Alma og Hugormenes hævn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2013
  • Opdateret: 21 jul. 2013
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
212Visninger
AA

3. 3. Begravelsens aften

Da vi kom kørende på slotspladsen i karaten, så jeg hvordan den triste stemning havde begravet sig i lygtepælenes lys og havde skabt et tåget udsyn til kongeriget. Jeg steg ud af kareten, og jeg begav mig efter min mor og far ind ad slottes åbne porte. Da portene lukkede, følte jeg en trang til at løbe min vej. Løbe hen til stalden, hvor mine græshoppe Lario stod opstaldet sammen med slottes andre græshopper. Jeg kiggede mig fra højre til venstre, og jeg kiggede på de flotte udskæringer i loftet, som havde jeg aldrig været i mit eget hjem før. Jeg kiggede på malerierne, som alle forestillede vores familie. Der manglede bare et familiemedlem på hvert et billede. Og det var mig. Det eneste jeg så var Engel. Hun var så perfekt, at det var fuldstændigt meningsløst, at se om man kunne overgå hende. Jeg kunne høre min mor snøfte og se min far tørre en tårer væk fra kinden. Jeg havde aldrig set dem være så kede af det. Jeg så jo næsten heller ikke noget til dem til hverdag, men alligevel, fik jeg en klump i maven ved tanken om den sorg de bar på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...