Change of Enchantments - Louis Tomlinson

Hvad sker der, når to unge mødes ved et tilfælde? Ella Allen er en hårdtarbejdende syerske, der skal designe kjoler til sin stedmors butik Enchanted, der er kendt i hele England. Så kendt, at selveste One Direction henvender sig, da et stort bal skal holdes for Londons kendte og rige mennesker. Louis Tomlinson finder ved et tilfælde Ellas mest dyrebare tegning, der tilhørte hendes afdøde mor. Han prøver ivrigt at finde frem til tegneren bag, mens Ella blot ønsker at få det eneste arvestykke, hun har, tilbage. Flere gange støder Ella og Louis ukendt ind i hinanden, så hvad sker der, når Ella bliver låst inde på balaftenen? Forbliver det sådan, eller vil skæbnen føre Louis og Ella sammen, så de endelig kan mødes ordentligt?

486Likes
490Kommentarer
58897Visninger
AA

21. It's all yours

"Mener du virkelig, at det hele er hendes?" spurgte jeg overrasket - men ikke mindst lettet - detektiven over for mig. Jeg havde brugt de sidste dage på at få undersøgt Ellas sag, og nu havde jeg så endelig fået bekræftet, at jeg kunne bringe Ella en fantastisk nyhed, når jeg så hende senere. Det kunne nærmest ikke blive bedre.

”Jeg skal bare lige have ordnet det, så kan vi få tvunget stedmoren og søstrene ud." Straks forsvandt mit smil fra læberne. Selvfølgelig var det perfekt, at Ella kunne være fri, men Harry sad ved siden af mig, nok ikke helt ligeså begejstret som jeg var lige nu. Jeg vidste, at han var glad på Ellas vegne, men det var ikke kun Larissa, der blev smidt ud - også Julia og Julie. Harry havde de seneste dage fået et bedre forhold til Julia, hvis jeg skulle gætte, ville jeg mere hælde til kærester end venner, og derfor brød Harry sig nok ikke om, at hun blev tvunget ud på gaden, da Larissa jo også ville få frataget sig de fleste af deres penge.

Jeg smilede forsigtigt til detektiven, jeg havde hyret til at undersøge det hele, da jeg aldrig havde forstået hvordan det hang sammen. "Tak, jeg sætter pris på det." Og med de ord rejste Harry og jeg mig op, for at gå ud fra hans kontor. Lige da jeg var kommet, havde jeg haft det dårligt, over at gå bag om Ellas ryg på den her måde. Hun var min kæreste, og havde flere gange sagt, at det var lige meget, og jeg ikke behøvede tænke over det. Men til sidst havde jeg fået nok. Efter Larissa havde prøvet alt for at sabotere Ellas ansøgning, om at komme ind på Londons fineste syskole, der havde jeg sat en stopper ved det her. Derfor var jeg nu i Londons bedste detektivbureau, og havde heldigvis fået det ud af det, jeg ønskede.

”Jeg er ked af, at Julia-”

”-Det er fint nok, Louis. Ella fortjener at få det, der tilhører hende.” Harry afbrød min undskyldning og trak på skuldrene. ”Hvis det skulle gå helt galt, skal jeg nok finde ud af at få Julia under et tag,” sagde han forsigtigt, og lod som om, det hele nok skulle gå. Jeg var glad for, at det var ham, der havde den holdning.

”Hvis du siger det,” mumlede jeg med et smil. Jeg var dog glad for, at Harry kunne forstå Ellas situation, og hvad hun fortjente. Hun kunne ikke leve sådan her resten af sit liv. ”Men skal vi tage videre til mødet?”

Vi ankom til SONY-bygningen i Londons centrum, og gjorde os straks klar til at få at vide, hvad det mon kunne være vores managere havde kaldt os ind til. Ærligtalt vidste jeg det ikke selv, og havde absolut ingen idé. Jeg vidste dog, at det ikke var et nyt album.

”Hvordan gik mødet, Louis?” Liam var den eneste, der var da, da Harry og jeg indkom. ”Positivt eller negativt?”

Forsigtigt kiggede jeg hen på Harry, før jeg svarede Liam. ”Positivt. Alt er hendes.”

”Det er jo perfekt!” Liam smilede til mig og gav mig et kram. Og i det sekund gik det op for mig, hvor glad jeg egentlig var over, at det her var kommet igennem, og at Ella snart kunne leve sit liv frit.

”Hvad er perfekt?” Niall og Zayn kom ind af døren sammen med vores managere, og viste straks interessere for vores samtale. ”Det lyder godt,” tilføjede han.

Jeg satte mig ned i en af de to sofaer. ”Ella ejer det hele, huset, penge og så videre,” svarede jeg og følte mig stolt over, at jeg havde formået at komme frem til det her. Eller, det var nu detektiven, men havde jeg ikke givet ham oplysninger, kunne Larissa havde tonset rundt med Ella for evigt.

Jeg så hvordan Niall skulle til at svare, men vi blev afbrudt af vores managere, der tog ordet og vores opmærksomhed. ”Godt, at du har fået det ordnet det nu, Louis, for snart skal du forlade hende.” Mine øjenbryn løftede sig og jeg kiggede overrasket på vores manager, hvad snakkede han om? ”I skal på en mindre promotion tour i England om nogle få dage. Det hele bliver meget spontant, men vi ønsker at I kommer ud og laver nogle koncerter for jeres fans.”

Vi var alle sammen stille. Det værste ved den her branche var, når man blev tvunget væk med blot få dage til at sige farvel. Selvfølgelig elskede jeg at synge for vores fans, men jeg havde ikke tilbragt særlig meget tid med Ella, og hvis jeg nu skulle overlade hende til sig selv med alt det her. Det gik ikke.

”I har lov til at tage jeres kærester med, hvis det er hvad I har lyst til.” Jeg vidste at den besked reddede Harrys problem, i forhold til hvad han skulle gøre med Julia, og så allerede hvordan han smilede.

”Men hvornår starter det så?” spurgte jeg, og ønskede at få det højeste antal dage, definitionen af ’nogle gange’ kunne klare.

Manageren kiggede i hans papirer. ”Fire dage.”

”Fire?!” Det røg ud af mig, men da jeg kiggede hen på de andre drenge for at få noget opbakning, kiggede de på mig, som var jeg skør. De havde allerede indstillet sig på at skulle af sted, Liam så endda ud til at se virkelig, virkelig frem til det. Så i den her situation var jeg altså alene. Men jeg ønskede jo at hjælpe min kæreste, og fire dage skulle ikke stoppe mig!

”Desværre, Louis. Hvad end der gør, at du synes fire dage er lidt, så må du få ordnet det inden. I skal af sted der, og der er ingen undtagelser.” Han kiggede væk fra mig og studerede de andre drenge. ”Så hvem tager sin kæreste med?” Liam var hurtigst til at række hånden op, og som jeg kiggede rundt, kunne jeg ikke lade vær med at smile, da også Harry løftede sin arm.

Niall, Liam og Zayn var overraskede. ”Hvad har du ikke fortalt os, Harry?” spurgte de i kor.

Harry smilede forsigtigt, mens han trak på skuldrene. ”Det er meget nyt, men hun hedder Julia, Ellas halvsøster faktisk – den søde af dem.”

”Vent, det var ikke hende Louis havde med som date til-”

Harry rystede på hovedet, mens han afbrød: ”Nej, det var Julie. Julia burde slet ikke bo sammen med Julie og Larissa, hun passer ikke ind,” forklarede Harry og lignede virkelig en, der var forelsket i Julia og ønskede det bedste for hende.

”Hvad med dig, Louis? Skal du have Ella med?”

Hurtigt rystede jeg på hovedet. ”Hun skal blive her, forhåbentlig kan hun være i gang med at gøre sig klar til at tage hen på sin nye skole, men i hvert fald nej, hun skal ikke med.” Det var hårdt at sige de ord, for hvad nu hvis hun ikke kom ind? Jeg vidste, at hun havde talentet, men hvis Larissa havde ødelagt det hele, så det nu var for sent? Det gik op for mig, at jeg måtte skynde mig. Nu havde jeg kun fire dage, men udover det, så var tiden knap.

Derfor forlod jeg lokalet, efter at have forklaret situationen. Jeg var glad, da jeg så Harry løbe bag mig, også selv om det bare hans mulighed for at se Julia.

”Gabriella, du har ikke lavet nok kjoler! Det er snart awardsæson, og du har kun lavet én kjole, der er værd nok at sælge. Kan du så komme i gang!” Harry og jeg kunne høre Larissa råbe, selv udefra bygningen. Usikkert kiggede jeg hen på min bedste ven, der så ligeså nervøs ud som mig. Jeg hadede virkelig den måde Larissa talte ned til Ella på, og jeg vidste hvor meget det irriterede hende.

”Larissa, hvornår forstår du, at jeg ikke gider?” Ellas ord startede som en hvisken, men hun fik modet og råbte tilbage. Det havde jeg ikke oplevet før, og jeg tror ikke jeg tog fejl, når jeg tænkte, at det var første gang.

Larissa var sur. ”Siger du mig igen? Dit lille barn! Hvor må du bare ønske, at din far havde efterladt hans penge til dig, hva’?” En ond latter undslap den ækle dame, og på det tidspunkt kunne jeg ikke klare det mere. Jeg stormede ind i butikken. Tre par blikke kiggede uforstået på Harry og jeg, da vi trådte ind. Larissa, Julie og Ella kiggede på mig, Ella viste selvfølgelig straks en glæde ved min ankomst. ”Har jeg ikke sagt, at du ikke har tilladelse til at se den knægt, Gabriella?”

De næste ord røg ud af mig, inden jeg nåede at tænke over det. Jeg havde jo ikke engang fortalt Ella, hvad hun havde i vente. Derfor fik jeg to forundrede blikke, da jeg sagde: ”Du kan ikke bestemme noget i det her hus, Larissa.”

 

**

Undskyld den alt for længe ventetid! Havde lovet jer et kapitel til i torsdags, men så blev jeg ringet op, hvilket var en meget spændende nyhed, som jeg blev nødt til at gøre noget for. Derfor brugte jeg lige min tid på det - sorry. :)
Men håber I kunne lide kapitlet - der er kun 2 kapitler tilbage :o

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...