Change of Enchantments - Louis Tomlinson

Hvad sker der, når to unge mødes ved et tilfælde? Ella Allen er en hårdtarbejdende syerske, der skal designe kjoler til sin stedmors butik Enchanted, der er kendt i hele England. Så kendt, at selveste One Direction henvender sig, da et stort bal skal holdes for Londons kendte og rige mennesker. Louis Tomlinson finder ved et tilfælde Ellas mest dyrebare tegning, der tilhørte hendes afdøde mor. Han prøver ivrigt at finde frem til tegneren bag, mens Ella blot ønsker at få det eneste arvestykke, hun har, tilbage. Flere gange støder Ella og Louis ukendt ind i hinanden, så hvad sker der, når Ella bliver låst inde på balaftenen? Forbliver det sådan, eller vil skæbnen føre Louis og Ella sammen, så de endelig kan mødes ordentligt?

486Likes
490Kommentarer
58892Visninger
AA

23. The end

Sidste kapitel

Nogle uger senere

”Jeg kan slet ikke forstå, at jeg rent faktisk pakker butikken ned,” sagde Ella til mig, mens vi klistrede en masse papkassers låg, for at få fjernet alle Enchanted’s møbler. ”Jeg kan ikke huske mit liv uden Enchanted,” tilføjede hun og satte sig på den nyeste pakkede kasse, der var fyldt med symaskiner.

Forstående gik jeg over til hende og fik hende op at stå. ”Hør Ella, jeg ved det måske er svært, men tænk på, hvorfor det er du pakker det hele ned,” smilede jeg og tog en tot af hendes hår bag øret.

Hun smilede, ”jeg ved det godt. Det er for at få butikken udvidet, og imens skal jeg på syskole,” sagde hun sarkastisk, da jeg havde fået hende til at gentage det en del gange efterhånden. Jeg var så stolt af hende, og derfor ønskede jeg, at hun selv forstod, at det hun havde opnået var helt enestående.

”Og mens de bliver endnu bedre til at sy, vil Julia stå for at gøre butikken helt perfekt. Kunne det være bedre?” spurgte jeg spændt, og tog endnu en kasse frem.

Dog sukkede Ella, hvilket fik mig til at huske, præcis det jeg havde prøvet at glemme hele dagen. ”Det kunne være så meget bedre, hvis du ikke skulle af sted i aften, Louis,” forklarede hun trist, mens hun fandt et nyt objekt og puttede det i kassen.

”Jeg havde lige formået, ikke at tænke på det,” sukkede jeg forsigtigt. ”Tænk at vi skal være adskilt så længe.”

Ella stoppede igen med at putte ting i boksene, og jeg følte straks, at hun ikke magtede det. ”Louis, du har hjulpet mig med at slippe fra Larissa, du har hjulpet mig med at få min drøm opfyldt – hvordan klarer jeg mig uden dig ved min side?”

Jeg smilede forsigtigt, og forstod ikke, hvorfor hun var så usikker ved det hele. Jeg vidste, at hun nok skulle klare den. Hurtigt trak jeg hende ind til mig, for at give hende støtte. ”Gabriella, du er den mest fantastiske pige, jeg kender. Hvis du ikke ved, hvor sej du er efter alle de år som Larissas slave, så kender du ikke dig selv ordentlig,” fortalte jeg hende, hvorefter jeg gav hende et hurtigt kys på håret.

Hun trak på skuldrene og sukkede, ”det har før været klogt at lytte til dig, så jeg kan da prøve at indse dine ord,” smilede hun forsigtigt, da hendes mundviger løftede sig. En af de få ting, jeg elskede ved hende. Hendes smil kunne altid gøre min dag bedre. ”Det jeg dog ikke vil indse, er at der kun er tre timer, til at dit fly letter, og du forlader mig.” Hun kiggede væk.

”Jeg forlader dig ikke, Ella. Du må aldrig bruge det ord, eller tænke det,” konstaterede jeg. ”Jeg bliver bare nødt til at befinde mig et andet sted end dig det de næste fire måneder,” forklarede jeg, og sukkede, som jeg indså tiden. Fire måneder var over 100 dage. Det var en tredje del af et år.

Det var alt, alt for lang tid.

”Men skal vi tage til min lejlighed, så jeg kan få hentet mine ting til lufthavnen?” spurgte jeg hende, da vi begge vidste, at Julia havde lovet at pakke de sidste bokse med Ella, efter at de havde sagt farvel til Harry og jeg.

Julia og Harry var virkelig et perfekt match, så det var klart, at de havde fundet sammen for lang tid siden. Og det glædede mig, at Ella kunne støtte sig op af Julia og omvendt, og det samme med Harry og jeg, mens vi var væk.

Der var gået cirka et kvarter med at nå fra Enchanted hen til min lejlighed, da vi trådte indenfor. Der var rent og nydeligt, da en rengøringskvinde havde sørget for at rydde op, så jeg også ville komme hjem til en ren lejlighed om fire måneder.

Det første jeg lagde mærke til, var selvfølgelig den smukke, røde kjole, der stod over i hjørnet på en mannequin, så man rigtigt kunne se detaljerne. Det var den, der begyndte det hele. Pludselig tænkte jeg på, hvad der mon var sket, hvis der aldrig havde været vind den dag. Hvad nu hvis jeg aldrig havde modtaget tegningen, en af de andre drenge havde fundet den, eller jeg aldrig havde fundet dens ejer? Så mange ting spillede nærmest i mod, at Ella og jeg havde fået muligheden for at stå her sammen i dag. Er du gal, jeg har været heldig, når det kom til hende. Alt dette fik mig til at smile, og gå hen til kjolen.

”Hvad smiler du sådan over?” spurgte Ella forvirret, da hun havde observeret mig.

Jeg vendte mig om, og gik hen til hende. ”Jeg tænkte på, hvor mange ting, der kunne have gjort, at vi aldrig havde mødt hinanden. Og så blev jeg bare så glad over, at vi står her i dag.”

Et lille uskyldigt smil var til at finde på Ellas læber, mens hun kiggede ned i jorden. ”Det var en sød tanke, Lou,” hviskede hun. Og derefter kyssede vi. En dejlig følelse som altid.

***

Tiden var pludselig kommet. Tre timer gik hurtigt, når man tilbragte det med sin yndlingspige. Derfor stod vi nu i lufthavnen med drengene og alle vores bekendte, der var bosat i London, omkring os. Julia og Harry lignede Ella og jeg. Begge stod vi som par og holdte hinanden i hånden, fordi vi vidste, at det snart var sidste udkald til flyet. Jeg var på vej til USA. Om lidt skulle jeg sige farvel til Ella, for først at se hende, når jeg igen var tilbage i England. Hun skulle studere og arbejde med Enchanted, mens jeg USA, Europa og Australien. Det var en mærkelig følelse, men til gengæld var begge ting store succesfulde opnåelser.

”Drenge, vi skal af sted,” kom det fra vores ene bodyguard, der godt vidste, at det var den værste besked vi kunne få. Selvfølgelig glædede jeg mig til den her tour, savnet var bare enormt stort allerede – bare ved tanken.

Forsigtigt vendte jeg mig rundt, for at kigge Ella direkte ind i øjnene. Jeg så hvordan tårerne trillede ned ad hendes kinder, og pludselig gik et op for mig, at tårerne også var ved at danne sig i mine øjenkroge. Jeg var faktisk fuldkommen ligeglad med, om jeg ville græde om lidt. ”Vi skal nok klare den,” lovede jeg hende, da jeg tog hende tæt ind til mig og gav hende et ordentligt kram. Hendes varme ville jeg savne. Hendes smil. Hendes latter. Hende, Ella. Nu forstod jeg pludselig hvor svært Zayn havde det, hver gang ham eller Perrie var væk. Nu var det min tur.

”Jeg elsker dig, Louis,” hviskede Ella ind i mit ører.

”Drenge, det er nu!” lød det i baggrunden. Det eneste jeg kunne koncentrere mig om, var Ella. Derfor ignorerede jeg fuldkommen den høje stemme bag mig.

”Jeg elsker dig endnu mere, Gabriella,” lovede jeg hende og kyssede hende lidenskabeligt, inden jeg gik baglæns og blev forenet med drengene. Pludselig var hun ude af syne, og jeg indså, at de her fire måneder skulle overstås hurtigt. Smerten var der med det samme, og jeg havde ingen anelse om, hvordan jeg skulle klare mig igennem det. Dog vidste jeg, at jeg elskede hende, og at hun elskede mig, så jeg skulle nok klare mig på den ene eller den anden måned. For igen, jeg var så heldig at have hende i mit liv, så selv om jeg skulle være væk fire måneder, så var hun der, når jeg kom tilbage. Hun ville vente på mig.

Min Gabriella. 

 

Jeg har ikke rigtigt nogen god grund til at det her kapitel først kommer nu. Ja, jeg har gået på gymnasiet, men det er alt for dårligt, at jeg ikke har fået skrevet før nu, for har haft tiden for lang tid siden. Men ja, sådan skulle det desværre gå, men nu har I altså læst sidste kapitel af Ella og Louis' historie. 

Frederikke og jeg håber, at I har nydt den her historie, selv om den har sprunget lidt hurtigt i tiden på et tidspunkt og sådan :D Vi har været i gang med den længe, da det især til de sidste kapitler, har taget noget tid for os begge at få skrevet kapitlerne..

 

Hvis du har kunne lide denne historie, og godt kan lide når Frederikke og jeg skriver sammen, har vi spændende nyheder :D Vi skriver nemlig vores 3. fan fiction sammen, dog er der denne gang TO ekstra forfattere også! :D Vi er i gang med at I skal gætte den sidste forfatter, så gå ind på Frederikkes mumble, eller Adison's eller min og find ud af mere :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...