Change of Enchantments - Louis Tomlinson

Hvad sker der, når to unge mødes ved et tilfælde? Ella Allen er en hårdtarbejdende syerske, der skal designe kjoler til sin stedmors butik Enchanted, der er kendt i hele England. Så kendt, at selveste One Direction henvender sig, da et stort bal skal holdes for Londons kendte og rige mennesker. Louis Tomlinson finder ved et tilfælde Ellas mest dyrebare tegning, der tilhørte hendes afdøde mor. Han prøver ivrigt at finde frem til tegneren bag, mens Ella blot ønsker at få det eneste arvestykke, hun har, tilbage. Flere gange støder Ella og Louis ukendt ind i hinanden, så hvad sker der, når Ella bliver låst inde på balaftenen? Forbliver det sådan, eller vil skæbnen føre Louis og Ella sammen, så de endelig kan mødes ordentligt?

486Likes
490Kommentarer
59087Visninger
AA

3. 2 ♕ Ball in London


”Hvad tænker du om at tage til ballet, Louis?” Vi sad i det ugentlige møde omkring de nyeste planer. Jeg havde ikke været fuldkommen til stede, eftersom synet ud over storbyen London, havde fanget min opmærksomhed. Vores tour var ved at være færdig, så med kun tre byer tilbage, skulle der nye planer til.

Det var først, da Harry gav mig en skulder i siden, at jeg huskede, jeg var blevet spurgt om noget. ”Er det, det store bal her senere på måneden?” Jeg havde hørt om det såkaldte bal, der ville blive holdt her i London. Det var for de aller fineste og rigeste, plus nogle kendte som os – One Direction. De andre drenge så ud til gerne at ville med til dette bal, så hvorfor ikke bare gøre sig enig med dem? ”Jo, hvorfor ikke,” sagde jeg med et smil, efter Harry havde forklaret mig den præcise dato. Egentlig var idéen jo fin, selv om det kun var rige og kendte, der kunne deltage. Bortset fra den ene heldige person ud af alle Londons borgere, der kunne vinde en gylden billet.

”Nå, I har kun tre byer tilbage her i England, og jeg hører I gerne vil have fire måneder fri?” Vores maneger kiggede i nogle papirer, før han førte sit blik op på os. Det var Liam, han havde øjenkontakt med.

Liam nikkede, ”vi vil gerne holde fire måneder fri, skrive lidt for os selv og sådan. Så vores tredje album kan blive meget bedre.” Vi andre nikkede. Fire måneders fri ville være dejligt, efter alt det vi havde været igennem de sidste år.

”Det tror jeg godt vi kan finde ud af, hvis I lover at skrive nok sange. Det taler vi om senere.” Vi smilede alle til ham, glad over han lyttede til os. Der gik nogle få sekunder med stilhed før Lou, vores stylist, kom ind.

”Jeg har skaffet jer nogle tider hvor I kan prøve jeres tøj til ballet. Tøjet er fra en kendt tøjbutik der hedder ”Enchanted”."

Med et smil modtog jeg nogle papirer hvorpå tidspunktet jeg skulle møde op, stod på. ”Det passer da meget godt, når det nu er et bal,” grinede jeg kort og så, at jeg først om to uger, skulle møde op i den lille butik, der lå i det centrale London.

Vores manager rejste sig fra skrivebordet, hvilket betød mødet var slut og vi kunne gå. ”Så glæder jeg mig til at se jer synge i overmorgen. Nyd jeres fridage.” Og det havde vi i den grad også tænkt os, da vi sammen gik ned til vores biler på gaden.

Niall var den første til at foreslå noget. ”Hvad med Nandos?” Vi nikkede i takt, da vi alle var sultne efter mødet, og da Nandos lå tæt på, var det perfekt.

Der gik ikke mange minutter før vi var igennem trafikken og blev sat af foran den tætteste Nandos, vi efterhånden havde spist på en masse gange. Da vi kom ind, var det kun kunderne, der blev overraskede og nogle piger som blev hysteriske. Hurtigt fik vi et bord, da der på grund af eftermiddagen ikke var mange mennesker endnu. Kun nogle ældre par, en familie og så to veninder, der stirrede på os, som havde de set et spøgelse, var at se i restauranten. Jeg sørgede for at give dem et stort smil, og grinede kort af hvordan de flippede helt ud, og nærmest ikke kunne spise noget. Vores fans var til tider så vilde, at jeg ikke kunne beskrive det. Men vi elskede dem alle sammen. Var det ikke for fansene, ville vi ikke stå, hvor vi i dag stod hvad angik vores karriere.

”Jeg elsker virkelig den her burger,” sagde Niall, da vi alle havde spist og gjorde klar til at betale for maden.

”I må have held og lykke med at synge til ballet,” hørte vi fra de to piger, da vi gik forbi dem. Synge til ballet? Hvad var jeg gået glip af? Taget ud fra de andre drenges ansigtsudtryk, havde de heller ikke hørt det.

Liam svarede den kort med et smil, ”det tror jeg desværre er et rygte.” Vi nikkede sammen med ham, men fik så vist et tweet, hvor dem, der holdt ballet bekræftede det. ”Der kan man bare se,” grinede Liam og gav hende telefonen tilbage. De fik også lige et billede med os, før vi gik ud og nød den friske luft.

”Skal vi tage i parken?” Zayns forslag lød perfekt i mine ører, da Londons solskinsvejr var så dejligt at gå rundt i. Så derfor gik vi sammen over til parken, der heldigvis ikke var fyldt med mennesker. Kun nogle ældre ægtepar gik sammen, og så nogle familier. Ingen piger. Vi gik op af stien og jeg nød udsigten, indtil jeg fik noget af en overraskelse. Foran mig fløj et stykke papir, der blev båret af den vilde vind. Med en hånd greb jeg papiret og kiggede på det. En smuk ufarvet kjole med diamanter ved barmen var tegnet på papiret. ”Wow, det er en smuk kjole,” hørte jeg Harry sige, mens mit blik var begyndt at studere det utydelige ansigt. En yndig kvinde eller pige med bølget hår bar kjolen. De mange streger, der var brugt til skitsen gjorde det svært for mig at se ansigtet tydeligt. Men smuk var hun i hvert fald. Men nu var spørgsmålet bare, hvem der mon havde tegnet kjolen, og nok ved et uheld havde tabt den til vinden?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...