Alma og Hugormenes hævn

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2013
  • Opdateret: 21 jul. 2013
  • Status: Igang

0Likes
0Kommentarer
196Visninger
AA

2. 2. Begravelsen

Vi kom kørende i karetten. Mig, min far og min mor. Vi sad i vores pæneste tøj på vej til kirken. Den var stor og fyldig. Det var også nødvendigt, da hele landet var mødt op til hendes begravelse. Kirken var pyntet med tulipanernes blade, og rosernes duft. Den var sød, næsten ligeså sød som hende. Men en rosen-duft ville aldrig kunne slå hendes sødme, og det var næsten ikke muligt, da en rose var så sød, at man følte sig, som den lykkeligste i verden, nej, i universet!

Da vi trådte ind i kirken, så vi med det samme den hvide kiste, der skinnede som daggryet en sommermorgen. Præcis som hende! Tanken fik mig til at give et piv, men min mor og far hørte ingenting. De stod nemlig selv og kæmpede med at holde tårerne tilbage. Men det lykkedes hvis ikke helt, fordi et par tårer trillede ned af deres kinder, men de tørrede dem bort med et par servietter. Vi var nok dem, der havde haft det tætteste forhold til hende. Vi gik op på forreste række og tog en salmebog mellem hænderne. Efter et par minutter begyndte kirkeklokkerne at ringe. De ringede en smuk melodi, der gjorde det endnu mere sørgeligt. At hun aldrig ville kunne høre den smukke klang, der spillede til ære for hende. Min mund var ved at pege nedad i en trist grimasse. Men jeg tvang dem op i en tynd streg, fordi jeg ikke ville græde, for så var det sværere for min mor og far at holde igen. "Vi er samlet her i dag, for at tage afsked med Engel Kronblad, datter af Ulrik og Svane Kronblad. Søster af Alma Kronblad." Begyndte Præsten. Alma Kronblad, ja, det var så mig. Så fik vi da slået fast i landet, at jeg var den nye prinsesse, og at alle kunne forvente en ny Engel. Men nej, jeg ville ikke være den nye Engel, nej, jeg ville være mig selv. Men det kan også være, at de ikke forventer en kopi af Engel. "Den smukke Engel som er født den 3. august 1000 er nu død den 24. september 7432. Hun blev blot 6432 år og 21 dage." Fortsatte præsten. Det var ikke meget i alfe-år. Jeg var 4998. Jeg havde kun 2 år at være mig selv i, inden jeg skulle forloves og giftes væk. Jeg skulle være dronning, og have en mand, som skulle være konge. Tanken skræmte mig, men jeg blev også lidt glad over, at jeg skulle beskytte mit land, som min far og mor. "Hun har været en uundværlig del af vores land, og har vist sig smuk og yndelig, når hun har repræsenteret vores land, for andre prinser og prinsesser. Hun har arvet sin mors lyse, og hun har altid haft det sat op i de flotteste frisurer. Hun har sine lilla'e øjne fra sin far, og de har altid strålet, som daggryet ved moden høst. Hendes øjne har set verden, og hun har haft et dejligt og lykkeligt liv. Hun har altid været taknemmelig, og hun har med glæde delt sin lykke med os andre.Hun har været en skøn datter og et dejligt familiemedlem." 

Det var en helt perfekt prædiken, og det er en af dem, alle kan huske.Jeg kiggede på kisten og så de indgraverede bogstaver. Der stod "Engel Kronblad født: 3. august 1000 død: 24. september 7432". Jeg fattede ikke hvordan man kunne overleve sit barns begravelse. Man måtte være helt ude af den, men jeg blev revet ud af mine tanker, da en stemme sødere end sukker, begyndte at tale. "Hør allesammen." Jeg kiggede op og så Engel svæve med en hvid kjole på, der var så hvid, at den oplyste hele rummet. "En krig er i gang og den må standses. Der er uvejr på vej, og det vil ramme os hårdt, hvis vi ikke gør noget. Den vil ramme os om kun et par år, og derfor må vi være parate til den tid." sagde hun modigt. "Stå stærkt." Det var det sidste, hun sagde, inden hun forsvandt ned i kisten og mørket lagde sig omkring os. Efter det begyndte gæsterne at græde endnu mere. Men det var ikke pga. den godmodige prinsesses død, nej, det var pga. den dystre fremtid der kom dem i møde.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...