Why?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2013
  • Opdateret: 26 maj 2013
  • Status: Igang
Kemala er en afrikansk pige på 17 år. Man hører om hendes liv, og hvordan det forandrer sig . Hendes liv er både hårdt, men også smukt og lykkeligt i nogle stunder.

1Likes
1Kommentarer
255Visninger
AA

3. Why?

Patulo var faldet i søvn på Kemalas skød, og hun lagde ham forsigtigt over på sengelejet og trak det ene gazelleskind over hans magre krop. Selvom det var brændende hedt i dagtimerne, kunne det blive meget køligt om natten. Kemala sank nogle gange for at få den tørre følelse i halsen og munden væk, men da hun ikke kunne, blev hun nødt til at tage lidt at drikke. Hun havde kun den krukke hun havde tabt tidligere, men som to andre kvinder hjælpsomt havde grebet og stillet ind i hendes hytte. Der var blevet spildt lidt, men der var heldigvis stadig mere end halvdelen tilbage. Hun foldede sine hænder til en skål, og tog en mundfuld vand. Det var bedst at spare, der skulle helst også være til i morgen når Patulo vågnede og var tørstig. Hun lagde sig pustende ned på sengelejet og strøg med den ene hånd over den store mave, mens hun med den anden strøg Patulo forsigtigt over håret, indtil hun selv faldt i søvn. Næste morgen var der tumult i stammen. Det var i dag de rige mænd skulle komme, og de kvinder uden mand, der gerne ville have rigdom, mad, og luksus, prøvede på den bedst mulige måde at smukkesere sig med smykker, og vaskede sig over det hele. I modsætning til dem, var der også nogle-som Kemala, der bare så til, og håbede på, at det ikke blev dem selv der blev valgt. Kemala havde været inde og låne mel af den gamle venlige kone ved siden af, som heldigvis var hjemme i dag. Hun havde lige taget brødet væk fra den glohede sten over ilden, da hun hørte lyden af motorcykler og biler. Der blev slået på en stortromme lavet af oksehud, og det betød at alle mænd, koner og børn skulle komme ud på den store plads lige med det samme. Kemala tog brødet i den ene hånd og Patulos hånd i den anden, og gik rystende ud på den store fællesplads i midten af landsbyen. Alle fra stammen stimlede sammen rundt om en kæmpe motorcykel og tre kæmpe biler. De skinnede alle sammen i solens lys, og dem der aldrig havde set andre transportmidler end gamle rustne cykler, gispede højlydt. Patulo lod ikke til at være særlig interesseret i bilerne og motorcyklen, men han var i stedet meget mere interesseret i det lune brød som Kemala havde i hånden. Hun brækkede halvdelen af til ham, og han begyndte glædeligt at gnaske på den hårde skorpe. Kemala selv, tog en lille bid af sin halvdel brød, men da hun havde slugt den, kunne ikke få mere ned, selvom hun var så sulten, at sulten for længst var holdt op med at gnave, og det var bare et stort tomt hulrum nu. I stedet var hendes mave fyldt  med spænding, og det var ikke af den gode slags som sommerfugle i maven, men det var mere som en spænding fyldt af frygt. Alles opmærksomhed blev nu fanget af de tre mænd der steg ud af bilerne, og den fjerde der hoppede af sin motorcykel. De var alle mørke i huden som Kemala selv, men de talte et ganske fremmedartet sprog. Dog vidste Kemala, som havde oplevet mange gange at kvinder fra stammen blev valgt, at de rige mænd også godt kunne tale den type afrikansk, som de talte i Kemlas stamme. Mændene nikkede til hinanden og sagde noget på et andet sprog, men pludselig råbte en af dem på stammen afrikanske sprog:" De kvinder der ikke har en mand, bedes venligst stille sig her over", han pegede og de kvinder uden mand stimlede alle sammen derhenne. Kemala fik Naputa til at tage Patulo i hånden selv om han strittede imod, og gik så selv hen til den lille gruppe af kvinder. De fire rige mænd begyndte langsomt at gå rundt og kigge på kvinderne, og på nogle mærkede de lige lidt på kvindernes hår, eller duftede til dem. Kemala bed tænderne sammen, og lukkede øjnene, da en af mændene kom hen, og snusede til hende. Han gik heldigvis hurtigt videre, og Kemala åbnede igen øjnene og slappede af. Da den første af de rige mænd så ud til at have taget en beslutning, rømmede han sig, og pegede på en af de kvinder der havde stadset sig ud, og der frivilligt ville med. Hun jublede, og da han spurgte om hendes navn, svarede hun forfjamsket og flirtende:" Ralansha". Han kyssede hendes pande, og gav hende en lyserød motorcykelhjelm som hun trak over hovedet. Hun vinkede farvel til sine venner og familie og blev så elegant løftet op på motorcyklen bag den rige mand som også havde sat sig til rette. Da hun havde vinket en sidste gang, og havde lagt armene rundt om livet på manden, gassede han op og motorcyklen forsvandt hurtigt i en sky af støv. Kemala vidste, at kvinden der lige var kørt med den første rige mand, ville komme til at fortryde det, selv om hun kom til at leve et liv fuld af luksus. Den næste kvinde som blev valgt strittede imod. Da han pegede på hende, kyssede hendes pande(som de rige mænd altid gjorde) og spurgte om hendes navn, skreg hun hjertenskærende. Hendes mand var omkommet sammen med Kemalas, og hun havde tvillingepiger. Hun løb hen for at omfavne dem, men blev stoppet af den rige mand der havde valgt hende´s bodyguard. Han greb hende og tvang hendes hænder om på ryggen, så hun skreg af smerte. De to piger kom løbene hen til hende, men de nåede det ikke før de blev grebet af deres bedstemor, som vidste, at de ville komme til skade hvis de løb hen til hende. Bodyguarden førte kvinden hen til bilen men da han skulle til at sætte hende ind, gav hun den rige mand, som stod lige ved siden af bodyguarden, en lussing der smældede. Den rige mands hoved blev kogende rødt af raseri og han råbte noget på et andet sprog til sin bodyguard. Bodyguarden nikkede og tog en pisk frem fra sin lomme. Han tvang kvinden ned på jorden og piskede hende 20 gange, og da han var færdig kunne hun ikke engang rejste sig op. Bodyguarden tog et godt tag rundt om hende og smed hende ind på bagsædet af bilen. Han selv og den rige mand steg ind, og kørte deres vej i endnu en støvsky. Kemala var chokeret og skræmt. Hun kiggede hurtigt op for at se, og Patulo havde set noget, men heldigvis havde Naputa holdt sin hånd over hans øjne. De sidste to rige mænd der var tilbage, gik stadig rundt og kiggede lidt, indtil den ene som stod tættest på Kemala og lod til at kigge på en flirtende kvinde der lod ham både dufte og røre ved hendes hår, pludselig rømmede sig, og pegede på den kvinde han havde valgt. Det gik først op for Kemala at han havde peget på hende selv, da han kom hen og kyssede hendes pande. Det var det vådeste, mest klammeste kys Kemala nogensinde havde fået. Den rige mand der havde valgt hende var både fed, stor og grim efter Kemalas mening. Hun kiggede chokeret rundt, og rigtig nok stod alle med blikket rettet på hende. Hun rystede fortvivlet på hovedet og tårer løb ned af hendes kinder, da han spurgte om hendes navn. "Kemala" hviskede hun sagte, og begyndte nu for alvor at hulke. "Stop det hulkeri Kemala!" råbte manden, der åbenbart havde hørt hvad hun hviskede. Han havde vist en god høresans. Kemala turde ikke andet end at gøre som han sagde, for hun var bange for at der ville ske det samme for hende som for den anden kvinde der var blevet pisket, hvis hun ikke gjorde som han sagde, eller strittede imod. Han tog fat om hendes skuldre, og hun gik rastløst med. Hun havde løst til at skrige og vride sig ud af hans greb, men hun vidste nu nøjagtigt hvad konsekvenserne ville blive. Men hun blev nødt til at gøre noget, for hun kunne ikke holde ud, bare at følge med som en eller anden kludedukke. Hun valgte at skrige. Hun skreg lige indtil der blev lagt en hånd for hendes mund, og hun stoppede. Bodyguarden havde allerede fundet pisken frem, men inden han nåede at piske hende kastede Kemala det sidste af brødet til Patulo. Der var nu ikke nogen som holdt ham for øjnene, for Naputa stod lænet op af sin mand og græd. Brødet landede på jorden foran ham, og han samlede det forsigtigt op. Han kiggede først på brødet, derefter på sin mor, der nu var blevet tvunget ned på jorden, og løb derefter direkte hen til hende. "Nej!" skreg Kemala. "Patulo! Stop!". Han stoppede en halv meter fra hende. Det første slag med pisken gennemrystede Kemala. Det var et så voldsomt slag at det svimlede for øjnene. Men hun skreg ikke. I stedet råbte hun til Patulo:" Jeg elsker dig min søn! Det ved du! Men du må blive hos Naputa nu!" Efter det hun havde råbt kom det andet og sidste slag, som var værre end det første. Det føltes som om, hendes ryg brændte, da hun blev trukket op at stå. Det svimlede for hendes øjne, og det sidste hun nåede at se inden hun besvimede var Patulo som var løbet over til Naputa, der omfavnede ham, mens de begge kiggede med skræmte øjne på Kemala.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...