en længere historie, én jeg helst ikke vil fortælle lige nu..", svarede jeg stille.

Han nikkede. Jeg smilede og lagde min hånd på hans.

"Men du får den en dag, jeg skal bare lige have den helt lykkelige slutning først..", sagde jeg med et smil.

Han smilede stort til mig, og nikkede.

"Hvad med dig Bruce? Du må da have nogle minder som ingen andre?", spurgte jeg interesseret med et smil.

Bruce var åbenbart glad for mig, for han begyndte at give mig en livshistorie. Da jeg pludselig mærkede en hånd på min skulder, og en sexet stemme hviskede i mit øre:

"Jeg vil gerne hjælpe dig med at få den lykkelige slutning..", hviskede Justin i mit øre.

Jeg smilede og følte en væld af varme i kroppen.

"Vil du gøre alt hvad der skal til?", spurgte jeg lavt.

Han grinte sit søde charmerende grin bag mig.

"Jeg vil gøre mit bedste babe. Bare stol på mig..", hviskede han sexet i mit øre.

 Jeg følte mit smil bare voksede, og faktisk havde hans søde ord formået at få mig til at glemme alt om frustrerende tanker.

"Hvis jeg kunne se dig nu, så havde jeg seriøst overfaldet dig.", fnes jeg forelsket.

Han grinte kort og hæst i mit øre.

"Vent til vi kommer hjem...", hviskede han hæst i mit øre.

Jeg grinte lidt kort sammen med ham.

"... og så fik jeg den lille knægt i hånden, og jeg var bare lykkelig! Den gang var Pattie den smukkeste kvinde, men det er hun selvfølgelig stadigt... og Justins far, tja, han var sgu noget af en ballademager! Men han var sgu helt okay, og man kunne selv se hvor glad han var. Men da de så gik fra hinanden. Tja, det tog selvfølgelig hårdt på os alle, men vi kom igennem det, lige indtil Rick kom ind i billedet.", forklarede Bruce.

"Det var da ikke så godt Bruce.", sagde jeg som om jeg talte til et lille barn.

"Nej det er jo det jeg siger!", svarede han højt.

"Burde du ikke bare blande dig udenom Bruce?!", lød det lettere spidst fra Pattie bag os, så jeg flygtigt så på Bruce, der også så på mig, og vi krympede os lidt over Patties hårde ord, men vi måtte ligesom også huske på, at bare fordi Pattie var på en ret kold tyrker lige i øjeblikket, så betød det ikke, at alt hvad hun nu sagde, var fornuft, for det var det bestemt ikke!

Puh.. Rick måtte bestemt have en hård hånd over Pattie, siden hun følte sig så nødsaget til at sidde og forsvare Rick, der var et nul i vores andres øjne.

"Mor.. Rick, er jo slet ikke god for dig, morfar har ret!", forsvarede Justin tydeligvis Bruce.

"Hold kæft! Du er ikke min mand!", udbrød Pattie olmt, så vi alle sad tavse i det øjeblik.

"Nej, men jeg er din fucking søn!", snerrede Justin i en frustreret tone, og der sank sig en tung stemning i bilen de næste mange minutter.

Ja, nok kendte jeg ikke Pattie specielt godt og trods det faktum, at Justin næsten havde overbevist mig om hvilken skøn og kærlig kvinde hun var med plads til alle, så var mit syn på hende lige nu godt nok langt fra det drømmesyn. Ja, jeg havde lagt mærke til at Justin vidst havde bemærket, at Pattie og jeg ikke var på bølgelængde. Her før vi tog afsted, gav hun mig en ordentlig smøre.

"Hvis du tror at Justin nogensinde vil få virkelige følelser for dig, så er du naiv! Justin kan nemlig kun lide de piger jeg siger god for, og det kommer jeg aldrig til, især ikke når det gælder dig! Du er kun ude på at udnytte ham! Hans svage personlighed er ikke noget for dig!", havde Pattie sagt temmelig hårdt.

Og hun skulle lige til at sætte sig ind i bilen, da jeg havde hevet hende op igen.

"Du skal ikke tro at jeg udnytter Justin, for det fortjener han ikke! Jeg elsker ham, og vil støtte ham hele hans liv igennem. Og så længe vi er sammen, så længe jeg har Justin, så er jeg ret så ligeglad hvad du syntes!", havde jeg givet igen.

Pattie havde ikke givet mig et eneste blik siden. Jeg kunne godt mærke, at min svigermor ikke var min største fanklub. Men havde jeg noget imod det? Nej, ikke rigtigt. Bare fordi Justins mor ikke kunne lide mig, så behøvede vi jo ikke at slå op, vel?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...