Change of Enchantments - Louis Tomlinson

Hvad sker der, når to unge mødes ved et tilfælde? Ella Allen er en hårdtarbejdende syerske, der skal designe kjoler til sin stedmors butik Enchanted, der er kendt i hele England. Så kendt, at selveste One Direction henvender sig, da et stort bal skal holdes for Londons kendte og rige mennesker. Louis Tomlinson finder ved et tilfælde Ellas mest dyrebare tegning, der tilhørte hendes afdøde mor. Han prøver ivrigt at finde frem til tegneren bag, mens Ella blot ønsker at få det eneste arvestykke, hun har, tilbage. Flere gange støder Ella og Louis ukendt ind i hinanden, så hvad sker der, når Ella bliver låst inde på balaftenen? Forbliver det sådan, eller vil skæbnen føre Louis og Ella sammen, så de endelig kan mødes ordentligt?

486Likes
490Kommentarer
58894Visninger
AA

17. Cinderella ends with Ella


Jeg kiggede på mig selv i spejlet og spekulerede over, om jeg mon så godt nok ud. Dette var en vigtig dag for mig, og jeg blev nødt til se acceptabel ud, nu da en masse piger ville komme for mig i dag. Jeg rystede lidt på skuldrene og stødte ind på Harry i stuen, da jeg skulle til at tage over mod Enchanted.

”Er du klar?” spurgte han med et stort smil og morede sig.

Jeg rystede på hovedet, ”jeg fatter stadig ikke, at du fik mig til at gå med til det her,” sukkede jeg og tog min hånd på dørhåndtaget for at tage af sted. Jeg måtte ikke komme for sent til sådan noget her, det ville ikke være det bedste.

”Held og lykke!” grinede Harry med et stort smil, da jeg lukkede døren bag mig. Det jeg nu skulle kom af, at Harry og jeg efter vores overnatning med Ella og hendes veninde, havde udvekslet vores oplevelser. Harry havde snakket en masse med Ella og fortalt mig at hun var sød. Ikke at han følte noget for hende, men han syntes faktisk hun passede til mig. Men Ella kunne ikke være pigen, hun fik ikke lov til at tage til fester.

Min chauffør stoppede bilen uden foran Enchanted. Det var nu jeg skulle møde jeg ved ikke hvor mange piger, der skulle prøve den røde kjole. Jeg havde skrevet ud om, at jeg ledede efter ejeren af den røde kjole, så alle brunetter skulle møde op. Jeg var spændt, og håbede inderst inde, at jeg ville finde den rigtige pige fra ballet. Jeg følte sådan en mærkelig tiltrækning af hende. Hun var bare så smuk og forhåbentligt ville jeg også kunne lide hende, når jeg mødte hende.

Jeg hørte en masse skrig, da jeg sted ud af bilen. Jeg kiggede ned af vejen og blev overrasket over, hvad jeg så. Tusinde af brunetter fyldte en af de store veje i Londons centrum og stod med plakater og skreg som var de sindssyge. Måske havde jeg ikke tænkt det her helt igennem. Men jeg måtte afslutte det, nogle havde sikkert ventet i flere timer.

Jeg mødte Larissa indeni butikken og hun var til min overraskelse glad. Det var der nok en grund til, eftersom det her ville give hende en masse kunder, og måske havde nogle af dem råd til at købe noget. ”Goddag Mr. Tomlinson,” sagde hun og til min overraskelse var det i dag hende selv, der sørgede for at butikken så acceptabel ud. Det plejede da at være Ella, der gjorde sådan noget, ikke? ”Julia vil være hos dig om få sekunder, så hun kan hjælpe dig med det hele i dag,” forklarede Larissa og forsvandt ud af en dør.

Mente hun det? Ville Julia hjælpe mig? Jeg havde ikke rigtigt sagt undskyld til hende siden festen, så jeg håbede ikke, at hun var sur på mig …

”Hey Louis,” hilste Julia med et smil, da hun kom ind fra den dør, der måtte være koblet til resten af huset. Hun havde et smil om læberne om virkede ikke til at være sur på mig, heldigvis.

”Øhm Julia, undskyld jeg droppede dig til ballet,” sagde jeg og kiggede ned i jorden. Hun begyndte at samle noget stof og ligge det på plads, da Larissa ikke ville synke så dybt.

”Louis, det er helt i orden. Du ser ud til at kunne lide pigen, du droppede mig for,” grinte hun kort og viste sig som en helt anden Julia. Hvad var der sket? Hun lavede et kast med hånden og gav udtryk for alle de skrigende fans udenfor, der ventede på at komme ind og prøve.

”Nej, den passer heller ikke her,” brokkede Julia, og fik pigen til at træde ud af kjolen igen. Hun rystede irriteret på hovedet og stormede ud af butikken. Klokken var kun tre, og vi havde allerede haft så mange piger herinde, der ikke passede, at jeg var ved at give op. Enten var de for lave, høje, tynde, nogle havde endda lyst hår, men påstod de næsten lige havde farvet det. Jeg var ved at gå fra forstanden, og vidste egentlig ikke om jeg kunne gennemføre det. ”Skal vi holde en pause?” spurgte hun, men jeg rystede straks på hovedet. Jeg ville finde min pige og det skulle være hurtigst muligt.

***

”Det var så den sidste pige, Louis,” sukkede Julia, da den sidste pige forlod døren. En masse havde prøvet kjolen og nogle havde da også været super tæt på, men da jeg kiggede på dem, kunne jeg ikke genkende øjnene. Det var ikke den rigtige pige.

Jeg huskede tilbage på aftenen med Ella og hendes veninde Cass, som jeg havde snakket en del med. Der var noget ved hende der mindede mig om pigen fra aftenen, men igen så ikke. Men jeg kunne forestille mig, at det var en af Ellas veninder eller bekendte, der havde været den mystiske pige den aften. Det irriterede mig faktisk, at Ella ikke havde været her i dag. Larissa havde fortalt hun ikke var hjemme i dag, så jeg havde bare ladet det ligge. Hvor hun så end var, havde jeg ingen anelse om, eftersom hun aldrig fik fri og nok ikke lige sådan fik lov til at bruge en hel dag med sin bedste veninde.

Jeg kiggede rundt i butikken og så hvordan lygtepælene lyste gaden op udenfor. Dagen var gået før jeg vidste af det, og pigerne var kommet ind en efter en. Det havde været dejligt at Julia kunne hjælpe, da hun havde været godt selskab og vi havde fået snakket om ballet og nogle andre ting. 

”Hvor er Ella egentlig henne?” Det overraskede mig at jeg spurgte, men det kom bare ud af mig, og irriterede heldigvis ikke Julia.

”Ella?” Julia trak på skuldrene, ”hun burde være på sit værelse. Det har hun været hele dagen.” Hvad? Hvorfor havde Larissa fortalt mig, at Ella ikke var her, nu når hun befandt sig nogle få meter fra sig? Jeg kiggede overrasket på Julia og kiggede derefter hen mod døren, der førte ind til Ellas lille rum. Hvad mon hun havde derinde?

”Ella!” Julia fik mig ud af min trance, da hun blidt kaldte på sin stedsøster. Der gik kun nogle få sekunder før hun dukkede op med det brune hår hængende ned over skuldrene.

Ella kiggede forvirret på først mig og derefter Julia. Men efter det var det som om hendes blik søgte et sted bag os, og da jeg fulgte blikket så jeg kjolen. Den røde kjolen, jeg vidste hun havde syet og designet lå på gulvet, eftersom Julia var alt for træt til at putte den på en mannequin. Og det sårede tydeligvis Ella. Hun gik med forsigtigt skridt hen mod kjolen og tog den op, for at hænge den op, så den ikke ville ligge og flyde. Og da den røde kjole blev hængt over hendes skulder for at bære den igennem rummet, lagde jeg mærke til noget. Ella havde det smukkeste brune hår, og det var i præcis samme farve som pigen fra ballet. Jeg havde lyst til at spørge hende, hvad hun helt præcist havde lavet den aften, men hun forsvandt mussestille ind på sit værelse igen, så jeg ikke nåede det.

”Hvad har Ella egentlig derinde?” spurgte jeg Julia, der kort efter gabte. Vi var begge trætte oven på i dag.

Julia trak på skuldrene, ”det er der hun syr alting her i butikken.” Julia var så søvnig, at hun ikke bed mærke i, hun nok havde sagt mere end Larissa ønskede. Men hun var tydeligvis ligeglad, da hun gabte, sagde farvel og forlod rummet for at gå ovenpå.

Der var nu kun Ella og jeg tilbage med en dør til at skille os. Jeg kunne ikke gå nu.

”Gabriella?” Jeg var gået helt hen til døren, og det var naturligt for mig, at kalde hende ved hendes rigtige navn. Og da jeg gjorde det, blev mere af min påstand bekræftet. Gabriella startede med g. Havde jeg fundet min prinsesse?

”Er du der?”

”Jeg kan ikke snakke, Louis. Jeg arbejder.” Forsigtigt lod jeg min hånd glide ned i lommen og fiskede efter den nøgle min pige havde tabt under ballet. Jeg troede ikke på, at Ella arbejdede. Og hvis hun så gjorde, så kunne jeg godt forstyrre hende. Jeg sukkede forsigtigt inden jeg fandt nøglen frem og satte den i låsen. Det var nu eller aldrig. Ved bare at dreje lidt, ville jeg få bekræftet om pigen jeg havde danset med til ballet, havde været tæt ved mig hele tiden.

Jeg tog en dyb indånding og prøvede så at dreje nøglen.

Låses sagde et klik.

”Louis? Hvad laver du?” hørte jeg Ella sige, sekundet inden jeg åbnede døren og fandt hende siddende ved et bord. En masse stof lå foran hende, og hun var i gang med at sy noget sammen med sin symaskine. Den måtte larme så meget, at hun ikke havde hørt mig, for hun kiggede ikke op.

”Ella?” Jeg gav hende et chok, da hun nu hørte min stemme komme fra samme rum. Hun stoppede symaskinen og da hun kiggede mig ind i øjnene, var jeg sikker.

Jeg havde fundet min Cinderella.

Det var så Enchanted, nu er den slut :(:(

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EJ JEG JOKER!!!

Der er stadig kapitler tilbage! Det er nu Ella og Louis' romance begynder og Frederikke og jeg glæder os super meget! Hvad tænker I om Louis endelig fandt sin prinsesse, og hvad tror I nu, der vil ske? :D


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...