Change of Enchantments - Louis Tomlinson

Hvad sker der, når to unge mødes ved et tilfælde? Ella Allen er en hårdtarbejdende syerske, der skal designe kjoler til sin stedmors butik Enchanted, der er kendt i hele England. Så kendt, at selveste One Direction henvender sig, da et stort bal skal holdes for Londons kendte og rige mennesker. Louis Tomlinson finder ved et tilfælde Ellas mest dyrebare tegning, der tilhørte hendes afdøde mor. Han prøver ivrigt at finde frem til tegneren bag, mens Ella blot ønsker at få det eneste arvestykke, hun har, tilbage. Flere gange støder Ella og Louis ukendt ind i hinanden, så hvad sker der, når Ella bliver låst inde på balaftenen? Forbliver det sådan, eller vil skæbnen føre Louis og Ella sammen, så de endelig kan mødes ordentligt?

486Likes
490Kommentarer
60160Visninger
AA

19. Secretly

”Helt seriøst, jeg aner ikke hvad jeg skal gøre drenge, I bliver nødt til at hjælpe mig,” brokkede jeg mig mere eller mindre til drengene, mens vi sad i sofaen og diskuterede mit forhold til Ella. Jeg havde i nogle uger nu virkelig prøvet at kunne få muligheden for at give Larissa igen, men det havde endnu ikke været muligt for mig. Så derfor søgte jeg nu hjælp hos drengene og håbede, at de kunne hjælpe mig.

 ”Jeg har faktisk en idé,” hørte jeg Harry sige, og jeg kiggede spændt på ham. Hvad havde han nu gang i? Jeg vidste, at han på det seneste havde set ret meget til Julia, tro det eller lad vær, men det havde han. ”Jeg kan tage derhen sammen med dig, og så afleder jeg Larissa, så du kan komme ind til Ella,” forklarede han med et smil.

”Det lyder som en meget god idé, det synes jeg vi gør.” Jeg var glad for, at Harry ville hjælpe mig, så jeg kunne komme til at se min kæreste lidt oftere. Det irriterede mig virkelig, at Larissa var så hård over for Ella. Julie og Julia kunne date hvis bare personen havde penge, Ella måtte ikke engang være i nærheden af en dreng. Det eneste hun måtte, var at arbejde i sit syrum, hvor hun også sad igennem hele dagen. Det var bare ikke fedt at se sin kæreste gå igennem det hver dag, når man bare var på ydersiden, uden at kunne gøre det vilde. Men jeg prøvede alt hvad jeg kunne for at hjælpe hende. For jeg elskede hende, og ønskede det bedste for hende. Det var mærkeligt at tænke på, at jeg får nogle uger siden, ikke engang skænkede hende et blik. Jeg var kun besat af at finde min prinsesse, og havde jeg troet det var hende? Jeg havde aldrig skænket det en tanke.

”Vil det ikke være en idé at hyre en detektiv?” Spørgsmålet kom vist bag på alle os drenge, da vi hurtigt stirrede hen på Niall. Hvad mente han dog? ”Altså jeg tænkte på at undersøge hele sagen. Tror I virkelig at Ellas far overlad alt til Larissa? Det giver ikke mening, hvis man tænker på det Ella har fortalt dig,” pointerede han og jeg forstod egentlig godt, hvor han ville hen med det. Ella havde fortalt mig, at hendes forhold til faren, inden han døde, havde været så perfekt som det nu kunne blive. De havde virkelig holdt sammen. Derfor forstod jeg, hvad Niall mente. Det var mærkeligt.

”Du siger noget, men jeg har bare ikke lyst til at gå bag Ellas ryg.” Det irriterede tydeligvis Niall, at jeg ikke var klar til at kæmpe, da han blot sukkede og rystede på hovedet. ”Men jeg tror, at jeg vil spørge hende om det.”

Harry og jeg ankom til Enchanted som butikken skulle til at lukke. Jeg kunne se Larissa igennem ruderne, og samlede mod til mig, mens jeg nærmede mig. Hun vidste heldigvis ikke, hvad mig og Ella havde i gang, men hun havde i hvert fald sine tanker omkring det. Derfor passede vi begge på, og løb hvis det var, hvad vi blev nødt til.

”Venter du herude, og så giver jeg dig et tegn?”

Jeg nikkede og forgudede lige nu, at Larissa havde smidt dørklokken ud, fordi hun var træt af den. Ellers havde jeg aldrig haft mulighed for at snige mig ind til Ella.

Harry gik ind i butikken og lidt efter forsvandt Larissa ud, for at finde noget til Harry, så jeg skyndte mig. Hurtigt åbnede jeg døren, fik en grimasse fra Harry, og ellers bankede jeg hurtigt på Ellas dør. Men hun åbnede ikke.

”Skynd dig nu lidt, Louis,” hviskede Harry. I en hast fik jeg fundet nøglen frem, og tænkte slet ikke på Ellas privatliv, da jeg låste døren op og hurtigt smuttede ind til hende. Og der i stolen foran skrivebordet sad hun, helt fordybet i noget papirhalløj, der lå foran hende.

”Ella?” spurgte jeg, da hun overhovedet ikke registrerede, at jeg var på samme værelse som hende. Hun var som forstenet. ”Er du okay?”

Først nu lod hun sit blik kigge over på mig. ”Jeg ved det ikke, Louis. Jeg er splittet,” hviskede hun, hvilket straks fik mig til at gå hen til hende. Jeg satte mig på hug og kiggede hende direkte ind i øjnene. ”Jeg har fået brev fra skolen …”

”Er du kommet ind?!” røg det ud af mig, og jeg blev hurtigt så begejstret på min kærestes vegne. Det var den bedste syskole i hele England, der lå her i London, og hun havde sådan et stort ønske om at komme ind.

Men til min overraskelse sukkede hun. ”Ja, og det er problemet Louis. Jeg havde ikke troet det var muligt, men nu skal jeg til at tage en masse, svære valg.” Pludselig løb en lille tåre ned ad hendes kinder, og jeg trak hende op i et støttende kram. Forsigtigt kyssede jeg hende på hovedet og gav hende støtte.

”Shh, det skal nok gå Ella, det lover jeg dig.” Hendes brune øjne kiggede ind i mine og hun så ikke rigtig ud til at vide, hvad hun skulle gøre. ”Vi skal nok komme igennem det her sammen, ikke?”

Jeg nåede lige at fjerne en tåre fra hendes kind, inden hun svarede mig. ”Men Larissa vil aldrig-”

”Ved du hvad? Glem Larissa. Hun er en heks, og du skal vise hende, hvem der bestemmer!” Et lille smil var nu til at finde på hendes læber, og det glædede mig, at hun ikke var helt lukket af omkring det. Det gjaldt bare om at gribe det an rigtigt, og få hende ned med nakken. Hun havde givet Ella nok straf i livet, hun fortjente ikke mere, så fantastisk som hun var.

”Men-”

”Ikke noget men,” afbrød jeg igen. ”Vi skal nok komme igennem det her sammen, okay?”

 

undskyld undskyld undskyld! Der er gået ALT ALT ALT for lang tid, jeg er virkelig ked af det!

Har bare så meget at se til, og derfor er kapitlet heller ikke lige rettet igennem, men det regner jeg med at gøre senere! :)

Tak til søde Frederikke, der har været så forstående, og til jer læsere :)

- Laura x 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...