Why?

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 mar. 2013
  • Opdateret: 26 maj 2013
  • Status: Igang
Kemala er en afrikansk pige på 17 år. Man hører om hendes liv, og hvordan det forandrer sig . Hendes liv er både hårdt, men også smukt og lykkeligt i nogle stunder.

1Likes
1Kommentarer
256Visninger
AA

1. Kemala

Kemala satte forsigtigt krukken med vand på en sten, uden at spilde den mindste smule. Hun bøjede sig fremover, og støttede hænderne på knæene. Hun stønnede forpustet, og lod hånden glide forsigtigt hen over den store mave. Hendes bryster var blevet meget store, og var meget ømme fordi de var fyldt med mælk. Okunda, shamanen i hendes stamme, havde sagt at veerne ville begynde om ca. en uge. Hver morgen vågnede Kemala altid før alle de andre, fordi babyen sparkede eller hikkede inde i maven. Det var ikke første gang hun var gravid, så hun vidste hvor smertefuldt det var at føde. Da Kemala fødte sit første barn, var hun blevet "hjulpet" af en hårdfør og ubarmhjertig kvinde som hed Ukono. Hun var dengang stammens shaman, men heldigvis for Kemala havde stammen dette år skiftet shaman. Hun tog igen krukken op på hovedet, og skubbede den forsigtigt på plads med den ene hånd, hvorefter hun med den anden tog hendes lille søn Patulos hånd. Hans lille nøgne krop var smurt ind i mudder og støv, ligesom alle de andre børn i stammen. De gik videre hånd i hånd hen over den støvede savanne. Der var kun få træer, og de gav ikke meget skygge på den glohede afrikanske savanne. Solen bagte, og Kemala kunne mærke at Patulo var træt, og hende selv var udmattet og øm i hele kroppen af den lange gåtur til floden. Alle fra stammen måtte hente deres eget vand fra floden, og skaffe deres egen mad, bygge deres egen hytte, og så og sige bare klare sig selv, undtagen når det gjaldt fødsler, højtider, høst, o.s.v. Efter en halv times tid, nåede de landsbyen. De runde lerhytter med et tag lavet af strå, var omkranset af et højt hegn, for at holde de vilde dyr væk om natten. Der var 10 hytter i alt, med en familie i hver. To børn skreg hvinende og løb rundt omkring en hytte, da deres ældre bror kom løbende efter dem. En kvinde stod og kværnede smør i en mægtig krukke, imens en ged prøvede at bide i hendes slidte iturevede nederdel. Alt foregik fuldstændig normalt. Undtagen en ting. Der var noget galt. Da Kemala trådte inden for hegnet kom den viseste af alle kvinderne, næst efter shamanen hen til hende med et sørgmodigt udtryk i øjnene. "Han er død" sagde hun stille. "Hvem?" spurgte Kemala forskrækket. "Din mand, Wukandu" sagde hun med et bekymret udtryk i øjnene. "Nej, nej, hvordan? Det kan ikke være rigtigt!" hulkede Kemala. "Jeg ved at du elskede ham meget højt" sagde hun stille. "Det var en løve...Han var med en gruppe mænd på jagt, og så angreb en stor hanløve. To af mændene er omkommet, og en er blevet såret slemt. Men jeg har hørt at de kæmpede bravt" sagde hun trøstende. "Nej, nej!" skreg Kemala højt. To kvinder kom løbende hen til hende. Den ene greb krukken inden den ramte jorden, mens den anden tog Patulo op for han var faldet da hans mor var faldet ned på knæ. En tredje kvinde ved navn Naputa kom gående og hjalp Kemala op og stå. Hun gav hende et langt knus og tog så roligt Patulo fra den anden kvinde, og bar ham på sin arm, mens hun holdt den anden rundt om den udmattede unge kvinde. "Kom, lad os gå hen til jeres hytte" sagde Naputa trøstende. Naputa var Kemalas bedste veninde i stammen, og hun havde selv en datter på 4 år, selvom hun(ligesom Kemala) kun var 17 år gammel. Naputa trak forhænget, som fungerede som dør, væk, og trådte ind, stadig med armen rundt om Kemala. Hun satte forsigtigt Patulo ned på sengelejet ovre i hjørnet, som bestod af en måtte Kemala selv havde flettet, og to skind fra to gazeller som Kemalas nu afdøde mand Wukandu, havde skudt. I midten af hytten var et lille bålsted, og alle hytterne havde et lille hul i taget, så røgen fra bålene kunne slippe ud. To lerkrukker stod ikke så langt fra forhænget, som jo som sagt fungerede som dør. Andet var der ikke i den lille lerhytte, men det var nu ganske hyggeligt alligevel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...