I love you, I really do {1D} 13+

Når man vågner op til et par krystalblå øjne, og finder ud af at det er ens idol der står foran en, så tager man det ikke helt roligt. Det finder Emily nemlig hurtigt ud af. Hun skal alene ind til en One Direction koncert, men vågner op sammen med en af medlemmerne. Emily er en meget forsigtig, nervøs, bange og uskyldig pige. Hendes forældre døde for et år siden i en bilulykke, så hun sidder ikke i en bil hvis hun kan undgå det.

5Likes
3Kommentarer
491Visninger

2. One

"Så er det nu, Emily." Sagde Jake, min fætter og rejste sig fra den grimme sofa. "Skal vi køre?" Spurgte jeg nervøst og kiggede væk. Han sukkede lidt og kiggede på mig og nikkede. "Kan Lucas ikke køre mig i stedet for." Plagede jeg. Lucas var min storebror. Jake bed sig i læben og rystede på hovedet. "Igen?" Spurgte jeg og lagde mine hænder op på hovedet. "Desværre. Kom." Sagde han og gik ud mod bilen. Min faster og hendes kæreste er ikke hjemme, så det kan kun være Jake.

Jeg har aldrig været vild med at køre i biler efter det med mine forældre. Det er et år siden i dag, og alligevel vælger Lucas at drikke sig fuld. "Tak for turen." Mumlede jeg ironisk og steg ud. Inden jeg kom helt ud kunne jeg mærke en hånd i min. Jeg kiggede forskrækket tilbage. "Ring hvis der er noget, jeg kommer så hurtigt jeg kan." Smilede han og slap min hånd. Jeg smilede tilbage og gik hen i køen. Alle stod sammen med nogen, undtagen mig. Fedt. Det var en stor grå bygning med en masse vinduer.

Da det var min tur gav jeg ham der stod ved døren billetten, han tjekkede den og alt det der og jeg gik ind. Der var allerede en masse mennesker indenfor, og det var ikke engang helt inde i koncertsalen. Jeg møvede mig forbi alle menneskerne og endte til sidst i et hjørne selv. Jeg kunne nærmest ikke klare det her.

Tiden gik og der kom flere og flere mennesker. De røde døre åbnede sig og folk væltede ind. Jeg blev skubbet til, men til sidst kom jeg derhen hvor jeg skulle stå. Jeg havde desværre fået en ståplads, men det var i det mindste helt oppe ved scenen, hvilket jeg er ret glad for.

Der kom flere og flere mennesker ind og jeg fik det dårligere og dårligere. At skulle stå her med en masse mennesker, det kunne jeg virkelige overskue. Alle græd og var helt røde i ansigtet, hvis det ikke var for alt den sorte skrift i deres pander og kinder.

En stor skærm kom frem og et ti tal blev vist. "10, 9, 8, 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, 0!" Skreg vi alle sammen og så kom drengene ind. De var meget flottere i virkeligheden. Alle råbte deres navne og alt muligt. De smilte og sagde hej. Det første de gjorde var at synge. Alle sang med. Jeg blev skubbet til, og det par gange kom der også en albue i siden af mig.

De havde sunget rigtig meget og var ved at slutte af. Det hele begyndte at dreje rundt for mig. Alle skrigene blev lukket ude. Det sidste jeg sådan rigtig lagde mærke til, før at det hele blev sort, var et par blå øjne.

Nialls synsvinkel

Vi sang og lavede sjov, mig og drengene. Det hele var virkelig fedt. Jeg kiggede ud mod publikum. Alle så så glade ud. Undtagen en pige som virkelig fangede min opmærksom hed. Hun så skidt ud. Jeg gik over til Harry. "Hun ser dårlig ud, gør hun ikke?" Spurgte jeg og pegede over på hende. Jeg kiggede hende i øjnene, men til sidst faldt hun. Pigerne omrking hende skreg, og jeg sikkerhedsvagt var hurtigt ovre ved hende.

Jeg gik med hurtige skridt derover og bukkede mig ned til en af de andre vagter. Jeg sagde at det bare kunne bære hende ud til mit rum. Han nikkede og gjorde som jeg sagde. Koncerten var ikke så sjov længere. Jeg gik hele tiden og tænkte på hende.

Da koncert var slut løb jeg ned af scenen. Jeg fandt hurtigt en af vagterne som havde hjulpet hende. "Hvor er hun henne?" Spurgte jeg og tørrede sveden af min pande. Han fulgte mig derind og rigtigt nok, så lå hun der. Jeg gik derhen og satte mig på hug foran hendes ansigt. Jeg kiggede ned på hendes ansigt, for at se om hun var vågen. Det var hun så bare ikke.

Jeg sad der i noget tid og bare studerede hendes ansigt, så smukt. Hendes næse var sød. Hendes øjne åbnede sig stille. De var brune som chokolade. Men da hun så hvem der stod foran hende var hun hurtigt henne ved døren. "Vent." Sagde jeg og gik lidt tættere på hende.

Hun skulle til at sige noget, men så åbnede døren sig. Hun løb hen i den anden ende. "Wow, undskyld hvem der nu end stod bag døren." Grinte Harry. "Uha, du har sku fået en pige." Sagde Zayn og puffede lidt til mig. Jeg rystede smilende på hovedet.

"Hun besvimede til koncerten, jeg ved ikke helt hvorfor endnu. Hun så skidt ud." Forklarede jeg dem. "Jeg står her altså stadig." Mumlede hun og gik hen til døren med hurtige skridt. Louis lukkede døren i og stillede sig foran den. "Louis flyt dig lige." Sagde jeg og gik hen for at følge hende ud. Drengene gav mig underlige blikke, men jeg lod bare dem passe sig selv. Af en eller anden grund vil jeg gerne lære hende at kende.

Emilys synsvinkel

"Louis flyt dig lige." Sagde Niall og gik hen imod mig. Da Louis undskyldte og åbnede døren var Niall hurtigt henne ved mig, men jeg gik væk. Jeg var bange, nervøs og flov. "Er du okay?" Spurgte Niall da vi kom ud. Jeg trak på skuldrene. Jeg havde sådan lyst til at flippe ud, men det ville blive for pinligt.

"Hør, jeg vil egentlig gerne lære dig bedre at kende." Sagde han og smilede. Jeg smilede lidt tilbage. "Jeg vil give dig en autograf, kom med din arm." Sagde han. Jeg lagde min arm i hans hånd og han trak en kuglepind op fra lommen af. "Den er god i sådan nogle situationer her." Grinte han og viftede med den. Jeg mumlede et lille ja og kiggede væk.

Han blev færdig og jeg kiggede på det. "Hvad?!" Udbrød jeg, men holdt mig hurtigt for munden. Et lille grin forlod hans mund. "Jeg vil lære dig bedre at kende." Sagde han og blinkede med et ene øje. Jeg var virkelig forvirret. Niall Horan fra One Direction havde givet mig hans nummer.

"Farvel." Mumlede jeg og vendte mig om for at gå. "Farvel." Råbte han efter mig. Jeg gik ud til Jakes bil som allerede holdt der. Jeg steg ind og mumlede et hej. "Det tog da sin tid." Grinte han. "Tja." Smilede jeg. "Var det godt?" Jeg nikkede. Hvilket egentlig ikke passede.

Da vi kom hjem børstede jeg tænder og lagde mig hurtigt ind under dynen. Med One Direction på. Jeg kiggede igen på min arm og overvejede om jeg skulle skrive til ham. Jeg valgte at skrive til ham, så jeg endte med at bare skrive et hej. Min mobil gav lyd fra sig og jeg var hurtig til at åbne den.

Niall: Hey! :)

Aww, han lavede en glad smiley

Emily: Uhm.. Hva' så?

Nejnejnej.. Det mener je vel ikke?

Emily: Ikke noget, bare glem den besked...

Niall: Det er da sødt. Men hvordan går det?

Det var jo ikke en skid sødt, når han ikke engang svarer på det.

Emily: Godt. :)

Løgn.

Niall: Skal du noget i morgen? :D

Først troede jeg at han bare lavede sjov med mig, men hans ansigt. Det så så rigtigt ud. Altså som om at han sagde sandheden. Jeg overvejede så meget at skrive ja, men alligevel ikke. Uden jeg nåede at tænke mere over det skrev jeg et nej.

Niall: Fedt, skriv din adresse så kommer jeg klokken elleve

Jeg havde en aftale med Niall Horan, fuck hvor vildt.

____________________________________________________________

Det her er så første kapitel, det er ikke særlig langt som det var først

(kun 1271 :-( ), men word slettede det hele også orkede jeg bare ikke skrive

det igen. Men her fik I det.

Ikke rettet igennem

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...