Soulmate (The Suite Life on Deck)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2013
  • Opdateret: 29 mar. 2013
  • Status: Igang
Cody reflekterer over sit forhold med Bailey.

*Dette er en The Suite Life on Deck (Det Søde Liv til Søs) fanfiction, og jeg vil blive rigtig glad, hvis i vil give den et like :)
Bemærk!: Dette er et One Shot.
Advarsel!: Historien indeholder spoilers, så se gerne serien først. Jeg ejer ingen af personerne*

4Likes
0Kommentarer
639Visninger

1. Soulmate

Det var en lørdag aften i maj. Solen farvede himlen orange, og selvom det var køligt sad Cody og Bailey alligevel ude på deres terrasse og beundrede solnedgangen. Bailey hvilede sit hoved på Codys skulder, og han havde begge arme rundt om hende. Sådan sad de ofte. Nogle gange blev de også for at kigge på stjernerne. Siden de begge var blevet færdige med College, var alting gået meget stærkt. De havde flyttet sammen, og havde oven i købet også fået en hund. London havde de kaldt den, fordi det første den havde gjort da de fik den, var at gå ind i glasdøren til terrassen. Lige nu lå den for deres fødder, med hovedet på sine poter.

 

Cody smilede. Når de sad sådan, kunne han ikke lade være med at føle sig, som verdens heldigste mand. Han tænkte på alt det de havde været igennem sammen. Måneskinsturene de havde gået på dækket på S.S. Tipton, selvom de egentligt ikke måtte. Da de havde dimmiteret fra Seven Seas High, og da de var blevet optaget på Yale. Han havde så mange gode minder, fra hans tid på S. S. Tipton. Han smilte lidt ved tanken om sin seks måneders plan. Planen der skulle vinde Baileys hjerte. Han havde været så fjollet dengang, men han måtte da sige, at den havde virket.

Han kunne huske deres første kys. Det havde været magisk, og han havde aldrig været lykkeligere, end da de var blevet kærester.

 

Derfor havde han også været helt nede i kulkælderen, da de slog op. Og endda på deres årsdag.

Hele konflikten virkede så barnlig nu, men han kunne stadig huske hvor svigtet han havde følt sig, da han så hende med den franske dreng. De havde begge to misforstået mange ting den dag, og det havde også været komplet åndssvagt af ham, at lave en generalprøve på date'en.
Det havde været begges to skyld. Hvis bare de havde stolet på hinanden. Hvis bare han aldrig havde ladet hende gå, da de havde skændtes. Tiden efter deres brud, havde været frygtelig, og én dag var ikke gået, uden at han havde tænkt på hende. Han smilede lidt. Han forstod sådan set godt, hvorfor Zack var blevet så irriteret på ham. Hans flæberi havde nok været lidt irriterende.

 

Men de var blevet kærester igen – Heldigvis. Han kiggede ned på Bailey. Hun sad stadig og kiggede på solnedgangen, mens himlen blev mørkere og mørkere. Han kunne på ingen måde leve uden hende, og det havde han også indset i den tid, de havde været splittet. Hun var hans soulmate, og det ville hun altid være. Lige meget hvad.

 

Pludselig opdagede hun, at han kiggede på hende, og hun kiggede op.
”Hvad tænker du på?”, spurgte hun og kvalte et lille gab. Han smilede.

”På os”, svarede han og strøg en hårtot væk fra hendes øjne. Hun puttede sig lidt tættere ind til ham, og de sad lidt i tavshed. Det var på ingen måde akavet, men derimod fredfyldt. Det var næsten som om, at de vidste hvad den anden tænkte, og derfor ikke behøvede at sige det med ord.

”Jeg elsker dig”, hviskede Cody og puttede hende tættere ind til sig.

”Jeg elsker også dig”, svarede hun og lænede sig ind mod ham. Deres læber mødtes, og Cody vidste, at han aldrig havde eller ville elske nogen andre mere end han elskede hende.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...